28-årige Salome Harris var noget så usædvanligt som en ebola-patient, der overlevede ebola-epidemien i Liberia. I modsætning til sine forældre, sin bror, sine tanter, onkler, kusiner og en niece overlevede hun.
Og hun overlevede ikke blot sygdommen, som hun har beskrevet som så smertefuld, at den er som ”en sygdom fra en anden planet”. Hun valgte efterfølgende også at hjælpe med at passe og opmuntre andre patienter på Læger Uden Grænsers klinik uden for hovedstaden Monrovia.
Salome Harris, født Karwah, stolede på, at det var rigtigt, når lægerne sagde, at havde man overlevet ebola, var man immun over for sygdommen i al fremtid. Hun gik frygtløst rundt blandt de syge og kunne som en af de få røre ved dem, made dem og vugge grædende spædbørn i søvn. Salome Harris var sikker på, at der var et formål med, at Gud havde holdt hånden over hende.
”Jeg kan gøre ting, som andre mennesker ikke kan. Hvis en ebola-patient er hjemme, og hans slægtning ikke kan besøge ham, kan jeg komme. Jeg kan tage mig af ham,” sagde hun dengang til det amerikanske magasin Time.
Hendes engagement og omsorg bragte hende på forsiden af selvsamme magasin, hvor hun var den yngste af de fem navngivne personer blandt ”Ebolas Bekæmpere”, som Time udnævnte til årets person(er) i 2014.
Da ebola-udbruddet i 2016 endelig var taget så meget af, at liberierne igen turde samles i større grupper, kunne Salome Karwah også endelig gifte sig med sin forlovede James Harris og blive Fru Salome Harris. Parret havde på det tidspunkt allerede to børn, men fik hurtigt et barn mere, og den 17. februar fødte Salome Harris parrets fjerde barn, sønnen Solomon, ved hjælp af kejsersnit.
Fem dage efter var hun død.
Den unge kvinde var ellers tilsyneladende kommet godt gennem fødslen og blev udskrevet fra sygehuset efter tre dage. Hun havde dog blot været hjemme i nogle timer, da hun fik voldsomme kramper og i al hast blev bragt tilbage på sygehuset af sin mand og søster. Men fordi hun også fik fråde om munden under de voldsomme anfald, turde ingen fra sundhedspersonalet give hende de nødvendige injektioner. Hendes søster fortæller til Time Magazine, at de var bange for at komme i kontakt med hendes kropsvæsker, fordi hun var ebola-overlever.
Næste dag døde hun af sine fødselskomplikationer.
”Jeg er sønderknust. Salome elskede sine børn og sin James. Hendes nyfødte og den et-årige vil vokse op uden at kende deres mors ansigt,” siger søsteren, Manley Karwah.
Redaktør ved den amerikanske hjælpeorganisation Partners in Health (Parterne for Sundhed), Eric Hansen, skriver i en nekrolog på organisationens hjemmeside, at Salome (Karwah) Harris’ død først og fremmest kan tilskrives et sundhedsvæsen, der knap har råd til at bruge 400 kroner om året pr. indbygger på sundhed og lægehjælp:
”Karwahs død er det sørgelige resultat af et sundhedssystem, hvor gravide mødre går en usikker fremtid i møde. En ud af 28 kvinder dør i ugerne omkring fødslen. Hendes generøse, frygtløse liv er en påmindelse om, at ingen af os behøver at acceptere det.”
