Hvad ligger bag israelsk-arabisk forbrødring?

Israel og De Forenede Arabiske Emirater vil normalisere deres forhold og etablere diplomatiske og handelsmæssige forbindelser. Til gengæld vil Israel afstå fra at gennemføre den kontroversielle del af Donald Trumps fredsplan for området: annekteringen af dele af Vestbredden. Hvad får aftalen af konsekvenser?

I Jerusalems gamle by var der stor utilfredshed med den aftale om en normalisering af forholdet mellem Israel og De Forenede Arabiske Emirater, som amerikanske Donald Trump torsdag offentliggjorde. Her brænder demonstranter et billede af emiratet Abu Dhabis kronprins, Mohammed bin Zayed al-Nahyan. – Foto: Ammar Awad/Reuters/Ritzau Scanpix.
I Jerusalems gamle by var der stor utilfredshed med den aftale om en normalisering af forholdet mellem Israel og De Forenede Arabiske Emirater, som amerikanske Donald Trump torsdag offentliggjorde. Her brænder demonstranter et billede af emiratet Abu Dhabis kronprins, Mohammed bin Zayed al-Nahyan. – Foto: Ammar Awad/Reuters/Ritzau Scanpix.

Aftalen mellem Israel og De Forenede Arabiske Emirater (UAE) er resultatet af over halvandet års hemmelige forhandlinger mellem de to lande og USA. Grunden til en normalisering mellem de syv små emirater og Israel blev altså lagt omkring et år før, Donald Trump i januar 2020 offentliggjorde sin køreplan for fred i Mellemøsten. Trumps vision brød med den gængse opfattelse af, at den israelsk-palæstinensiske konflikt måtte løses, før Israel ville blive i stand til at få et normalt forhold til de arabiske lande.

Planen byggede tværtimod på den omvendte forudsætning: Hvis Israel og centrale arabiske lande normaliserede deres forhold, så ville de arabiske lande kunne lægge pres på palæstinenserne og få dem til at acceptere USA’s fredsplan.

Emiraternes udenrigsminister udtrykte i torsdags stolthed over, at man har ”demonteret den tidsindstillede bombe, der truede tostatsløsningen”. Men har han grund til begejstring?

Ministeren er overbevist om, at emiraterne vil opnå anerkendelse i den arabiske verden for at have blokeret annektering af Vestbredden og tror, at det holder liv i den palæstinensiske drøm om en stat. Umiddelbart afslører det hans ringe kendskab til geografien i den israelsk-palæstinensiske konflikt og til Israels premierminister, Benjamin Netanyahus, politisk-taktiske evner.

Aftalen mellem Israel og emiraterne tog form i begyndelsen af 2019. Det antyder, at Netanyahu ikke har presset USA til at inkludere annektering i fredsplanen for reelt at indlemme en tredjedel af Vestbredden i Israel, men tværtimod for at kunne bruge annektering som politisk trumfkort.

Forud for valget i Israel i marts lovede Netanyahu vælgerne en historisk mulighed for annektering, velvidende at det ville betyde højlydte protester. Annekteringsløftet bragte ham vælgerstøtte på højrefløjen, og løftet om at annullere annekteringen har nu givet ham en diplomatisk sejr ved at splitte palæstinenserne og den arabiske verden. Til gengæld kalder bosætter-højrefløjen nu Netanyahu for forrædder.

Giver annulleringen af Israels annekteringsplaner palæstinenserne udsigt til en stat?

Nej. Palæstinenserne står tilbage som sorteper. De har mistet den fællesarabiske støtte til deres krav om en stat og vil fortsat leve under israelsk besættelse. Der har lydt international støtte til den nye aftale som en mulighed for at genoptage fredsprocessen, men palæstinenserne ser sig forrådt, glemt og alene i kampen for en palæstinensisk stat i Gaza og på Vestbredden med Østjerusalem som hovedstad.

Da Donald Trump for to år siden anerkendte Jerusalem som Israels hovedstad, konkluderede palæstinenserne, at den amerikanske fredsplan udelukkende blev formuleret efter Israels interesser, hvorefter man trak sig fra alle samtaler med Trumps udsendinge. Den nye aftale mellem Israel og UAE bekræfter ifølge palæstinensiske talsmænd den opfattelse.

Foto: Ole Munk

I Israel forlyder det, at andre golfstater vil følge UAE og normalisere forholdet til Israel. Hvorfor?

Israel og de sunnimuslimske golfstater deler frygten for det shiamuslimske Irans dominans i regionen. Gennem den militante Hizbollah-bevægelse har Iran vundet indflydelse i Libanon. Samtidig støtter Iran Assad-regimet i Syrien og houthi-oprørsstyrkerne i Yemen med våben og logistik i kampen mod den saudisk støttede yemenitiske regering. Israel har Mellemøstens største militærstyrke, og Israels efterretningstjenester har blandt andet stået bag cyberangreb imod Irans atomprogram. Golfstaterne frygter, at USA’s støtte kan forsvinde og ønsker derfor at knytte an til den israelske kamp imod Iran.

Hvorfor falder aftalen på plads netop nu?

Donald Trump står dårligt i opløbet til præsidentvalget i USA i november og håber, at aftalen vil vinde ham vælgere tilbage. Også Benjamin Netanyahu har nedadgående meningsmålinger og har brug for at fremstå som en uovertruffen leder i en tid, hvor han presses af dårlig økonomi, coronakrise samt en forestående korruptionsretssag.