67-årige Susan sørger for julegaver til hjemløse børn: Julen handler om at give til andre

I 27 år har Susan Jackson organiseret, at børnefamilier i hendes nabolag kan give julegaver til hjemløse børn i den amerikanske hovedstad. Alle børn fortjener at få lys i øjnene ved juletid, forklarer hun. Kirkelige og humanitære organisationer i USA samler også i stor stil ind til julegaver for fattige børn

”Vi får ofte takkekort fra forældre, når vi hjælper med julegaver til deres børn. Jeg tror, vores egne børn forstår, hvor værdifuldt det er, at de er i stand til at give og ikke alene modtage i julen,” siger Susan Jackson, som er kvinden bag et gavetræ til hjemløse børn i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.
”Vi får ofte takkekort fra forældre, når vi hjælper med julegaver til deres børn. Jeg tror, vores egne børn forstår, hvor værdifuldt det er, at de er i stand til at give og ikke alene modtage i julen,” siger Susan Jackson, som er kvinden bag et gavetræ til hjemløse børn i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C. Foto: Stine Kromann Dragsted.

Susan Jacksons skridt giver genlyd i kirkens tomme forsamlingssal. Hun binder et puslespil og en rød pigekjole sammen, krydser sin liste af og bærer pakken over til et juletræ omgivet af store sorte plastiksække.

”Jeg pakker ikke gaverne til børnene ind. Det gør moderen eller faderen selv. Idéen er, at vi hjælper hjemløse forældre, så de selv kan opfylde nogle af deres børns juleønsker,” forklarer den 67-årige oceanograf, som i tre årtier har arbejdet for det amerikanske miljøagentur EPA.

Navnene på børnene, deres alder, køn og ønsker får Susan Jackson fra den velgørende organisation Some, en forkortelse af So Others Might Eat (Så andre kan få mad), der arbejder gennem lokalsamfund og på tværs af trosretninger for at hjælpe fattige og hjemløse i USA’s hovedstad.

”I begyndelsen af december beder jeg børnene her i kvarteret hjælpe mig med at skrive kort med de børnenavne og ønsker, vi har fået. Så hænger vi dem udenfor på vores gavetræ, et stort grantræ, som står midt i kvarteret.”

I løbet af julemåneden kan Susan Jacksons naboer gå forbi træet og vælge et kort med et ønske fra et hjemløst barn. I de 27 år, hvor hun har stået for gavetræet, er alle ønskerne blevet opfyldt gennem gavedonationer fra folk i Susan Jacksons forstadskvarter, der grænser op til Washington D.C.

”Jeg tror, det er en del af, hvad det vil sige at være medborger her, hvor jeg bor. Vi ved, at vi er velsignet med så meget, og at der er andre mennesker tæt på os, som helt uforskyldt ikke er. Men de prøver at sørge for deres børn, ligesom vi gør,” siger hun.

For Susan Jackson selv er julen en anledning til at reflektere over, hvad hun som menneske kan bidrage med i sin omverden:

”Julen er mere end én dag med gaveoppakning og kirkegang. For mig er julen en tid, hvor vi kan gøre status over, hvordan vi lever vores liv. Jul handler ikke bare om at få noget selv, men om at give til andre og om at dele mennesker imellem. Det har været vigtigt for mig, at mine børn forstod det, da de voksede op.”

Susan Jackson kan huske, at hendes egne forældre købte legetøj og gaver til andre børn, som blev doneret gennem deres kirke eller skole inden jul. At give var et tema, som gennemsyrede hendes barndom både ved juletid og på andre helligdage som den årlige taksigelsesfest Thanksgiving Day. En dag, hvor amerikanere samles til traditionsrige familiemiddage, og hvor Susan Jacksons familie hjalp med at servere mad for de fattige i hendes barndomsby i Connecticut.

Så det var helt naturligt for Susan Jackson at påtage sig ansvaret for gaveindsamlingen til hjemløse børn, da hun i 1990 flyttede med sin mand, der arbejdede som børnelæge, og sine to børn til det lille forstadskvarter og blev introduceret for traditionen med gavetræet:

”Det var et koncept, som var let for mine børn at forstå. De valgte et kort fra træet, købte en gave og så, hvordan den blev sendt videre til en hjemløs familie i Washington. Ligesom de andre børn, der nu hjælper mig, lærte de, at alle børn fortjener at få lys i øjnene ved juletid.”

Da Susan Jacksons børn flyttede hjemmefra, fortsatte hun velgørenhedsprojektet, selvom hun bruger timevis på det frivillige arbejde midt i en travl juletid.

”Det er min tid og min energi, og det er noget, jeg med glæde giver. Det samme gør mange børnefamilier her i kvarteret, som hjælper mig og donerer gaver. Jeg oplever, at det er vigtigt for rigtig mange forældre, at deres børn forstår juleånden. Det er en højtid, hvor vi deler ud af den gavmildhed, vi selv er omgivet af, i stedet for bare at tage imod.”

Det med at række hånden ud og vedkende sig andre er netop kernen i den amerikanske velgørenhedstradition, som Susan Jackson ser det. Nok hylder amerikanerne individualismen og myten om, at du er din egen lykkes smed, men der følger et ansvar med.

”Hvis du har klaret dig, rækker du en hånd ud til nogle i din omgangskreds, så de også kan komme videre,” siger Susan Jackson og putter en kasse med modellervoks ned i endnu en sort sæk sammen med nogle gavekort og en sovepose med bamser på.

”Fra tid til anden slår det mig, hvad det betyder, når jeg står med en gave i hånden. Jeg tænker på det barn, der kan putte sig i sin egen nye sovepose. Jeg forestiller mig den glæde, det bringer.”

Susan Jackson slår armene ud mod det sortklædte gavebjerg, der omgiver hende:

”Ved at give kan jeg røre andre mennesker og få dem til at føle, at deres liv er værdsat. Et hjemløst barn, der ikke bliver glemt, men som kan mærke, at det er noget særligt – i det mindste denne ene dag om året.”