Hver tredje overlevende fra Utøya kæmper med PTSD-symptomer

69 blev dræbt på øen Utøya 22. juli 2011, hvor Anders Behring Breivik skød unge fra AUF under en sommerlejr på øen. (Arkivfoto).
69 blev dræbt på øen Utøya 22. juli 2011, hvor Anders Behring Breivik skød unge fra AUF under en sommerlejr på øen. (Arkivfoto). Foto: Fabrizio Bensch/Reuters.

Torsdag er det ti år siden, at norske Anders Behring Breivik iklædt politiuniform skød løs mod unge fra Arbeiderpartiets ungdomsorganisation, AUF, under en sommerlejr på øen.

Kort tid inden havde en voldsom bombeeksplosion rystet regeringskvarteret i det centrale Oslo. En handling, Breivik også stod bag.

77 mennesker blev dræbt - 69 af dem på øen.

De unge, som overlevede massakren, er stadig mærket af oplevelserne.

Det samme er deres forældre.

Det siger Tine Jensen, professor i klinisk psykologi ved Universitetet i Oslo og Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress, NKVTS.

Sammen med et forskningsteam har hun på fire tidspunkter undersøgt, hvordan angrebet har påvirket de overlevende og forældrene:

Efter 4-5 måneder, 14-15 måneder, 30-31 måneder og igen 8,5 år efter angrebet.

De seneste tal viser, at over en tredjedel af de unge stadig kæmper med symptomer på posttraumatisk stress, PTSD.

- De har jo grusomme vidneoplevelser og så deres venner blive skudt, siger Tine Jensen, som også tror, det har noget at sige, at de overlevende var meget unge, da det skete.

- I løbet af bare nogle timer fik de ødelagt hele følelsen af tryghed, og at verden er tryg, og at man kan stole på andre mennesker, siger hun.

- Udviklingen, hvor man bevæger sig ud i samfundet, har været vanskelig for dem, fordi denne grundlæggende tillid er borte.

De seneste tal fra undersøgelsen viser, at én ud af fem af forældrene til de overlevende har posttraumatiske stressreaktioner. Derudover kæmper flere med angst og depression. Og det er helt forståeligt, siger Tine Jensen.

- De var gennem telefonen næsten direkte vidner til, hvad der skete med deres børn.

En, der også er en del af forskningsteamet hos NKVTS, er forsker Kristin Alve Glad. Hun har også skrevet Ph.d. om den psykiske sundhed hos de overlevende.

Ifølge hende svarede deltagerne i undersøgelsen 8,5 år efter, at to ud af tre var tilbage i normal funktion i forhold til skole, studier, arbejde og eller familien. Omkring halvdelen var helt tilbage i forhold til fritid og venner.

- Det, at så mange rapporterede, at de ikke er tilbage i normal funktion næsten ti år efter terroren, viser, hvor langvarig forringelsen kan være og er for mange overlevende, skriver hun til Ritzau.

Anders Breivik blev godt et år efter massedrabet idømt en forvaringsdom på 21 års fængsel.

/ritzau/