Prøv avisen

Hvad er op og ned i tyrkisk voldtægtsdebat?

Den tyrkiske kvindebevægelse er meget aktiv i storbyer som Ankara, Izmir og Istanbul – her på kvindernes internationale kampdag den 8. marts i år – og har protesteret højlydt, hver gang AKP-regeringen har taget tilløb til at ændre voldtægtslovgivningen. Foto: Nazim Serhat Firat/Depo Photos/Abacapress.com

I januar skrev Kristeligt Dagblad på linje med flere internationale medier, at Tyrkiet vil legitimere voldtægt af piger, hvis gerningsmanden gifter sig med offeret. Emnet er omstridt i Tyrkiet, men artiklen blev i tirsdags afvist af Justitsministeriet i et svar til Folketinget. Kristeligt Dagblad forsøger her at nå til bunds i historien

Det var overordnet ikke korrekt, da Kristeligt Dagblad den 29. januar skrev, at ”Tyrkiet vil legitimere voldtægt af piger – hvis gerningsmanden gifter sig med offeret”.

Men heller ikke alt i artiklen var forkert. Sådan er konklusionen, efter at Kristeligt Dagblad de seneste dage har forsøgt at finde ud af, hvad der er op og ned i historien.

Anledningen er et svar fra Justitsministeriet til Folketingets retsudvalg, der blev offentliggjort i tirsdags. Dansk Folkepartis Peter Skaarup havde spurgt Justitsministeriet ind til Kristeligt Dagblads artikel, hvori det hævdedes, at Tyrkiets regerende AKP-parti ”vil genindføre en lov, der blev fjernet i Tyrkiet i 2005, og som giver en mand frihed fra at blive dømt for voldtægt af en mindreårig, hvis han gifter sig med sit offer”.

Det holder ikke, fremgik det af justitsminister Nick Hækkerups (S) svar:

”Den danske ambassade i Ankara har på denne baggrund oplyst, at der ikke foreligger oplysninger om, at der skulle være fremsat et lovforslag om, at en gerningsmand kan opnå straffrihed for voldtægt af en mindreårig, hvis gerningsmanden gifter sig med ofret,” står der i svaret.

Justitsministeriet skriver også, at man ”heller ikke er bekendt med, at der skulle have været en officiel diskussion herom”.

Med andre ord: Det lader til, at indholdet i Kristeligt Dagblads artikel slet ikke har været debatteret i Tyrkiet.

Hvor stammer det hele så fra? Her er, hvad Kristeligt Dagblad har gransket frem.

Det hele begynder tilsyneladende med en artikel i det britiske medie The Guardian, bragt den 23. januar 2020 og skrevet af avisens Tyrkiet-korrespondent Bethan McKernan.

Artiklen omtaler et ”draft law”, altså et lovudkast, ikke et decideret lovforslag.

”Tyrkiets regerende parti har påbegyndt et andet forsøg på at indføre en lov til at give voldtægtsmænd amnesti, så længe de gifter sig med deres offer,” skriver The Guardian.

Historien er ikke kun havnet i Kristeligt Dagblad, men er også taget op af andre medier verden over. Troværdige medier som tyske Die Welt og schweiziske Die Wochenzeitung har også bragt artikler, der omhandler aktuelle planer om at lempe straffen for voldtægt, hvis manden gifter sig med offeret. Debatindlæg, der omhandler forslaget, er desuden bragt i amerikanske The Washington Post og britiske The Independent.

Wochenzeitung-artiklen fra marts i år er skrevet af en anerkendt tysk-tyrkisk journalist, som i 2016 udgav en biografi om den tyrkiske præsident Erdogan og beskriver et ”lovforslag”, der ”i øjeblikket skaber heftig debat i Tyrkiet”. Dog holder den schweiziske ugeavis nyheden ud i strakt arm ved at skrive, at forslaget citeres i tyrkiske medier. Altså lader det ikke til, at journalisten selv har set forslaget. Die Welt-artiklen fra den 29. januar lægger sig i samme spor.

Kristeligt Dagblad har været i kontakt med den pågældende journalist, som forklarer, at artiklen bevidst er formuleret vagt og meget forsigtigt, da han heller ikke har kunnet finde noget officielt dokument eller lovforslag som det, Kristeligt Dagblad omtaler.

Die Welt har til gengæld talt med en ekspert, som bekræfter at ”diskussionen vitterligt er genopblusset”.

Her begår Kristeligt Dagblad altså en fejl. Avisen skriver om en lov, der ”ventes at blive vedtaget i denne uge”.

En oplysning, som hverken den dansk-tyrkiske journalist Deniz Serinci, der har bidraget med research til denne artikel, eller den danske ambassade i Ankara over for Justitsministeriet har kunnet bekræfte.

Sidenhen har historien ikke ligget stille.

Ugen efter den første artikel om emnet bragte Kristeligt Dagblad en opfølgende historie, hvoraf det fremgik, at den tyrkiske regering ”ikke (har) fremlagt en endelig lovtekst” om at lempe i voldtægtslovgivningen.

I samme artikel advarede den tyrkiske advokat Fulya Dagli fra organisationen We Will Stop Femicide (Vi vil standse kvindedrab) mod planerne om at fremlægge en sådan lov.

