I Nadia Murad Basee Tahas liv er der et før og et efter Islamisk Stats erobring af hendes barndomsby, Kocho, der ligger nær yazidiernes hellige bjerg Sinjar i det nordvestlige Irak. Et liv, hvor hun var en ubekymret 19-årig gymnasieelev, der drømte om at blive historielærer eller kosmetolog. Og et liv præget af de tre måneder, hun levede som fange hos Islamisk Stat, og den kamp, hun har ført siden sin flugt derfra. En kamp, som i går blev belønnet med Nobels Fredspris.
Da Islamisk Stat den 15. august 2014 erobrede Kocho, blev 312 mænd og drenge henrettet på stedet, heriblandt 18 af Nadia Murads familiemedlemmer. Kvinderne derimod blev transporteret til Mosul, hvor de blev fordelt mellem IS-krigerne.
IS ikke alene tillader, men opfordrer deres krigere til at tage yazidikvinder som sexslaver. En praksis, hvor mange af kvinderne bliver voldtaget og misbrugt, ligesom de bliver anset for en vare, som IS-krigerne kan bytte og sælge efter forgodtbefindende. Nadia Murad var en af dem.
I tre måneder blev hun dagligt voldtaget og tortureret af forskellige IS-krigere. Indtil hendes fangevogter en dag glemte at låse døren efter sig, og det lykkedes hende at slippe væk. Detaljerne om flugten har Nadia Murad holdt tæt til kroppen, formentlig for ikke at bringe andres chancer for at slippe væk i fare og for at beskytte dem, der hjalp hendes på vej. Dermed er hun er en af de heldige. En af de få, det er lykkedes for at undslippe Islamisk Stat med livet i behold. Og det forpligter, mener hun. For som overlever har hun et ansvar for at råbe verden op.
”Verden er nødt til at føle en moralsk forpligtelse til at handle, og hvis min historie kan påvirke verdens ledere, bør den fortælles,” skriver hun på sin hjemmeside nadiamurad.org.
Hendes personlige historie er vævet sammen med de omfattende overgreb, som Islamisk Stat har begået mod yazidierne. Terrorbevægelsen anser det religiøse mindretal for at være djævletilbedere og har brutalt og systematisk fordrevet, myrdet og misbrugt trossamfundets medlemmer siden 2014.
Nadia Murad modtog i 2016 EU’s menneskerettighedspris, Sakharov-prisen, sammen med en anden undsluppen yazidikvinde, Lamiya Bashar, for den menneskerettighedskamp, de har ført, efter at de er sluppet fri fra Islamisk Stat. Samme år blev hun udnævnt som FN’s første goodwill-ambassadør for værdighed til overlevende for menneskehandel.