Hvem skal bestemme i græsk politik?

Forhandlinger om en ny hjælpepakke til Grækenland handler primært om EU's politiske krav til grækerne

En graffiti i hovedstaden, Athen, viser en græsk euromønt og stiller spørgsmålet: Hvem kontrollerer pengene.
En graffiti i hovedstaden, Athen, viser en græsk euromønt og stiller spørgsmålet: Hvem kontrollerer pengene. . Foto: Louisa Gouliamaki.

Der er nu under to uger til, at det nuværende græske låneprogram løber ud, men trods adskillige forhandlingsrunder mellem finansministrene fra Grækenland og de øvrige 18 eurolande, er det stadig ikke lykkedes at nå til enighed om en ny hjælpepakke. Forhandlingerne hænger fast i problemet med at finde ud af, hvor meget EU skal blande sig i græsk indenrigspolitik.

Den græske regering og de øvrige EU-lande er langtfra enige om, hvad politikken skal indeholde. Det siger Henrik Plaschke, økonom ved Institut for Kultur og Globale Studier ved Aalborg Universitet.

”Den politiske dimension i de nye forhandlinger er meget central. Den nye græske regering vil gerne ændre på den logik, der har styret de økonomisk-politiske rela-tioner mellem Grækenland og omverden inden for seneste fire-fem år. Det vil den anden part - trojkaen (EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond), Tyskland og eurolandene - ikke,” siger Henrik Plaschke.

Han peger på, at den nye græske regering mener, at den politik, EU ønsker, at Grækenland skal føre - stram finanspolitik og flere økonomiske reformer - bidrager til at gøre situa-tionen værre. Ikke blot for Grækenland, men for hele eurozonen, hvor sparepolitikken fører til stagnation og truende deflation.

Efter Henrik Plaschkes mening er forhandlingerne mellem EU og Grækenland præget af en økonomisk afhængighed, som kan bruges til at sætte Grækenlands reelle politiske uafhængighed ud af kraft.

”Det er som oftest långiveren, der sætter betingelserne for låntageren. Men EU ville gøre klogt i at lytte til de græske idéer, der indeholder nogle meget konstruktive forslag, også for eurozonens fremtid.”

Pia Johansen, undervisningsadjunkt ved Grækenlandsstudier på Københavns Universitet, siger, at de penge, som er lånt til Grækenland, også går til at finansiere andre europæiske virksomheder, eksempelvis tyske og franske. Det øger disse landes interesse i at have hånd i hanke med den græske økonomiske politik.

Hun pointerer, at man ikke skal være blind for, at de græske politikere selv har været med til at acceptere de krav, som EU har stillet, og at EU's indblanding derfor ikke nødvendigvis kan ses som et overgreb på den græske selvbestemmelse.

”EU er ikke en klub, hvor nogle regeringer er imod nogle andre regeringer, og de græske politikere har selv været indstillet på at handle i fællesskab på nogle fælles præmisser,” siger Pia Johansen.