Intet tyder på, at lovforslaget efterfølgende er blevet officielt fremlagt. Fulya Dagli bekræfter i dag over for Kristeligt Dagblad, at der ikke er fremlagt noget lovforslag endnu, men siger også, at man ”fra regeringens side ville se, hvordan samfundet og parlamentet reagerer”. Ifølge Deniz Serinci har der løbende været en offentlig debat i Tyrkiet om i det ene eller andet omfang at mildne for straffen ved voldtægt, hvis gerningsmanden efterfølgende gifter sig med offeret.

Her er en række eksempler:

Den 7. januar skrev Tyrkiets største – og regeringstro – avis, Hürriyet, eksempelvis, at kvinder fra 48 tyrkiske provinser havde demonstreret mod en kommende ”forordning”, der ”siges at tilskynde piger til at gifte sig med gerningsmanden for seksuelt misbrug”. I artiklen står der, at forslaget forventes at blive en del af et kommende retspolitisk udspil senere på måneden. Ifølge landets justitsminister Abdulhamit Gül var dette dog ikke endeligt besluttet på daværende tidspunkt.

Ligeledes handler Wochenzeitung-artiklen fra den 5. marts i år om, at kvinderettighedsorganisationer vedvarende bekæmper forsøg på at genindføre en slags ”gift dig med din voldtægtsmand”-lov, der indtil 2005 eksisterede i Tyrkiet ifølge The Guardian.

Flere medier, herunder The Guardian, beskriver, at der i 2016 var et forsøg på at få legitimeret voldtægter, hvis gerningsmanden efterfølgende gifter sig med den mindreårige. Det samme oplyser Justitsministeriet til Folketinget efter at have forhørt sig hos den danske ambassade i Ankara.

Hvis der løbende – også i januar og februar 2020 – var debat om emnet, hvorfor oplyser den danske ambassade i Ankara så til Justitsministeriet, at de ”heller ikke er bekendt med, at der skulle have været en officiel diskussion herom?”.

Kristeligt Dagblad har været i kontakt med ambassaden, der ikke vil udtale sig om sagen.

Muligvis hænger svaret sammen med ordlyden ”officiel diskussion”.

Selvom det er evident, at der løbende har været offentlige diskussioner i Tyrkiet om at mildne straffen for voldtægt under visse betingelser, eksempelvis hvis manden gifter sig med offeret bagefter, er det ikke nødvendigvis ”officielle diskussioner”. Hvis ambassaden med ”officielle diskussioner” således henviser til debatter i det tyrkiske parlament, kan svaret således godt give mening, da forslaget hverken i januar eller i dag er blevet fremlagt som et decideret lovforslag i parlamentet.

Siden er der tilsyneladende sket nyt i sagen. Mediet Euronews skrev i en artikel fra den 14. april 2020, at den tyrkiske regering fortsat overvejer at lempe voldtægtslovgivningen, men at forslaget endnu ikke er forelagt parlamentet – angiveligt for at vejre folkestemningen.

Mediet henviser til et tweet fra Adem Sözüer, professor ved det juridiske fakultet på Istanbuls Universitet. Han skriver om et udkast til en lov, der ifølge ham er første skridt hen imod straffrihed for voldtægtsmænd i sager, hvor de efterfølgende gifter sig med offeret.

Han ledsager tweetet med en tekst, der angiveligt skulle være selve udkastet til lovforslaget. Det er ikke lykkedes Kristeligt Dagblad at komme i kontakt med professoren, ligesom Kristeligt Dagblad trods flere forsøg ikke har kunnet få bekræftet fra førstehåndskilder i Tyrkiet, at lovudkastet rent faktisk er udformet af Recep Tayyip Erdogans AKP-parti eller regeringen. Det hævder det tyrkiske netmedie Duyvar til gengæld i en artikel fra den 14. april, hvor det refererer juraprofessorens tweet.

I et interview af den anerkendte tyrkiske CNN Türk-journalist Cüneyt Özdemir bliver AKP-politikeren Ali Özkaya, medlem af det tyrkiske parlament, spurgt til lovudkastet, der florerer på sociale medier. Han siger, at det påståede lovudkast fra de sociale medier ikke er rigtigt, og at loven ikke er vedtaget.

I interviewet erkender Ali Özkaya fra AKP dog, at der ”godt kan komme” lovændringer på området. Præcis hvilke vides ikke.

Mogens Pelt, lektor på Københavns Universitets Saxo-instituttet og Tyrkiet-ekspert, kalder debatten i den tyrkiske offentlighed for ”ekstremt polariseret”:

”Derfor er jeg altid forsigtig, når jeg læser om ting fra Tyrkiet. Uanset om det kommer fra danske, tyrkiske eller andre udenlandske medier. De fleste ting, der debatteres, er ofte kasteskyts i en krig mellem oppositionen og regeringen og et forsøg på – på den korte bane – at vinde opbakning.”

”Det er en enormt svær opgave at dække Tyrkiet og finde ud af, hvad der ligger bag de forskellige udsagn. Det kræver, at man har gode kilder, som man virkelig stoler på,” siger Mogens Pelt.

Han kender ikke til den konkrete sag om det påståede lovforslag, understreger han.

Tilbage står, at Kristeligt Dagblads artikel fra den 29. januar var behæftet med fejl, hvilket blev beskrevet i en længere rettelse i avisen i går. Dog har der i 2020 løbende været debat om voldtægtslovgivningen i Tyrkiet. Desuden er et udkast til en lov, der til en vis grad lemper på straffen for voldtægter ved efterfølgende giftemål, på vej ifølge Euronews og netmediet Duyvar.

Kristeligt Dagblads Mellemøst-korrespondent Hanne Foighel har bidraget til denne artikel