I en tragisk sag blev en indisk dreng på to år for nylig fundet død på en mark i landsbyen Bada Lalpur i Nordindien. Tre dage forinden havde den lille drengs far meldt ham savnet, efter at sønnen var forsvundet, mens han legede uden for sit hjem.
Det indiske politi mener, at drengen er blevet myrdet.
Langt væk i en anden verdensdel forsvandt den femårige Dulce Maria Alavez ugen før sporløst fra en park i New Jersey i USA. Her legede hun med sin lillebror, mens moderen sad i bilen på den tilhørende parkeringsplads. Politiet antager, at pigen er blevet bortført.
Og for nogle uger siden meldte otteårige William Thompsons forældre drengen savnet i Sydney i Australien.
Børnene er blot tre af de hundredtusindvis af børn, der hvert år forsvinder i en kortere eller længere periode på globalt plan. Men i Europa og USA dukker langt de fleste børn relativt hurtigt op igen i god behold.
Ud af de omkring 60.000 børn, der for eksempel bliver meldt savnet i Tyskland om året, bliver 99 procent fundet igen i god behold. Det viser tal fra den private tyske hjælpeorganisation Initiative Vermisste Kinder – Forsvundne børns initiativ.
I Danmark er det relativt sjældent, at børn forsvinder, men da Rigspolitiet kun opgør det samlede antal forsvundne danskere, er det ikke muligt at sige, hvor mange af de i alt 2838 eftersøgninger, som blev iværksat i 2018, der drejede sig om børn, oplyser Rigspolitiet.
Anderledes ser det ud i en række ikke-vestlige lande. I Indien forsvandt 112.000 børn i 2016, viser en opgørelse fra landets nationale bureau for kriminalitet. Det høje tal skal dog ses i forhold til, at næsten hvert femte af verdens børn, i alt 430 millioner børn, bor i Indien. Cirka 40 procent af børnene lever under svære vilkår. Men næsten halvdelen af børnene, der forsvinder i det sydasiatiske land, bliver ikke fundet igen. Det anslår en række hjælpeorganisationer, der arbejder med børn i Indien.
Der findes flere forklaringer på, hvordan så mange indiske børn kan forsvinde. Det fastslår forsker i udvikling og køn i Indien Rituparna Bhattacharyya, der er chefredaktør for det internationale videnskabelige tidsskrift Space and Culture, India (rum og kultur, Indien) og blandt andet har forsket i baggrunden for, hvorfor så mange børn forsvinder i Indien.
”Deres forsvinden handler om alt fra ekstrem fattigdom til migration fra land til by og til oversvømmelser, der koster mange livet,” siger hun.
Nogle indiske børn stikker af hjemmefra for at undslippe vold, overgreb og ekstrem fattigdom i hjemmet, men ender med at leve alene på gaden. Nogle unge piger under 18 år stikker frivilligt af med en kæreste og bliver meldt savnet af familien.
”Men der ses også eksempler på, hvordan uuddannede, ekstremt fattige forældre, der er under stigende indflydelse af alkohol, sælger deres egne børn til menneskehandlere. Enten frivilligt eller uden at vide, hvad det er, de sælger børnene til. De børn kan ende som tvangsarbejdere, hushjælpere, tiggere eller prostituerede. Nogle børn risikerer at blive dræbt, så deres organer kan sælges i den illegale handel med organer,” siger hun.
Andre igen bliver bortført på vej hjem fra skole eller en lokal butik.
Indien er ikke det eneste sydasiatiske land, hvor børn forsvinder i et stort omfang uden at dukke op igen. I nabolandet Pakistan har såvel politiet som hjælpeorganisationer flere gange advaret om, at tusinder af børn hvert år ender i kløerne på menneskehandlere.
Samme problem gør sig gældende i Nepal, Bangladesh og Sri Lanka, påpeger Rituparna Bhattacharyya.
I 2016 søsatte den indiske regering websitet ”Khoya-Paya”-websitet – hvilket betyder ”forsvundet-fundet” – der skal skabe opmærksomhed om problemet og hjælpe indiske familier med at efterlyse og genfinde deres forsvundne børn i hele landet.
Websitet er et skridt i den rigtige retning, men det kan på ingen måde stå alene, lyder det fra Rituparna Bhattacharyya.
”Der findes ikke én universel løsning på problemet. Men indførsel af strikse grænsepolitikker, der kan identificere kriminelle menneskehandlere samt en samlet global indsats er altafgørende for at løse problemet,” siger hun.
Hos den internationale hjælpeorganisation The International Center of Missing & Exploited Children (ICMEC) bekræfter kommunikationsansvarlig Laura Jennings, at Indien ikke er noget unikt tilfælde, når det gælder forsvundne børn.
”Hver eneste dag forsvinder der børn i de fleste lande. Nogle kommer hurtigt tilbage, mens andre er forsvundet længe. Generelt forsvinder børn enten, fordi de bliver udsat for noget derhjemme, som de vil væk fra, eller på grund af begivenheder uden for hjemmet,” siger hun.
Selv hvis et barn har været forsvundet i årevis, vil det aldrig blive anset for at være ”permanent forsvundet”, understreger Laura Jennings.
”Børnene kan blive fundet igen, selv efter at have været forsvundet i 20 år. ”Permanent” er ikke et begreb, vi bruger,” siger hun.
Tilbage ved sagen om den otteårige australske dreng William Thompson endte forsvindingssagen godt. Drengen blev afleveret i god behold hjemme hos sine forældre efter at have været forsvundet under et døgn.
William Thompson havde besluttet at gå 15 kilometer gennem Sydney, fordi han gerne ville besøge sin bedstefar.