I et af de sidste fotografier, som den amerikanske marinesoldat Nicole Gee lagde på sin profil på det sociale medie Instagram, holder hun nænsomt en barfodet, sorthåret afghansk baby i sine arme. Hun er iklædt en støvet kampuniform og skudsikker vest, og ved hendes fødder står en række automatvåben op ad en mur. Hun har en stram hestehale, venlige øjne og et lille smil på læben.
”Jeg elsker mit arbejde,” skrev hun i teksten til billedet, der var taget i lufthavnen i Kabul under den hektiske og farlige amerikanske evakueringsmission fra den afghanske hovedstad, som endeligt blev afsluttet sent i mandags efter 20 års krig.
Den 23-årige Nicole Gee var blandt de amerikanske soldater, der efter Kabuls fald i midten af august hjalp titusinder af kvinder, børn og mænd gennem kaosset i og udenfor Hamid Karzai Lufthavnen og i sikkerhed på transportfly med kurs væk fra Talebans Afghanistan.
Men hun nåede aldrig selv i sikkerhed. Torsdag i sidste uge var Nicole Gee blandt de 13 amerikanske soldater, der omkom, da en terrorist fra den ekstremistiske militante bevægelse Islamisk Stat Khorasan udløste en kraftig selvmordsbombe lige udenfor lufthavnen. Foruden de 13 soldater døde også mindst 169 afghanske civile.
Nicole Gee var en af to kvindelige soldater fra det amerikanske marinekorps, der betalte for evakueringsmissionen med deres liv. Den anden var den 25-årige Johanny Rosario Pichardo, der ligesom Gee havde kropsvisitering af afghanske kvinder og børn som en af sine primære arbejdsopgaver.
Deres plads på listen over de i alt 2465 faldne amerikanske soldater i Afghanistan belyser kvinders voksende rolle i USA’s militær, heriblandt kampenhederne. Da amerikanerne for 20 år siden invaderede det centralasiatiske land og indledte den krig, der nu er afsluttet med USA’s tilbagetrækning og Talebans magtovertagelse, var der langt mellem kvindelige marinesoldater, og de var fortrinsvist henvist til kontorarbejde. Kvindelige soldater skulle dog vise sig vigtige på frontlinjen i kulturelt konservative lande som Irak og Afghanistan, hvor de modsat deres mandlige kolleger kunne tale med og indsamle oplysninger fra kvindelige civile, og i dag kan kvinder tjene i alle marinekorpsets funktioner.
Nicole Gee, der blot havde været udstationeret siden juni og netop var blevet forfremmet til sergent, beskrives af kolleger, venner og slægtninge som et imødekommende, intelligent og livligt menneske og som en forbilledlig marinesoldat, der var ivrig efter at hjælpe andre og tjene sit land.
”Hun bragte det ultimative offer. Hendes fravær vil for altid forandre os og såre os, men jeg ved, at hun ikke ville have haft det anderledes. Hun elskede med hele sit hjerte sit arbejde i Afghanistan og var begejstret over udsigten til at fortælle mig mere om det, når hun vendte hjem,” skriver hendes storesøster, Misty Fuoco Herrera, på hjemmesiden GoFundMe, hvor hun rejser penge til Gees begravelse.
Nicole Gee mindedes i går ved en offentlig mindehøjtidelighed på den centrale plads i sin hjemby Roseville nær Sacramento i Californien, hvor hun dimitterede fra det lokale gymnasium, Oakmont High School, i 2016. Samme år, som hun giftede sig med den to år ældre gymnasiekæreste Jarod Gee, der også er marinesoldat og stationeret på en militærbase i delstaten North Carolina.
”Nicole er en hjemstavnshelt. Hendes liv og hendes tjeneste til vort land vil aldrig blive glemt,” skriver gymnasierektor Isabel Govea på Roseville-skoledistriktets Facebook-side.
I et interview med avisen Daily Mail beskriver Misty Fuoco Herrera sin nu afdøde lillesøster som et fornuftigt og talentfuldt dydsmønster, der altid fik høje karakterer i skolen. Nicole Gee var fra barnsben opsat på at bruge sit liv på at gøre en forskel for andre mennesker, og da hendes mand opfyldte sin livslange drøm om at blive marinesoldat, besluttede hun sig for at følge trop.
Ifølge overkonstabel Joyner Seaman, der mødte Nicole Gee under et militært træningsforløb i 2018, kunne hun udkonkurrere de fleste mandlige marinesoldater.
”Hun var benhård. Men endnu vigtigere, så var hun det rareste menneske,” siger han til nyhedsmediet The Daily Beast.
En anden ven, sergent Mallory Harrison, skriver i en hyldest til Nicole Gee på Facebook, at deres generation af soldater hører ældre soldaters krigshistorier fra Irak og Afghanistan, men at disse føles som fjern fortid, indtil ”den fredelige boble, som du var i, forvandler sig til, at du sendes til Afghanistan, og at nogle ikke kommer tilbage. Det forvandler sig til, at dine venner aldrig vender hjem”.