Gassen flyder endnu gennem de store rørledninger fra Rusland mod EU. Ja, selv ledningerne gennem Ukraine er i skrivende stund åbne trods den russiske invasion af landet.
Men der er en voldsom nervøsitet på det globale energimarked, hvor gaspriserne bare bliver ved med at stige. Alene tirsdag morgen steg priserne på råvarebørsen i London med yderligere 27 procent fra et i forvejen højt niveau. Men hvad er det, der sker på energimarkedet, og hvor afhængig er Europa af de russiske forsyninger. Her er fem forklarende nedslag:
1. Den russiske gasforsyning til Europa
Omkring 40 procent af det europæiske forbrug af naturgas kommer gennem store gasledninger fra Rusland. I mængder importerer Tyskland mest, og næsten halvdelen af landets gasforbrug bliver købt gennem det statskontrollerede russiske energiselskab Gazprom, der har monopol på eksporten af gas. Det viser en oversigt fra hjemmesiden Statista. En anden storimportør er Italien, som får 46 procent af gasforbruget dækket af Rusland. Andre mindre lande som Nordmakedonien, Bosnien-Hercegovina og Moldova får al deres gas fra Rusland, mens Finland importerer 94 procent af forbruget fra den store nabo. Irland er som nok eneste EU-land helt uafhængig af gas fra Rusland.
Norge leverer også en del gas gennem undersøiske gasledninger til særligt Storbritannien og Frankrig, mens der kommer naturgas fra Algeriet til eksempelvis Spanien.
2. Dansk forbrug af russisk gas
Fordi Tyrafeltet i Nordsøen er under renovering til ind i 2023, var kun en tredjedel af det danske forbrug af naturgas af egen produktion i december. Resten kom udelukkende via Tyskland. Importen var på 302 millioner normalkubikmeter. Den danske produktion var til sammenligning på 162 normalkubikmeter, viser månedsstatistikken fra Energistyrelsen.
I år 2020 udgjorde naturgas 13 procent af det danske energiforbrug, viser den seneste årlige statistik fra styrelsen. Danmark er blevet mere afhængig af energi udefra, og selvforsyningsgraden af al energi faldt til 57 procent i 2020 mod 70 procent året før. Ørsted – det tidligere Dong – har en kontrakt om at importere to milliarder kubikmeter russisk gas til Danmark, hvilket har skabt en ophedet debat om, hvorvidt kontrakten skal rives i stykker, hvilket Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, blandt andre har talt for. Omvendt mener SF’s finansordfører Lisbeth Bech-Poulsen, at det blot vil være symbolsk, da den gas så skal komme fra Tyskland, og dermed indirekte fra Rusland, skriver DR.
Danmark henter 35 procent af energiforbruget fra vedvarende energi og affald – og er kun overgået af Sverige, Letland og Finland ifølge Eurostat.
3. Tysk selvransagelse
Tyskland har ført en tæt dialog med Rusland, hvor den kristendemokratiske forbundskansler igennem 16 år, Angela Merkel, var fortaler for dialog og samarbejde med den russiske præsiden, Vladimir Putin. Hendes socialdemokratiske forgænger, Gerhard Schröder, har centrale bestyrelsesposter i Gazprom og det andet store energiselskab Rosneft takket være sit venskab med Putin. Ifølge tyske medier er han nu under stort pres for helt at droppe forbindelsen til Rusland, samtidig med at flere af hans nøglemedarbejdere har sagt op i protest mod Schröders halvhjertede afstandtagen til den russiske invasion af Ukraine.
Krigen har fået den nye forbundsregering under ledelse af socialdemokraten Olaf Scholz til at ændre kurs på dramatisk vis de seneste dage, også når det kommer til gas.
"Vi er nødt til at indrømme, at vi har været alt for afhængige af import fra Rusland," sagde økonomi- og klimaminister Robert Habeck fra De Grønne under et pressemøde mandag i Bruxelles. Han bebudede samtidig, at landet skal sætte fart på lovgivningen, så de fossile brændstoffer bliver udfaset endnu hurtigere. 80 procent af det tyske energiforbrug skal være vedvarende energi i 2030 – og 100 procent i 2035.
4. Mangel på alternativer
Mange europæiske lande taler om at skrue op for produktionen af vedvarende energi. Men det tager tid. Gassen fra Rusland flyder omvendt gennem de mange tusinder kilometer lange gasledninger, der kommer ind i EU fra Finland i nord og helt ned til ledninger, der sender gassen til Sydeuropa via Tyrkiet. Alternativet er flydende naturgas, LNG, hvor gassen bliver kølet ned, så den fylder 600 gange mindre. Men ifølge nyhedsbureauet Reuters, har Qatar, en af de største eksportører af flydende gas, ordrebøgerne helt fyldt. Det kræver også særlige havnefaciliteter at modtage flydende gas, så selv hvis USA øger eksporten, vil der ikke være tilstrækkelig kapacitet til at flytte og modtage gassen.
5. Sanktioner og gas
Vestens sanktioner er begyndt gøre ondt i Rusland. Både blandt almindelige borgere, virksomheder og superrige oligarker. Præsident Putin har skruet op for retorikken, han har tilmed øget landets atomberedskab. Men han har endnu ikke taget det magtfulde skrid at lukke for gassen til Europa.
Som seniorforsker og energiekspert Simone Tagliapietra fra den økonomiske tænketank Bruegel i Bruxelles tidligere har forklaret i Kristeligt Dagblad, så tjener Rusland mere på at sælge olie end gas, hvilket vil være et større problem for Europa, hvis gasstrømmen stopper. Rusland har også en stor produktion af såvel olie og gas i Sibirien, hvorfra store mængder sælges til blandt andre Japan og Kina.De seneste dage har dog først BP og siden Shell meddelt, at de stopper samarbejdet med Gazprom og andre russiske energivirksomheder, og selskaberne sælger deres ejerandele i blandt andre sibiriske felter med stort tab.
"Vi kan ikke – og vi vil ikke – lade stå til, mens denne meningsløse handling af militær aggression truer europæisk sikkerhed," siger Shells øverste chef Ben van Beurden til BBC.