Ifølge FN er sultkatastrofen i den centrale og sydlige del af Somalia nu så alvorlig, at den kan kategoriseres som hungersnød.
Med betegnelsen hungersnød er der tale om den absolutte værste kategori inden for sultkatastrofer, fortæller Jakob Eilsøe Mikkelsen, der er Red Barnets programkoordinator for Somalia og ekspert i børns forhold under sultkatastrofer.
STORT TEMA: Afrikas Horn
For at man kan tale om hungersnød er der en række tekniske kriterier, der skal være opfyldt, forklarer han.
Den officielle definition på hungersnød er, når der dagligt dør minimum to voksne eller fire børn pr. 10.000 mennesker af sult, samtidig med at minimum 30 procent af befolkningen er akut underernærede.
Tørkekatastrofen på Afrikas Horn, der begyndte for et halvt år siden, synes nu at have nået sit højeste og betegnes som den værste i 60 år.
Mere end en million somaliske børn frygtes at sulte ihjel i den kommende tid. Det svarer til flere børn, end der bor i Danmark. I alt har 11.3 millioner mennesker nu behov for fødevarebistand som følge af tørken på Afrikas Horn, erklærede FNs Fødevareprogram (WFP) i går.
Ifølge Red Barnet er priserne på fødevarer i nogle områder steget med hele trehundrede procent.
Sultens konsekvenser
Sult kan have en direkte indvirkning på den fysiske og mentale tilstand hos både børn og voksne. Men det er børn, der lider mest under fejlernæring og kronisk sult.
"De første to år af et barns liv er den rigtige ernæring altafgørende for barnets fysiske og mentale udvikling. Hvis et barn får for få vitaminer og mineraler, kan det have alvorlige konsekvenser for dets hjerne og nervesystem. Barnets udvikling vil gå i stå motorisk, socialt, og IQen vil blive nedsat. Det har alvorlig konsekvenser, ikke kun for deres egen fremtid, men også for samfundets. Børnenes manglende udvikling vil nemlig forhindre dem i at støtte og udvikle deres land, når de bliver voksne.", skriver Folkekirkens Nødhjælp.
LÆS OGSÅ: Etiopiske børn fordummes af sult
Reb om maven dæmper følelsen af sult
Også i de tørkeramte dele af Kenya er befolkningen hårdt ramt. Mange kvinder er begyndt at binde reb rundt om livet for at dæmpe smerterne fra sulten.
Jeg binder dette reb om min mave for ikke at føle mig sulten. Det meste af tiden har vi meget lidt mad, så jeg giver mine børnebørn først. Det efterlader næsten intet til mig. Kun rige mennesker heromkring binder ikke reb om maven i tider som disse, siger 86-årige Zippora Mbungo, der bor sammen med fem af sine 16 børnebørn i Makima nordøst for Nairobi, til Mellemfolkeligt Samvirke.
Flugten som sidste udvej
Hundredetusinder er allerede flygtet ud af de mest tørkeramte områder i Somalia. De sultende somaliere flygter blandt andet til Dadaab-lejren i Kenya, der på nuværende tidspunkt modtager flere tusinde nye somaliske flygtninge hver uge.
Situationen går hårdest ud over de svageste, fortæller Jakob Eilsøe Mikkelsen:
Mange er allerede flygtet, mens de, der er ladt tilbage, er de, der i forvejen er mest svækkede. Der er især tale om børn, ældre og gravide. De kæmper desperat for at overleve og det vil kun lykkes, hvis der gribes ind med massiv nødhjælp i de værst ramte områder. Og for de, som har taget flugten til de omkringliggende nabolande, venter der en lang vandring i det brændende varme sand. At nå frem til en af flygtningelejrene er deres eneste håb om overlevelse.
SE OGSÅ: Nyt stort tema om hungersnøden
Her kan du støtte nødhjælpsarbejdet på Afrikas Horn
FNS FØDEVAREPROGRAM (WFP): Klik her for at hjælpe
FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP: Klik her for at hjælpe
RØDE KORS: Klik her for at hjælpe
MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE: Klik her for at hjælpe
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP: Klik her for at hjælpe
UNICEF: Klik her for at hjælpe
RED BARNET: Klik her for at hjælpe
CARITAS: Klik her for at hjælpe
ADRA DANMARK: Klik her for at hjælpe