Prøv avisen

Hvide englændere frygter diskrimination

Hvide englændere er bange for en dårligere behandling fra politiet end englændere med anden etnisk baggrund. - Foto: Luke MacGregor Denmark

Hver tredje hvide englænder mener, at politi og domstole vil behandle dem anderledes, mens andre mener at være gået glip af en forfremmelse

Hvis en hvid englænder en dag bliver anholdt, vil han få en mere hårdhændet behandling af politiet end en englænder med indiske eller pakistanske rødder.

Sådan er opfattelsen hos hver tredje hvide brite. En ny undersøgelse viser, at 29 procent føler, at de er ofre for racediskrimination, og at den offentlige sektor - herunder politi, domstole og fængselspersonale - vil behandle dem dårligere end andre etniske grupper, skriver The Daily Telegraph.

Også en del hvide englændere mener, at de er blevet snydt for en forfremmelse. Syv procent har svaret i undersøgelsen, at de er blevet forbigået til fordel for en kollega med anden etnisk baggrund.

Den konservative politiske ordfører, Baroness Warsi mener, at regeringspartiet Labour bærer skylden.

- Det er ikke mærkeligt, at folk føler, at der er mere racisme, når Labours multikulturelle foretagende altid og evigt taler om, hvad der adskiller os i stedet for at tale om, hvad der forener os, siger Warsi.

90 procent pakistanere og indere følte et stærkt tilknytningsforhold til Storbritannien, mens det kun gælder for 84 procent briter.

Hvide englændere er bange for en dårligere behandling fra politiet end englændere med anden etnisk baggrund. - Foto: ModelfotoLuke MacGregor Denmark