Prøv avisen

Budgetstrid truer millioner af sultende amerikanere

”Masser af mennesker er kun en enkelt lønudbetaling fra at have behov for fødevarehjælp. Det er en udfordring for os at få folk til at forstå, hvor stort et problem det er,” siger Mike Manning, formand for fødevarebanken i Baton Rouge-regionen nordvest for New Orleans, til den amerikanske nyhedsstation NBC. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

40 millioner amerikanere modtog sidste år fødevarehjælp fra det amerikanske landbrugsministerium. Deres hjælp kan forsvinde, hvis der ikke snart vedtages et budget for den offentlige sektor

Efter mere end to uger med delvis tomme pengekasser i USA’s offentlige sektor på grund af en fastkørt strid i Kongressen om finansloven vokser bekymringen for de omkring 40 millioner amerikanere, der er afhængige af fødevarehjælp.

Hver ottende amerikaner har ikke råd til at spise sig mæt og modtager blandt andet madkuponer gennem programmet Snap i landbrugsministeriet for at undgå sult. Lige nu bliver kuponerne betalt af en nødbevilling, men den rækker kun til februar ifølge beregninger fra den amerikanske avis Washington Post.

”Masser af mennesker er kun en enkelt lønudbetaling fra at have behov for fødevarehjælp. Det er en udfordring for os at få folk til at forstå, hvor stort et problem det er,” siger Mike Manning, formand for fødevarebanken i Baton Rouge-regionen nordvest for New Orleans, til den amerikanske nyhedsstation NBC.

Fødevarebanken Greater Baton Rouge er en del af USA’s største hjælpeorganisation mod sult i USA, Feeding America. Den hjalp sidste år 46 millioner amerikanere med mad. Organisationen har flere end 60.000 uddelingssteder over hele USA, men er blot en ud af en lang række organisationer, ofte kristne, der kæmper mod sult i USA.

Rachel Lynch, der bor i Clay i Indiana i det nordøstlige USA, forudser, at der vil komme lange køer ved regionens ”suppekøkkener”, hvis madkuponerne bliver indstillet.

”Det vil få en kæmpe betydning. Der er masser af mennesker her, der bruger madkuponer,” siger hun til den lokale tv-station My Wabash Valley.

”Hjælpeorganisationerne vil blive rendt over ende, når folk søger derhen for at få mad,” siger hun.

Selvom USA er verdens største eksportør af mad, er det endnu ikke lykkedes landet at udrydde sulten blandt sine egne indbyggere. Ifølge det amerikanske landbrugsministerium havde 11,8 procent af de amerikanske husholdninger – omkring 40 millioner mennesker, heraf 12 millioner børn – svært ved at skaffe mad nok til alle i 2017.

Det er en større andel af sultende amerikanere end for 50 år siden, da præsident Richard Nixon i maj 1969 i en tale til Kongressen kaldte det ”pinligt” og ”uacceptabelt”, at sult og fejlernæring eksisterede i et land så frugtbart som USA. Han talte dengang om 15 millioner sultende ud af en befolkning på 200 millioner mennesker, svarende til 7,5 procent.

”Generelt må man sige, at der har været en voksende ulighed i USA siden 1979. Den rigeste en procent er nu 280 procent rigere, end den var dengang, mens den fattigste femtedel ikke har haft nogen vækst i sin indkomst. Der er mange, der har et til to fuldtidsjob, men stadig har svært ved at leve af deres løn,” siger Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Syddansk Universitet med speciale i USA og blandt andet er medforfatter til ”USA’s historie”, der blev genudgivet i efteråret.

”En betragtelig del af befolkningen lever fra lønning til lønning. Fødevarekuponerne skal sikre, at de dog i det mindste får mad,” siger han.

Risikoen for sult er størst i det sydlige USA samt i det såkaldte rustbælte omkring de store søer, viser en 2016-rapport fra Feeding America. Her har næsten hver sjette familie brug for fødevarehjælp, hvis de ikke skal sulte.

Omfanget af fødevarehjælp betyder også, at de lokale handlende ser en stor del af deres omsætning blive betalt med de såkaldte EBT-kort (elektroniske fordelskort), som bliver brugt til at få madkuponerne udbetalt. I storbyen Albuquerque i delstaten New Mexico er Kelly Ortman, indehaver af et lille supermarked i Silver Street, bekymret for, hvad der sker, hvis madkuponerne bliver blokeret af budgetstriden.

”Vi ligger i en ejendom med tre etager af billige lejligheder. Der er perioder, hvor 10 procent af vores omsætning kommer fra madkuponer,” siger hun til den lokale nyhedsstation kob.com.

Steven Case handler jævnligt i butikken. Han har haft et EBT-kort i seks år:

”Det er sådan, vi får noget at spise. Det er sådan, at vi bliver mætte.”