Indien er på mange områder et land i stærk fremgang. Siden landet var britisk koloni for 61 år siden, er levealderen steget, flere kan læse og skrive, og det er det land i Asien, der har flest milliardærer.
Men det er også det land i verden, hvor det største antal piger bliver gift, før de bliver voksne. En tredjedel af samtlige barnebrude i verden lever i Indien – 24,5 millioner piger.
Situationen i Indien er karakteristisk for hele det sydlige Asien. Regionen er den del af verden, hvor der bor flest barnebrude. Fænomenet gør sig dog gældende i udviklingslande verden over. I alt er hver tredje kvinde i et u-land blevet gift som barn. Færrest i Mellemøsten og det nordlige Afrika.
Det fastslår en ny rapport om børnebeskyttelse "Fremskridt for Børn", som FN's børneorganisation, Unicef, netop har offentliggjort.
– Børneægteskaber er meget stærkt forankret i kulturen. De hører til en del af traditionen med arrangerede ægteskaber, hvor det ikke handler om kærlighed, men om at sikre en forbindelse mellem to slægter. I den sammenhæng er kvinden en form for vare, siger Hilde Johnson, vicedirektør i Unicef, som i går besøgte København.
Hilde Johnson, der er uddannet antropolog og blandt andet tidligere norsk udviklingsminister for Kristelig Folkeparti, peger på, at børneægteskaber er udbredte, fordi de knytter sig til en grundlæggende kulturel opfattelse af, at kvindens bestemmelse er ægteskabet.
Den enkelte familie betragter det derfor ikke som et overgreb på barnet at forlove eller gifte det bort i en ung alder, men tværtimod som en omsorgsfuld handling, der er med til at sikre barnets fremtid.
– Et godt ægteskab er det samme som at give pigebarnet en bedre fremtid. Hvis en datter ikke bliver gift, får hun ikke den nødvendige beskyttelse, som kun en mand kan give hende. Hun kan ikke overlades til sig selv, og derfor tager familien affære, siger Hilde Johnson.
Unicef peger i rapporten på, at tendensen til at gifte børn væk er stærkest i de fattigste familier. Jo rigere og mere uddannede familierne er, jo sjældnere sker det.
Selvom man kunne formode, at manden også kunne være tjent med at vente med at blive gift, indtil pigen var blevet voksen – og dermed stærkere og mere arbejdsdygtig, hvis man ser rent praktisk på det – er der andre faktorer, som i familiernes optik taler for, at bruden skal være så ung som mulig.
– Dels er der en økonomisk overvejelse. Et ægteskab er en økonomisk forbindelse. Dels kan en kvinde føde flere børn, jo yngre hun er, når ægteskabet begynder. Og endelig – men det er min personlige antagelse – ser mange mænd en fordel i at få en pige, som de kan nå at forme. En voksen kvinde kan måske være mere genstridig, siger Hilde Johnson, der heller ikke vil udelukke, at der kan ligge seksuelle motiver i ønsket om en lav giftealder.
Religion er efter hendes vurdering derimod ikke en faktor, der påvirker ægteskabsalderen.
– Religion kan have en betydning for, hvor mange hustruer man gifter sig med, men i forhold til alder er det kulturtraditionerne mere end noget andet, der spiller ind. Kultur og magt. Det handler også meget om mandens magt over kvinden, siger hun.
Hilde Johnson understreger, at religion i den forbindelse har det med at blive brugt som et argument for at påtvinge kvinder forskellige former for underkastelse, for eksempel omskæring, uanset at der hverken i Koranen eller andre hellige skrifter er nogle argumenter for det.
– Religion har det med at blive brugt som et skalkeskjul for magtanvendelse, og det er en meget stærkt virkemiddel, fordi religiøse argumenter får en slags guddommelige autoritet over sig, som gør dem svære at ryste af for dem, det går ud over. De forankres i sjælen på folk. Det giver en vældig magt, siger hun.
Mænds magt over kvinder og børn sætter sig også igennem på en anden brutal måde i form af titusindvis af voldtægter hvert år i forbindelse med krige og konflikter.
Hilde Johnson leder en arbejdsgruppe i FN med det formål at bekæmpe voldtægterne, og selvom det er et dystert billede, der tegner sig, er hun glad for, at Sikkerhedsrådet netop har vedtaget at gøre en yderligere indsats for at beskytte kvinder og børn i krig. Fremover vil Unicef få mulighed for at indrapportere hver gang, man støder på systematisk brug af voldtægter eller anden form for seksuelle overgreb. Og det er netop den systematiske brug af voldtægt, der er så grum, fremhæver Hilde Johnson.
– Voldtægterne er ikke tilfældige. De bliver brugt som våben. Det er magtudøvelse i meget stort omfang, siger Hilde Johnson.
Hun peger på, hvordan voldtægter har vist sig særligt effektive til at "rense" et område for modstandere. Når kvinderne er voldtaget, og mændene er blevet tvunget til at se på, er familierne så skræmte, at de flygter rædselsslagne fra deres landsbyer, og så kan fjenden rykke ind.
– Det er militær taktik. Derfor skal de militære ledere også stilles til ansvar.