Prøv avisen

Hverdagsheltene skaber en moderne mytologi

Mamoudou Gassama reddede en fireårig dreng fra at styrte fire etager ned i Paris. (maj 2018) – Foto: Thibault Camus/EPA/Ritzau Scanpix

Siden Iliaden har beretningerne om heltedåd fascineret os. Virkelighedens helte, som i denne uge talte en malisk migrant og en belgisk rengøringsassistent, levendegør et ideal og dulmer den sociale angst for fare og trusler

Hvad sker der i det splitsekund, et menneske beslutter at sætte sit eget liv på spil for at redde en andens?

Mamoudou Gassama har genoplevet de skæbnesvangre sekunder igen og igen. Men han ved stadig ikke, hvad der løb gennem hans hjerne, da han lørdag aften for en uge siden klatrede op ad en husmur i Paris, indtil han nåede fjerde sal og trak den fireårige dreng i sikkerhed, som hang i én arm mere end 10 meter over jorden.

”Jeg tænkte kun på drengen. Det var først, da jeg kom ind i lejligheden, at jeg opdagede, at jeg rystede”, har den 22-årige maliske migrant fortalt til de franske medier, efter at han i denne uge fik lovning på både et fransk pas og job som tak fra officielt hold.

Han gjorde det, der føltes rigtigt. Ligesom Darifa Imaankaf, rengøringsassistenten på Léonie de Waka-skolen i Liège, der i tirsdags forhindrede et blodbad ved at tale terroristen Benjamin Herman fra at trænge ind til eleverne.

De er blevet nationale helte ligesom politibetjenten Arnaud Beltrame, der byttede plads med et gidsel under et terrorangreb i et supermarked i Sydfrankrig i marts og betalte med sit liv. Eller de tre amerikanske soldater, som i 2015 sammen med en britisk erhvervsmand kastede sig over en stærkt bevæbnet terrorist sekunder før, at denne affyrede sit maskingevær mod passagererne i Thalys-toget fra Amsterdam til Paris.

De tre unge amerikanere spiller selv hovedrollen i den film, som Clint Eastwood netop har lavet om deres heltemodige indsats. De er moderne helte, hvis historie er gået verden rundt, ligesom Arnaud Beltrame og Mamoudou Gassama. Eller Chesley Sullenberger der 2009 nødlandede et Airbus 320-fly på Hudson-floden i New York. Eller brandmændene på Ground Zero efter terrorangrebet på New York den 11. september 2011.

Deres historier er fortsættelsen af en føljeton, vi har fortalt hinanden lige siden Homers græske heltedigte, Iliaden og Odyséen, mener lektor Anders Holm Rasmussen, der blandt andet arbejder med det antikke Grækenlands kultur- og religionshistorie ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet.

”Det er netop, fordi Iliaden handler om helte, at den stadig taler til os. Det er selve grundfortællingen i den vestlige civilisation, og en stor del af vores litteratur er bygget op omkring plots, som vi finder i den græske mytologi. Historierne om helte og antihelte er grundtonen, selv i kriminalromaner.

De græske helte var halvguder og genstand for kult, hvor man ofrede til dem. Men de adskilte sig netop fra guderne ved at være dødelige – ligesom mennesker. Og det er, fordi vi kan spejle os i dem som mennesker, at de har fascineret os lige siden det antikke Grækenland,” siger Anders Holm Rasmussen.

De moderne helte er almindelige mennesker, som pludselig udfører ualmindelige handlinger. Fra barnsben vokser vi op med fortællinger om superhelte og tegneseriefigurer, der redder verden og belønnes med beundring. Spiderman blev levendegjort i Gassama, der fik tegneserieheltens navn, inden hans eget blev kendt.

”Vi værdsætter helte, fordi de udfører handlinger, de ikke selv har gavn af. I det øjeblik, Mamoudou Gassama ser barnet hænge i fjerde sals højde, tænker han ikke, at det måske vil skaffe ham opholdstilladelse og statsborgerskab, hvis han redder barnet. Han gør det bare. Vi ved ikke, hvad der sker i folks hjerne, når de foretager en handling, som dybest set er absurd, fordi den kan skade dem selv. Vi ved kun, at helten sjældent udløses i os, når vi står midt i en stor flok, hvor vi måske regner med, at andre gør noget,” siger Punit Shah, der forsker i kognitiv psykologi ved universitetet i Bath i Storbritannien.

Helte er ikke mere selvopofrende, altruistiske eller empatiske end andre. Alle kan blive helte. For det er instinktet, der tager over i det kritiske øjeblik, hvor et menneske kaster sig ud i en spontan redningsaktion, viser forskningen.

”Måske er vi via naturlig selektion programmeret til at kunne sætte vores liv på spil for andre, fordi vi har brug for den evne for at overleve som art. Alle helteberetningerne er med til at opdrage især drenge til, at heltemod beundres. Hvorfor skulle man ellers vælge at blive soldat eller brandmand? Det gør man ikke kun af altruisme. Dybest set hører heltemod med til det at være menneske,” mener Punit Shah.

Den amerikanske psykolog Scott T. Allison har også forsket i heltemod, og han peger på, at heltekvad har en beroligende social effekt med løftet om redningsmænd, når det virkelig brænder på.

”Heltehistorier dulmede allerede urmenneskenes angst, nærede deres håb og skabte værdier om styrke og resiliens og meningsfuldhed. Og nutidens mennesker er ikke anderledes. Vi drages af gode historier om helte, fordi de trøster og læger,” skriver han i tidsskriftet Psychology Today.

Frankrig har således oplevet adskillige helte i forbindelse med de senere års terrorbølge, ligesom USA beundrede brandfolkenes indsats efter 11. september-angrebet.

”Heltegerningerne er med til at forny livskraften i vores samfund,” siger Markos Zafiropoulos, psykoanalytiker og forsker i blandt andet heltemod ved Université Paris Diderot.

”De retablerer det godes magt over det onde og illustrerer, at der findes handlinger, der rækker ud over hverdagens materielle stræben efter velstand og berigelse. Noget, der handler om at være i stedet for at have. Heltene levendegør et ideal, som vi alle har, men meget sjældent lever op til. De tager os med ind på en etisk vej,” siger Markos Zafiropoulos.

Arnaud Beltrame byttede sig selv ud med et gidsel i Trèbes og blev dræbt. (marts 2018) – Foto: Gendarmerie Nationale/AP/Ritzau Scanpix
Franck Terrier distraherede terroristen, som pløjede gennem strandpromenaden i Nice i en lastbil, ved at hage sig fast i på trinbrættet og hjalp politiet med at standse ham. (juni 2016) – Foto: Bruno Bebert/Bestimage/Ritzau Scanpix
Lassana Bathily skjulte 15 mennesker i kølerummet i det jødiske supermarked i Paris under terrorangrebet i forlængelse af Charlie Hebdo-angrebet. (januar 2015) – Foto: Mark Ralston/AFP/Ritzau Scanpix