Europa er mere afhængig af russisk gas, end Rusland er afhængig af indtægten fra salget.
Sådan er den geopolitiske realitet. Selvom det har trukket store overskrifter, at den socialdemokratiske tyske forbundskansler, Olaf Scholz, har stoppet godkendelsen af gasledningen Nord Stream II, der løber på bunden af Østersøen, så er det mere en symbolsk handling end noget, der for alvor gør ondt i Moskva.
Det er ifølge seniorforsker og energiekspert Simone Tagliapietra fra den økonomiske tænketank Bruegel i Bruxelles faktisk Europa, der står med et forsyningsproblem, og det gælder ikke mindst Tyskland, som har gjort sig selv ganske afhængig af naturgas fra Rusland.
"Hvis Rusland stopper forsyningen, så er det mere end svært at finde erstatninger. Energimarkedet er allerede presset, og manglen på alternativer til energi fra Rusland vil presse priserne endnu højere op," siger Simone Tagliapietra.
Han fremhæver, at Rusland allerede har reduceret leverancerne til EU.
"Vi ved ikke, hvorfor Rusland har sendt langt mindre mængder af gas over de seneste måneder. Men det betyder, at europæiske lande ikke har fået fyldt deres lagre op, hvilket har skabt den aktuelle krise med meget høje priser," siger han.
Som kommentatoren David Frum fremhæver i det amerikanske magasin The Atlantic, har Rusland nydt godt af prisstigningerne.
"De højere priser har gjort Rusland i stand til at opbygge massiver reserver af dollars, euros og guld," skriver David Frum.
De globale markeder har tilsvarende reageret voldsomt. Det er ikke kun gasprisen, der stiger. Prisen på en tønde råolie har passeret 105 dollars – svarende til 700 kroner. Det er det højeste niveau siden 2014.
Allerede mandag advarede olieselskabet Shell om, at multinationale kapitalfonde opkøber fremtidig produktion af olie og gas, hvilket igen er med til at presse prisen op. Det skriver den britiske avis The Times. Ironisk nok er det også til Ruslands fordel.
"Vi er nødt til at være bevidste om, at Rusland tjener meget mere på eksport af olie end på gas. Det er derfor, at landet er i en relativ komfortabel situation, fordi der er opbygget valutareserver, og på kort sigt kan landets økonomi klare sig uden betalinger fra europæiske lande for gas,” siger Simone Tagliapietra.
Et af de store problemer for Europa er, at mange lande er gang med at skifte fra fossile brændstoffer som gas, olie, kul og for eksempelvis Tysklands vedkommende også atomkraft.
Bruegel offentliggjorde torsdag en rapport, som konkluderer, at selv med en meget en offensiv investeringsstrategi, vil det i bedste fald tage mindst tre år, før europæiske lande har udvidet kapaciteten til at producere tilstrækkeligt med vedvarende energi, og dermed kan reducere afhængigheden af forsyninger fra Rusland.
Selvom godkendelsen af Nord Stream II nu er lagt på is, fungerer Nord Stream I stadig. Her bliver den russiske gas til Tyskland sendt gennem Belarus via gasledningen Nord Stream I, mens lande som blandt andre Italien, Slovakiet og Østrig får gas, der sendes via Ukraine.
Nu da den russiske invasion af Ukraine er en realitet, vil priserne ifølge Simone Tagliapietra uvægerligt gå op. Alt hvad de europæiske forbrugere kan håbe på, er et mildt forår, hvor der skal fyres mindre for at holde varmen.
Alligevel advarede statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde torsdag om, at særligt energipriserne vil stige endnu mere.
"Det kan komme til at have store konsekvenser for den almindelige danske familie," sagde statsministeren.
Ifølge Jyllands-Posten vil Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen presse på for en hastig genåbning af Tyra-feltet i Nordsøen, som har været under ombygning siden 2019.
"I den ideelle verden skal vi ikke have så meget som én dråbe russisk gas," siger han med henvisning til, at Danmark for tiden importerer gas fra Tyskland, som igen importerer store dele af gassen fra Rusland.
Ukraine havde håbet, at pakken af sanktioner fra Vesten ville omfatte Ruslands udelukkelse fra det internationale banksamarbejde Swift, som anses som en af de mest alvorlige indgreb i sanktionspakken. Men den mulighed har EU-landene ikke kunnet blive enige om på deres hastetopmøde torsdag aften.
Som Ritzau skriver, vil problemet være, at det vil ramme de EU-lande, der er afhængige af russisk olie, gas og kul.
"Sanktionerne er indrettet på sådan en måde, at de vil tillade fortsatte betalinger for energi," konstaterer Simone Tagliapietra.
Vil du modtage de seneste artikler per mail, når Kristeligt Dagblad har skrevet nyt om krigen i Ukraine? Så skriv dig op her.