Jeanne d’Arc har i næsten 600 år været i stand til at fascinere kunstnere. Hun har været genstand for romaner, dramaer, teaterstykker, operaer og adskillige popsange, og også på filmlærredet har hendes person igen og igen været et yndet tema. Alene i filmens barndom blev der lavet mindst 14 stumfilm om hende, hvoraf den danske filminstruktør Karl Theodor Dreyers værk ”Jeanne d’Arcs lidelse og død” stadig betragtes som et mesterværk. Senere har så prominente skuespillere som Ingrid Bergmann og Mila Jovovich fået lov til at spille bondepigen, der så sig selv som Guds udsendte kriger.
I dag medvirker Jeanne d’Arc i tegnefilm og flere computerspil, og når man indtaster hendes navn på Amazon, kan man fastslå, at der hvert år udkommer en række bøger om hende på flere sprog.
Det er ikke uden grund, at Jeanne d’Arc er så populær. Det er nemlig en helt utrolig historie, at en bondepige på grund af sine visioner fik en afgørende rolle i den såkaldte Hundredårskrig mellem England og Frankrig.
Blandt historikere er der bred enighed om, at netop konfrontationen mellem Jeanne d’Arcs hær og de engelske tropper ved Orleans udgjorde det store vendepunkt i krigen: Hvis englændere havde erobret Orleans, ville de have haft meget let adgang til at besætte resten af Frankrig, men i stedet for blev de tvunget til at trække sig tilbage, og Jeanne d’Arcs påstand om, at hun var sendt af Gud, demoraliserede den engelske hær og fyldte de engelske soldater med rædsel.
Jeanne d’Arc var i stand til at samle store dele af den franske befolkning, fordi hun havde en klippefast tro på, at det var hendes mission at kæmpe for Frankrig som Guds udsendte kriger, men også fordi hun handlede helt i overensstemmelse med tidsånden. Hun var legemliggørelsen af en udvikling, der allerede var begyndt i de forudgående årtier: Oprindeligt havde Hundredårskrigen været en feudalkrig mellem herskere, men på Jeanne d’Arcs tid var den ved at udvikle sig til en krig mellem nationer. I befolkningen voksede en national bevidsthed frem, og man begyndte at identificere sig med sit land, og netop derfor var Jeanne d’Arc i stand til at vinde så stort gehør med sine opfordringer til at forsvare ”Gud, konge og fædreland”.
Jeanne d’Arc var født i Domrémy, som dengang lå i et grænseområde mellem kongeriget Frankrig og områder, hvor englænderne og bourgognerne havde magten, og ifølge den tyske historiker Heribert Müller spillede pigens baggrund en vigtig rolle for hendes succes.
”Jeanne d’Arc personificerede en patriotisk grænsementalitet, og igennem hendes person kunne en royalistisk farvet følelse af samhørighed mellem folk og land, der åbenbart allerede længe havde eksisteret i folket, forstærkes og blive til en historisk effektiv handlende kraft,” skriver Heribert Müller i bogen ”Die französischen Könige des Mittelalters” (Middelalderens franske konger).
Hundredårskrigen bidrog på afgørende vis til, at både englændere og franskmænd udviklede en selvstændig national bevidsthed, og samtidig skabte krigen grundlaget for den endelige opdeling af Frankrig og England i to separate stater.