Tørken på Afrikas Horn er for alvor begyndt at kræve sin pris. I Somalia, Kenya og Etiopien befinder næsten en halv million mennesker sig allerede i en tilstand af hungersnød, mens 23 millioner i de tre lande lider af ekstrem sult. Det fastlår de to humanitære organisationer Oxfam og Save the Children, Red Barnets internationale hovedorganisation, i en ny rapport, der også tegner et dystert billede af en region ramt af ekstrem tørke.
"Vi ser forfærdelige niveauer af underernæring med 5,7 millioner børn, der i øjeblikket er akut underernærede. Og med FN's advarsel om, at mere end 350.000 kan dø i Somalia, hvis vi ikke handler, så tikker uret,” siger Shako Kijala, der er Save The Childrens regionale talsmand i Øst - og Sydafrika.
Både Save The Children og Oxfam sender en akut opfordring til donorlande om at bidrage for at undgå, at den nuværende katastrofe udvikler sig til en af de største humanitære katastrofer på Afrikas Horn i nyere tid.
Det er især områderne uden for de større byer, der rammes hårdest. Flodlejerne er knastørre efter endnu en fejlslagen regnsæson, den fjerde i træk. Befolkningen i de mindre landsbysamfund, der hovedsageligt ernærer sig af kvægbrug, ser deres geder og kameler bukke under for varme og mangel på vand og føde. Og det rammer nu de mange millioner mennesker, der bor i de mere fjerne egne i Somalia, Kenya og Etiopien.
“Hvis vi ikke får nogen regn, vil situationen blive meget værre,” siger Fadouma, en 30-årig kvinde, der for nylig ankom til en af de lejre for internt fordrevne, som Save The Children støtter, og som af sikkerhedshensyn ikke står frem med fuldt navn.
Lejren ligger i Somaliland, en selverklæret, men ikke internationalt anerkendt stat i det nordlige hjørne af Somalia. I øjeblikket holder hun sig selv og sine fem børn i live med et enkelt meget sparsomt måltid om dagen, der typisk består af ris eller lahouh, små pandekager. Af familiens 30 geder er 20 allerede døde af tørst.
Men erfaringen viser, at når flere regnsæsoner slår fejl, så sker overgangen fra sult til ekstrem hungersnød med nærmest eksplosiv fart. De kommende uger ventes Fadouma og de andre familier i lejren at få selskab af mange nye familier, der også på desperat vis søger efter mad og drikke. Mennesker, der alle ser deres flokke af kvæg dø, deres børn blive syge af underernæring og som ved, at de ikke vil være i stand til at overleve længe i den tørre varme uden hjælp.
I 2011 blev Afrikas Horn ramt af en lignende tørke, hvor 260.000 mennesker døde i Somalia alene. Halvdelen af de døde var børn under fem år. I 2017 blev området igen ramt af tørke, men et bedre nationalt og internationalt beredskab bevirkede, at dødeligheden var langt lavere. På trods af de seneste måneders advarsler fra internationale organisationer om, at endnu en katastrofe er under opsejling, har den internationale hjælp denne gang ladet vente på sig. Og det skaber reel bekymring for, at tørken denne gang kan ramme hårdere end i 2011.
"På trods af skærpede advarselssignaler gennem længere tid har verdens ledere reageret på sørgelig vis - for sent og stadig for lidt - og efterlader millioner af mennesker i en katastrofal sult,” siger John Plastow fra Oxfam i Storbritannien.
Han kalder den manglende respons for en politisk fiasko og tilføjer:
"Folk sulter, ikke fordi verden mangler mad eller penge. Rige nationer rejste med succes og med rette over 113 milliarder kroner på en måned for at hjælpe med at håndtere den frygtelige flygtningekrise i Ukraine. Lande kan mobilisere ressourcer for at forhindre menneskelig lidelse – men kun hvis de vælger det."
"Det internationale samfund kan ikke med åbne øjne lade børn dø af sult. Vi er nødt til at handle nu," lyder det også fra Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet.
Etiopien, Somalia og Kenya er alle gældsramte og har begrænsede ressourcer til at håndtere den nuværende krise, der konstant forværres. Internationalt er kun to procent af de 31 milliarder kroner, som FN tidligere har appelleret om til brug på Afrikas Horn, hidtil blevet indsamlet.
I rapporten sender Oxfam og Save The Children en direkte opfordring til vestlige ledere til “straks at finansiere FN's appel og sikre, at pengene er fleksible nok til at blive brugt, hvor der er størst behov for dem”.