Det israelske samfunds fragmenterede natur og væld af modstridende interesser er blevet udstillet til fulde, efter at en større værdidebat har taget fart den seneste uge.
Kernen i debatten er indholdet af de israelske skolers samfundsfagsundervisning.
For fem år siden besluttede regeringen, at tiden var inde til at få skrevet en ny grundbog til samfundsfag, både fordi den eksisterende var ved at være forældet, og angiveligt også fordi den var for kritisk over for Israel til regeringens smag. Resultatet blev offentliggjort i sidste uge med den over 500 sider lange bog ”At være borger i Israel”. Sammen med lanceringen er fulgt en ophedet debat om, hvad det egentlig vil sige at være israeler, og hvad det israelske samfund er for en størrelse.
Hovedargumentet imod bogen er, at den er udtryk for et ideologisk bestillingsarbejde fra den højreorienterede og nationalreligiøse regering. Ifølge det venstreorienterede dagblad Haaretz er målet med bogen at formidle et ensidigt, religiøst og nationalistisk samfundssyn, hvor jøder har mere værdi end andre.
”Andre synspunkter bliver nedtonet eller helt udeladt. Med denne overtagelse af samfundsfags curriculum har uddannelsesminister Naftali Bennett (fra det nationalreligiøse parti Jødisk Hjem, red.) gjort mere for at underminere de pluralistiske principper for den statslige undervisning end nogen af hans forgængere,” skriver Haaretz’ lederskribent.
Det slående ved debatten om bogen er, at en bred vifte af forskellige grupper i Israels sammensatte samfund føler sig misrepræsenterede på den eller anden måde. Selv det nationalreligiøse mediehusIsrael National News , der er knyttet til bosætterbevægelsen, finder bogen mangelfuld, men af en helt anden grund end Haaretz:
”Den nye samfundsfagsbog for de israelske elever, der blev offentliggjort mandag, har ingen afsnit om kløften mellem askenazi-jøder (oprindeligt tyske) og sefardiske jøder (oprindeligt spanske) i modsætning til tidligere versioner,” lyder det i en kort kommentar.
Den kraftigste kritik kommer dog fra de israelske arabere, der udgør godt 20 procent af befolkningen. Både fra venstrefløjen og ledende arabere lyder det, at grundbogen negligerer denne del af samfundet. I stedet for at beskrive araberne som et samlet palæstinensisk folk bliver de præsenteret som forskellige opdelte grupper med kristne, muslimer, aramæere med flere.
Hensigten er at udstille arabere som perifere og mindre vigtige end jøderne, mener den palæstinensiske politiske analytiker Ayman Eghbariyah.
”Teksten er en ren og skær manifestation af institutionaliseret racisme i det israelske samfund, og den vil have en dramatisk indvirkning på dem, der studerer den, især i den aldersgruppe, hvor børn begynder at få øjnene op for racemæssig identitet,” siger han til Gulf News .
På trods af den mangesidede kritik understreger Undervisningsministeret i en udtalelse, at hensigten med bogen har været det modsatte af, hvad mange kritikere peger på.
”Bogen er skrevet for at fostre respekt og forpligtelse blandt eleverne for menneskerettighederne i Israel, for demokratiske principper og værdier og for det jødiske folks ret til en jødisk stat,” lyder det fra ministeriet i avisen Jerusalem Post .
Ifølge ministeriets rådgiver om samfundsfagsundervisningen, Yael Guron, er det dog så godt som umuligt at skrive en grundlæggende samfundsfagsbog uden at blive mødt af bred kritik.
”Ærlig talt, det er hårdt at skrive en samfundsfagsbog i Israel. Alle ord er tungt ladet med følelser. Det israelske samfund er livligt, kæmper med komplekse, grundlæggende problemstillinger, der på den ene side er vigtige og på den anden side kontroversielle. Og vi må berøre, forstå og ikke være bange for at gå i kødet på de forskellige kontroverser; men også have for øje, hvordan vi kan leve med dem og ikke altid dykke ned i dem,” skriver hun i Haaretz .