Hvad beskylder USA og Iran hinanden for?
Irans præsident, Hassan Rouhani, kaldte i tirsdags Det Hvide Hus’ handlinger for ”mentalt retarderede”. Han kommenterede de seneste amerikanske personlige sanktioner imod Irans åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei. Sanktionerne er ”idiotiske og skandaløse”, sagde Rouhani, for Khamenei ville aldrig rejse til USA og bruger ikke internationale bank-transaktioner. USA’s præsident, Donald Trump, svarede prompte igen på Twitter: ”Hvis noget iransk angreb rammer noget som helst amerikansk, vil der blive svaret igen med overvældende styrke. I visse tilfælde betyder overvældende: tilintetgørelse.” Og i går tilføjede Trump i et tv-interview, at der i givet fald ikke bliver tale om nogen langvarig aktion.”Jeg håber det ikke, men vi er i en stærk position, hvis noget skulle ske. Jeg taler ikke om at sætte landstyrker ind. Jeg siger blot, at hvis noget sker, så vil det ikke vare ret længe,” svarede han på et spørgsmål, om der er udsigt til en krig.
Hvad er det for nogle sanktioner, der har tilspidset konfrontationen mellem USA og Iran?
Inden den internationale atomaftale blev indgået i 2015, havde FN indført alvorlige økonomiske sanktioner imod Iran. Det var blandt andet sanktionerne, der fik Iran til forhandlingsbordet med de permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, EU og Tyskland. Atomaftalen betød, at Iran indstillede sit atomprogram i en årrække, 10-15 år, til gengæld for ophævelsen af sanktionerne. I maj 2018 trak præsident Trump USA ud af atomaftalen, som han betragtede som elendig. Samtidig indførte han nye hårde økonomiske sanktioner imod præstestyret i Teheran. Det er USA, der alene har indført begrænsninger i samhandel med Iran og forbyder køb af iransk olie. Men amerikanske trusler om, at lande, der fortsætter med at handle med Iran, ikke kan handle med USA, har gjort de nye sanktioner næsten verdensomfattende. Irans olieeksport er landets økonomiske grundpille.
Der har været angreb på olietankskibe i Omanbugten. Har det nogen forbindelse?
Sandsynligvis. USA har offentliggjort videobeviser for, at det var medlemmer af den iranske revolutionsgardes flådeenheder, der for to uger siden minerede et norsk og et japansk tankskib i Omanbugten ved indsejlingen til Hormuzstrædet. Kommentatorer mener, at Irans politik er baseret på et ræssonement om, at ’hvis vi ikke kan eksportere olie, skal andre heller ikke have lov at eksportere deres’. I længden vil angreb på olietankskibe i Hormuzstrædet, som cirka en tredjedel af verdens olie transporteres igennem, kunne føre til netop det resultat.
Kan spændingerne mellem USA og Iran føre til åben krig?
Begge lande har erklæret, at de ikke ønsker en krig. Samtidig med at retorikken eskalerer, har Trump inviteret til forhandling om en skærpet atomaftale. Iran har foreløbig afvist ham. Men der kan ske fejl og misforståelser. For en uge siden skød Iran en amerikansk militærdrone ned, der tilsyneladende fløj i iransk luftrum. USA var tæt på at svare militært igen, men præsident Trump aflyste i sidste øjeblik angrebet for ikke at dræbe 150 iranere, sagde han.
Der bliver talt om en cyberkrig mellem USA og Iran, hvad betyder det?
Cyberkrig betyder, at man forsøger at ramme modpartens computersystemer, enten ved at lamme dem eller at overtage og ændre dem. Iran har længe forsøgt at hacke sig ind på en række amerikanske regeringssystemer, finansinstitutioner og olie- og gasindustrien. Angrebene er tilsyneladende afværget. Sådanne cyberangreb vil kunne lamme amerikansk økonomi og bliver styringen af kraftværker eller olie-og gasindustri angrebet, vil det kunne føre til katastrofe. Modsat har USA iværksat cyberangreb på iranske militærinstallationer og har den seneste uge lammet revolutionsgardens computere og forhindret den i at bruge våben- og efterretningssystemer.
Er der fare for en iransk atombombe, når Iran ikke længere overholder atomaftalen?
De amerikanske sanktioner rammer Iran hårdt. Styret i Teheran har bedt EU om hjælp til at få dem lettet, hvis ikke vil Iran med vilje overskride atomaftalens begrænsning for produktion af beriget uran. Det sker måske allerede i dag. For EU har ingen tænder over for USA, og ingen kan overbevise europæiske multinationale firmaer om, at de skal arbejde i Iran og risikere at blive blokeret fra det amerikanske marked. Iran har øget produktionen af beriget uran og vil i dag sandsynligvis overskride den tilladte mængde ifølge aftalen: 300 kilo såkaldt 3,67 procent beriget uran-hexaflourid. Det udgør ingen umiddelbar fare, og vejen til en atombombe er stadig lang. Det er et signal om, at hvis ikke sanktionerne slækkes, er Iran villig til at genoptage sit atomprogram, der i sidste ende vil gøre landet til en atommagt. Det er et signal om, at Iran ønsker dialog.