For tredje år i træk er den britiske bilproduktion faldet, og er nu tilbage på niveauet fra 2010.
De nye tal kom i går, og branchen efterlyste derfor en ambitiøs handelsaftale med EU efter Brexit, som finder sted ved midnat, hvor Storbritannien endegyldigt forlader EU.
Men der er ikke megen tid at løbe på. Den aftalte tidsplan siger, at en aftale skal være på plads ved udgangen af året.
Juraprofessor Federico Fabbrini, direktør for Brexitinstituttet ved Dublin City University, fremhæver, at der vil være modstridende interesser i forhandlingerne.
”Økonomisk vil der være et pres for at bevare de tætte bånd og indgå en handelsaftale, som giver let adgang til de respektive markeder. Men de politiske incitamenter er anderledes. Fra EU’s side vil det være svært at give generøse indrømmelser til et land, der har besluttet at forlade fællesskabet. Og i Storbritannien er premierminister Boris Johnson under pres for at vise, at separationen fra EU er et drastisk skridt,” siger Federico Fabbrini, der kalder tidsrammen på blot 11 måneder for latterlig kort.
Vicedirektør Maria Demertzis fra tænketanken Bruegel i Bruxelles fremhæver ligeledes den korte frist som en stor udfordring.
”I Storbritannien er der behov for et hurtigt politisk fix, for at vise at regeringen har leveret Brexit. De vil demonstrere, at de britiske regler adskiller sig fra EU’s. Så i forhold til en omfattende handelsaftale er jeg pessimist,” siger Maria Demertzis.
Hun forudser en løsning med delaftaler for enkelte sektorer, og særligt på et område er en aftale meget sandsynlig.
”Det handler om banksektoren og finansielle serviceydelser. Her har EU ikke et reelt alternativ til Londons finanscentrum, hvorfor der er behov for adgang, og jeg tror, vi hurtigt vil se en aftale om finansielle serviceydelser. Men når det kommer til den mere generelle samhandel, så er EU27 meget klar i mælet om, at der skal være lige vilkår. Og jeg tror ikke, at parterne når en aftale, for Boris Johnson har ikke politisk råd til det,” lyder hendes analyse.
Holder den vurdering, så vil øvrig samhandel ske på de vilkår, som er aftalt i Verdenshandelsorganisationen WTO, og det vil medføre nye tariffer og afgifter, som ifølge Maria Demertzis betyder, at den generelle samhandel vil blive ramt.
Advokat Aline Doussin er leder af handelsafdelingen i det store britiske advokatfirma Hogan Lovells, og hun deler bekymringen.
”Jeg har svært ved at se en aftale, hvor der bliver indgået aftaler sektor for sektor, og der er stadig en potentiel mulighed for en Brexit uden en aftale. Og det betyder, at handel bliver belagt med WTO-tariffer, og så skal der blandt andet i kontrakter også tages forbehold for, hvem der skal betale, når varer strander tre dage i tolden på havnen i Marseilles på grund at problemer med papirerne, for forsinkelser koster penge,” siger Aline Doussin.
Hun er dog forbeholden med at gå for meget i detaljer om de kommende forhandlinger, og det skyldes, at hverken EU eller briterne endnu har offentliggjort deres forhandlingsmandater, hvorfor det er svært at sige, hvad de kommende forhandlinger præcist vil fokusere på. Noget andet, som er særligt ved forhandlingerne, er, at det vil være første gang, at EU forhandler om en handelsaftale, som vil skabe nye barrierer. Alle andre forhandlinger har handlet om at lette adgangen til de respektive markeder.
Selvom forhandlingerne først begynder i de kommende uger, så er det klart, at briterne vil stå i en anden situation fra midnat.
”Briterne vil ikke være en del af EU’s handelsdagsorden i forhandlinger med eksempelvis Japan, og der skal laves aftaler med USA, Singapore og Sydkorea og mange andre lande, og det er meget for briterne at skulle klare på en gang,” siger hun med henvisning til, at briterne i dag ikke har erfaringen og institutionerne til at indgå frihandelsaftaler, for den slags er de seneste 40 år sket i EU-regi.
Hun fremhæver videre, at det bliver spændende at se, hvordan briterne vil positionere sig, når det kommer til sanktioner mod Rusland og Iran, handelskrige mellem USA og Kina og ligeledes handelskampe mellem USA og EU med straftold på udvalgte varer.
På et møde med udenlandske korrespondenter slår den britiske udenrigsminister, Dominic Raab, den positive tone an:
”Vi vil udvikle stærke og ambitiøse forhold til vores europæiske partnere, og jeg vil fortsat arbejde tæt sammen med mine kolleger i Frankrig og Tyskland i E3, som vi har set i forhold til Iran og Libyen. Og vi vil række ud til resten af verden og genoplive de tidligere forhold med frihandelsaftaler,” fastslår Dominic Raab.
Holdningen i den britiske regering er, at en aftale med EU bliver gjort lettere af, at briterne allerede følger EU’s regler, og at der er enighed om strukturen og tidsplanen for forhandlingerne.
Bronwen Maddox, direktør for tænketanken Institute for Government, tror også, at der kommer en aftale.
”Det er ikke kun i landets, men også i premierminister Boris Johnsons interesse at få en aftale hjem,” siger hun.
Men når det kommer til, i hvilken retning en aftale vil gå, er hun mere forbeholden.
”Der er kommet mange selvmodsigende udsagn fra ministre om, hvad de vil, og vi forventer ikke detaljer om aftalerne, før de er indgået,” fortæller Bronwen Maddox.
Hun deler ikke opfattelsen, at Boris Johnson skal hente nogle store symbolske sejre i forhandlingerne.
”Brexit-vælgerne ville ud, og vi forlader EU ved midnat. Så for de mange mennesker der stemte den vej, er der ikke noget, han skal bevise. Det vigtige er en aftale for erhvervslivet, som ikke skaber spændinger, der ville ramme landet hårdt økonomisk,” siger Bronwen Maddox.
Hun fremhæver videre Nordirland, som den del af det britiske rige, hvor Brexit kan udløse spændinger, hvis forhandlingerne ikke ender med en løsning, som sikrer den åbne grænse til Irland.
For Federico Fabbrini er det magtpåliggende at understrege, hvor vigtig Brexit er.
”For første gang nogensinde vil EU skrumpe. Det er en monumental begivenhed, og den kan ikke fortrydes. Når briterne er ude, så er de ude, og vil de en dag tilbage, skal de søge om det som alle andre lande.”