Der er et utal af kandidater i spil til posten som kommende regeringsleder i Italien, især fordi to af de store partier endnu ikke har fortalt, hvem de vil pege på. Og bag nogle af kandidaterne står andre og trækker i trådene. En italiensk vælger, der vil stemme på Forza Italia, det store centrum-højre parti, ved, at selvom Silvio Berlusconi ikke er på valg, så er det ham, der bestemmer, men endnu ikke, hvem han vil have. Chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, bliver ofte nævnt, men har stadig halvandet år tilbage i Frankfurt. Berlusconi har nævnt mange navne, som han siden har affejet igen. Lige nu ser den nuværende leder af Europa-Parlamentet, Antonio Tajani, ud til at være favorit.
Også i det hidtidige regeringsparti, PD, er der usikkerhed, for den nuværende regeringsleder, Paolo Gentiloni, nyder stor respekt, og mange ser ham gerne fortsætte. Men hans forgænger, Matteo Renzi, er formand for par-tiet og har stadig ambitioner, og selv hvis han ikke bliver regeringsleder igen, vil han have stor indflydelse på politikken.
Venstrepopulisterne i Femstjernebevægelsen M5S har udpeget Luigi di Maio efter en afstemning på internettet, hvor resten af feltet var kanonføde. Men komikeren Beppe Grillo, som grundlagde bevægelsen, har altid haft det afgørende ord, og selvom han siger, at han har trukket sig, er han stadig en grå eminence.
Luigi Di Maio, M5S
De kaldte ham hvalpen, da han og Femstjernebevægelsen tog de første skridt ind i parlamentet, men han blev næstformand for Deputeretkammeret.
Her fem år senere står 31-årige Luigi Di Maio som officiel leder af M5S og har vist sig som en klippe i det ofte tumultariske parti. Til en demonstration en varm sommerdag var han den eneste, der havde jakkesæt på og gav Kristeligt Dagblads udsendte indtryk af at være en yderst målrettet og kontrolleret person, der taler kort og kontant. Han er renskuret med ry for at være et pernittengryn.
Politisk har han fået skyld for at skifte holdning, som vinden blæser, eller ”som en surfer, der rider på bølgerne,” som magasinet Famiglia Cristiana skrev.
Luigi Di Maio kommer fra den syditalienske storby Napoli, har gået på en skole drevet af nonner, og stod forrest i køen i byens katedral sidste september til den årlige byfest for at kysse relikviet med blod fra den hellige Januarius.
Han har læst jura, men blev ikke færdig, inden han blev valgt, og har siden sagt, at det ikke ville være retfærdigt at gå op til eksamen som næstformand for parlamentet.
Hans kæreste, Silvia Virgulti, er bevægelsens spindoktor.
Matteo Salvini, La Lega
Lega Nord var egentlig et parti, der arbejdede for at løsrive det nordlige Italien fra syd. I dag er det forvandlet til Salvinis parti, og han taler ikke længere nedladende om syditalienere, men til gengæld uafbrudt om migranter og romaer, og det er ham, der kan tage æren for at have sat den dominerende dagsorden for valget på søndag.
Da han blev partiformand i 2013, var Lega Nord på vej i total opløsning. Nu har partiet smidt nord ud af både navn og program og kan på søndag blive det største borgerlige parti, fordi Salvini er gået i de utilfredse italienere med træsko på. Han er altid på deres side med populære argumenter, der er til at forstå. Skatten og pensionsalderen skal ned. 600.000 migranter, især dem fra Afrika, skal ud, roma-lejre jævnes med jorden og EU holde mund. Hans politiske idoler er Donald Trump, Vladimir Putin og Marine Le Pen.
I en alder af 47 år har han selv ikke lavet meget andet end politik. Fra et byrådssæde i Milano til medlem af Europa-Parlamentet og partiformand og nu ubestridt leder af det yderste højre. Han var indskrevet på et historiestudie på et universitet i Milano i 16 år, men tog aldrig en eksamen. På tv-skærmen er han grov i mælet og har ofte et vredt udtryk, som falder som en maske, når kameraet slukkes. Han har to børn fra to forhold og er kæreste med en tv-vært.
Antonio Tajani, Forza Italia
Den 64-årige formand for Europa-Parlamentet har i hele sin politiske karriere været en af Silvio Berlusconis håndgangne mænd.
Berlusconis pressechef gennem en årrække forsøgte forgæves at blive valgt til parlamentet og som borgmester i Rom. I stedet har han gjort karriere i Bruxelles, og det var nok de færreste italienere, der vidste, hvem han var, før han blev europaparlamentsformand.
Han bliver set som en loyal Berlusconi-mand, der aldrig har sagt chefen imod eller er skejet ud.
Han var oprindeligt officer i flyvevåbnet og jurist, men blev journalist. Som Rom-redaktør for avisen Il Giornale kom han ind i kredsen omkring Berlusconi. Siden har han både været EU’s transport- og industrikommissær.
Hans udtalelser om, at børn med forældre af samme køn lider psykologisk skade, fik grupper for homoseksuelles rettigheder til at protestere, da han blev parlamentsformand.
Med til historien hører, at han dengang gav afkald på 3,5 millioner kroner, han ellers havde krav på fra sin tid som EU-kommissær. I modsætning til mange andre italienske politikere taler han flere sprog, både engelsk, fransk og spansk. Han er gift og har to børn, og familien har et fast ritual med at spise pizza sammen én gang om ugen.
Paolo Gentiloni, PD
Da Matteo Renzi i december 2016 trak sig som regeringsleder, var der mange, der hævdede, at Paolo Gentiloni ikke ville være andet end PD-formandens forlængede arm. Dét er der ikke længere nogen, der hverken siger eller mener.
Tværtimod står der en respekt om Genti-loni, som sjældent bliver italienske politikere til del. Selvom meget tyder på, at Det Demokratiske Parti vil gå tilbage på søndag, scorer Gentiloni stadig højt i diverse målinger. Mens Renzi tog italienerne med storm fra start, er Gentilonis popularitet vokset stille og roligt, og mange ser i dag hellere ham som regeringsleder end Renzi.
Han er tidligere journalist og kom ind i politik gennem et job som talsmand for borgmesteren i Rom. Siden 2001 har han været medlem af parlamentet og også været kommunikations- og udenrigsminister.
Gentiloni kommer fra en privilegeret familie, han er greve, men har siden studenterdagene befundet sig på venstrefløjen og tilhører samme moderate fløj som Renzi.
Han viser aldrig de store følelser, men siges at have en passion for god mad og vin, blandt andet ciauscolo, en speciel pølse fra regionen Marche, hvor familien stammer fra.
Han har været gift med Emanuela Mauro i snart 30 år.