Fire lækager på Nord Stream-gasrørledningerne i Østersøen ud for Bornholm tidligere på ugen har fået den vestlige offentlighed til at spekulere i, hvem der står bag det, der af både EU og Nato betragtes som en sabotage-handling.
Sikkerhedsmyndigheder går ifølge tyske medier ud fra, at de beskadigede rør vil være "ubrugelige for altid", og analytikere mener, at Østersøen kan blive en ny frontlinje i konflikten med Rusland.
De fleste antager, at der er tale om russisk sabotage, men også USA beskyldes for at stå bag. Kristeligt Dagblad har samlet de mistænkte og deres motiver.
Står Rusland bag?
I sommer advarede den amerikanske efterretningstjeneste CIA ifølge tyske medier den tyske regering om et muligt russisk angreb på Nord Stream. Rørledningerne blev bygget med henblik på at importere russisk gas til Europa via Tyskland, men Ruslands krig i Ukraine satte en stopper for importen. Mange, herunder Ukraine og Polen, peger også på Rusland. En unavngiven kilde fra den britiske efterretningstjeneste siger til avisen Times, at Rusland "højst sandsynligt" er ansvarlig for eksplosionerne. “Rusland har absolut ingen indflydelse på Vesten, bortset fra denne ene – gas,” siger han.
På den ene side er det uklart, hvorfor Moskva ville beskadige rørledninger, der har kostet russiske Gazprom milliarder. Lækagerne vil forsinke enhver mulighed for igen at eksportere gas til Europa, hvis europæerne skulle bukker under for energikrisen og igen købe russisk gas. På den anden side kunne Rusland hermed signalere, at man er i stand til at sabotere andre kritiske infrastrukturer – såsom andre gasrørledninger eller internettet – hvis de europæiske lande fortsætter deres støtte til Ukraine, siger Rasmus Brun Pedersen, lektor i international politik ved Aarhus universitet. “Det ligner et ekstremt signal fra Ruslands side om, at man er villig til at gå meget langt for at undgå et nederlag i denne konflikt,” siger han.
Militær- og sikkerhedseksperter har i årevis advaret om faren ved såkaldt hybrid krigsførelse, det vil sige evnen til at underminere systemer, som er afgørende for et stabilt samfund. Lækagen kan være udtryk for netop dette.
Ruslands motiv kan også være at skabe panik på energimarkedet. Den ukrainske præsidentrådgiver Mykhaylo Podolyak siger ifølge BBC, at skaderne på Nord Stream 1 og 2 er "en aggressiv handling” mod EU, og at Rusland ønsker at skabe panik før vinteren. Lækagerne skræmte markedet for naturgas, netop som det ellers var ved at være klart, at det meste af Europa kunne undgå energiknaphed hen over vinteren ved at finde alternative gasforsyninger.
Kremls talsmand Dmitrij Peskov kalder beskyldningerne mod Rusland for “dumme og absurde”, skriver agenturet Interfax, for lækagen er også et økonomisk problem for Rusland.
Står USA bag?
Det vakte opsigt, da Polens tidligere forsvarsminister, EU-parlamentarikeren Radek Sikorski, tirsdag udtrykte sin tilfredshed med, at USA angiveligt skulle have stået bag sabotagen af rørledningerne. Sikorski, som personligt kender USA’s præsident, Joe Biden, postede et foto af lækagen i Østersøen på Twitter og skrev: “Tak, USA".
Russiske kommentatorer konkluderer, at USA klart har størst interesse i, at de russiske gasrørledninger i Østersøen er sat ud af spillet. Med lækagen mister EU en mulighed for at sikre sin energiforsyning og er dermed endnu mere afhængig af USA, lyder det blandt andet i den russiske avis Izvestia.
“Timingen er perfekt,” skriver den russiske chefredaktør og militærekspert Igor Korottjenko, for nu vil Tyskland “for evigt være afhængig af LNG-forsyninger fra USA,” skriver han på Telegram med henvisning til import af flydende naturgas.
Ifølge en rapport fra tyske forskere kan USA snart blive den vigtigste leverandør af flydende naturgas.
Amerikanske Fox News peger imidlertid også på USA. Som andre amerikanske medier minder Fox News om, at Joe Biden i begyndelsen af februar, mindre end tre uger før Ruslands invasion i Ukraine, sagde, at en russisk invasion ville medføre, at “der vil ikke længere være en Nord Stream 2. Vi vil sætte en stopper for det”.
“Det vil vi gøre. Jeg lover dig, at vi vil være i stand til at gøre det,” svarede han en journalist, som indvendte, at Nord Stream var under tysk kontrol.
Putin er måske nok ond, men ikke dum, og kun en “selvmorderisk idiot ville sprænge sin egen energirørledning i luften”, siger journalist Tucker Carlson, vært for Fox News’ nyheds-flagskib Tucker Carlson Tonight.
“Vi kan fortælle dig, at nære allierede til Bidens Hvide Hus mener, at de helt sikkert gjorde det,” siger han.
Mange forskere bestrider dog denne teori. Det er svært at forestille sig, at amerikanerne ville gå så langt som til at angribe en så vital del af Nato-allieredes infrastruktur, mener lektor Rasmus Brun Pedersen. “Motivet skulle være, at man dermed ikke blot politisk, men også fysisk presser Tyskland væk fra at importere russisk gas ved at smadre disse forsyningslinjer. Så tyskerne ikke fristes til at genoptage importen af russisk gas. Men risikoen for amerikanerne ville simpelthen være for høj,” siger han.
Står Ukraine bag?
Der er røster, der ser et motiv for et angreb fra Ukraines side: Hvis begge Nord Stream-rørledninger forbliver permanent ude af drift, vil Rusland kun kunne levere gas til Europa ad landvejen – via Ukraine – og i betragtning af transitgebyrerne ville det sandsynligvis være i Kyivs interesse. Det er dog tvivlsomt, om landet har de nødvendige militære midler og kapaciteter til at have udført sabotage mod rørledningerne. “At ukrainske aktører skulle stå bag lyder langt ude. Så er vi ude i det meget hypotetiske,” siger lektor og Rusland-ekspert fra Aarhus universitet Mette Skak.
Står andre bag?
Nogle har spekuleret i, om private aktører såsom en terrororganisation eller gangstere kunne stå bag lækagen. De fleste eksperter peger dog på, at sabotagen kræver en masse logistik – særlige skibe og udstyr – og derfor er det snarere en stat end en ikke-statslig aktør, der står bag.
"Det er en operation, der har krævet en hel del ekspertise, viden og forberedelse," siger den tyske terrorekspert Peter Neumann til ARD.
Rusland ville have kapaciteten til denne sabotage-handling, men det samme ville et land som Kina, påpeger det tyske nyhedsmagasin Stern.
Var det en ulykke?
Langt de fleste, herunder Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S), taler om en påført skade. Energi- og klimaminister Dan Jörgensen har ligeledes på et pressemøde omtalt hullerne i rørledningerne som "for store" til, at det kan være et uheld. Det samme siger mange eksperter. Men det er for tidligt helt at udelukke muligheden. Sikkerhedsekspert Johannes Peters fra Kiel Universitet siger til tv-kanalen ARD, at en ulykke er "relativt usandsynligt" – altså ikke umulig.