Tørken på Afrikas Horn er for alvor begyndt at kræve sin pris. I Somalia, Kenya og Etiopien befinder næsten en halv million mennesker sig allerede i en tilstand af hungersnød, mens 23 millioner i de tre lande lider af ekstrem sult. Det fastlår de to humanitære organisationer Oxfam og Save the Children, Red Barnets internationale hovedorganisation, i en ny rapport, der også tegner et dystert billede af en region ramt af ekstrem tørke.
"Vi ser forfærdelige niveauer af underernæring med 5,7 millioner børn, der i øjeblikket er akut underernærede. Og med FN's advarsel om, at mere end 350.000 kan dø i Somalia, hvis vi ikke handler, så tikker uret,” siger Shako Kijala, der er Save The Childrens regionale talsmand i Øst - og Sydafrika.