Trods en katastrofal håndtering af coronapandemien, et åbenlyst manglende kendskab til Bibelen og en lang række løgnagtige udsagn er den amerikanske præsident, Donald Trumps, popularitet usvækket blandt konservative kristne amerikanere. Den republikanske præsident har fået langt flere stemmer ved det amerikanske valg tirsdag, end mange forudså, og det skyldes i høj grad de hvide evangelikale vælgere. 81 procent af disse højrekristne stemte på ham ifølge exit polls. Det er den samme andel som ved valget i 2016.
”Støtten til Trump fra hvide evangelikale protestanter er overvældende og så stærk som nogensinde,” siger Robert P. Jones, direktør for det uafhængige religionsforskningsinstitut Public Religion Research Institute, PRRI, og en af USA’s førende eksperter i religiøse vælgergrupper.
Denne støtte er stort set i tråd med de hvide evangelikales støtte til republikanske kandidater siden Ronald Reagan i 1980’erne, tilføjer Robert P. Jones.
”Men det er meget bemærkelsesværdigt, at en stærk valgdeltagelse og en overvældende støtte fra hvide evangelikale har fastholdt opbakningen til Trump i Bibelbæltets sydstater, som ellers oplever en voksende konkurrence primært på grund af befolkningsmæssige forandringer,” siger han.
”De hvide evangelikale er selve ankeret, som hindrer disse slagmarker i sydstaterne fra at tippe rundt,” siger forskeren.
Trumps verdenssyn flugter på mange måder med de hvide evangelikales verdenssyn, forklarer Robert P. Jones: De støtter ikke Trump trods hans retorik mod indvandrere, muslimer og sorte. Disse anskuelser og følelser er snarere det bånd, der binder hvide evangelikale og Trump sammen, vurderer han. Hvide evangelikale er således den eneste religiøse gruppe, hvor et flertal – 71 procent – mener, at islams værdier er i strid med amerikanske værdier og livsstil.
Peter Bjelskou er USA-kender og ph.d. i amerikanske studier fra State University of New York. Han peger også på de hvide evangelikales tradition for at stemme republikansk.
”De evangelikale hvide er ganske enkelt bare en befolkningsgruppe, som historisk set støtter den republikanske kandidat, og selv når Trump har sagt ekstreme ting, er det ganske få af dem, der offentligt har sagt, at de ikke vil støtte ham. Det er en overvældende støtte, og man ser meget lidt kritik af Trump fra den side,” siger Peter Bjelskou, som har undervist i amerikansk historie, kultur og politik ved flere universiteter.
”Det betyder meget for de konservative kristne grupper, at den republikanske kandidat til forskel fra mange demokratiske kandidater taler om Gud og kristendom. Mange har spekuleret i, at Trump ikke er særlig religiøs, og han har indimellem væltet lidt rundt i sine forsøg på at tale om tro og citere Bibelen, og det kan virke komisk. Men han taler om Gud og har sagt til sine vælgere, at Demokraterne vil tage deres tro fra dem. Dertil har han gjort sin modstand mod abort klar, og det taler også til mange republikanske vælgere,” siger Peter Bjelskou.
Hans pointe bakkes op af tal fra PRRI, som viser, at godt en tredjedel af hvide evangelikale kun vil stemme på en kandidat, som deler deres syn på abort, uanset hvad kandidaten ellers måtte mene.
”Dét er den altafgørende faktor,” sagde den 19-årige konservative kristne statskundskabsstuderende Brent Shavelle fra Californien forleden her i avisen om sin abortmodstand.
Det hører dog med til billedet, at Donald Trump også har formået at trække andre vælgergrupper til sig. Trods beskyldninger om racisme har han fået flere stemmer fra ikke-hvide amerikanere end nogen anden republikansk kandidat i 60 år. Det påpeger den tyske filosof, jesuiterpræst og USA-kender Godehard Brüntrup.
”Især blandt mange latinamerikanere, men også blandt sorte, tror jeg, at andelen næsten er tredoblet. Disse er frem for alt mennesker, der ønsker fremtidige muligheder og sikre job. Med andre ord mennesker, der har tendens til at befinde sig i den nedre ende af den sociale skala,” siger han til tyske domradio.de.
Det amerikanske samfund er stærkt polariseret, nogle frygter borgerkrigslignende tilstande, når valgresultatet endeligt foreligger, og det vil ifølge iagttagere tage år at samle nationen, uanset om Trump eller Demokraternes kandidat, Joe Biden, vinder. Men Godehard Brüntrup er optimistisk på vegne af USA.
”Jeg er faktisk ganske tilfreds med resultatet, efterhånden som det nu bliver mere tydeligt. Jeg havde allerede forventet, at det ville være meget tæt løb. For Amerika er det en god ting, at ingen af partierne har taget hele magten. Som det ser ud nu, vil Biden vinde, men Republikanerne vil beholde Senatet. Så landet skal være forberedt på at indgå kompromiser for at finde fælles fodslag. Derfor er der en stor mulighed i dette valgresultat,” siger han.