Hviderussisk kirke i vildrede i konflikt

Den ortodokse kirke i Hviderusland har sendt forvirrende signaler under protesterne mod landets præsident. Kirken frygter en konflikt med moderkirken i Rusland. Men den kan snart vise sig at støtte en demokratisk overgang

”Noget kunne tyde på, at kirken i Hviderusland ikke rigtig ved, hvilket ben, den skal stå på,” siger Christian Gottlieb, adjungeret professor og dr. theol. ved Københavns Universitet med speciale i ortodoks kristendom. Arkivbillede.
”Noget kunne tyde på, at kirken i Hviderusland ikke rigtig ved, hvilket ben, den skal stå på,” siger Christian Gottlieb, adjungeret professor og dr. theol. ved Københavns Universitet med speciale i ortodoks kristendom. Arkivbillede. . Foto: Vasily Fedosenko/Reuters/Ritzau Scanpix.

Fronterne i den hviderussiske konflikt er umiddelbart knivskarpe. På den ene side står landets præsident, Aleksandr Lukasjenko, som for enhver pris vil fastholde den magt, han har siddet på i 26 år. Konflikten blev udløst, efter at Lukasjenko den 9. august vandt præsidentvalget, som ifølge kritikere var manipuleret. På den anden side står oppositionen, som har demonstreret i hovedstaden Minsk og andre byer og kræver et fair nyvalg til præsidentposten samt frigivelse af politiske fanger. Men et sted midt imellem står en tredje vigtig aktør, som ikke ved, hvem den skal støtte: Kirken, især den ortodokse kirke, som repræsenterer cirka halvdelen af befolkningen.

”Noget kunne tyde på, at kirken i Hviderusland ikke rigtig ved, hvilket ben, den skal stå på,” siger Christian Gottlieb, adjungeret professor og dr. theol. ved Københavns Universitet med speciale i ortodoks kristendom.

Han peger på, at kirken har reageret stærkt forvirrende: Patriark Kirill af Moskva, lederen af den russisk-ortodokse kirke, som også omfatter kirken i Hviderusland, lykønskede hurtigt Lukasjenko med valget, men siden trak den lokale hviderussiske ortodokse leder, metropolit Pavel, lykønskningen tilbage, da det viste sig, at valgresultatet gav så mange protester. Metropolit Pavel har dog også talt oppositionen og demonstranterne imod og bedt Lukasjenko ”om at gøre sit yderste for at stoppe volden”.

”Jeg opfordrer samtidig vore indbyggere til ikke at opmuntre til protester. Jeg opfordrer dem til at bede,” sagde han ved en ceremoni i Minsk sidste fredag ifølge det russiske nyhedsbureau TASS.

Kirken har indtil videre valgt præsidentens side, mener Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Han har ikke set nogen fordømmelse af statens vold mod demonstranter fra kirkens side, betoner han.

”Den er jo traditionelt systembevarende. Det er et følsomt emne for kirken at skulle forholde sig til en præsident, som er autoritær og både kan gøre livet surt for kirken og løfte kirken op. Og dermed også at skulle forholde sig til Rusland og til patriarkatet i Moskva,” siger han og peger på, at den hviderussiske kirke kan få problemer med patriarkatet i Moskva, hvis man begynder at stille sig på oppositionens side:

”Tager man afstand fra præsidenten, kaster man virkeligt sin lod i den ene skål. Det vil være et nybrud fra kirkens side. Det kan skabe alle mulige problemer i forhold til Moskva. Det er jo politik.”

Professor Christian Gottlieb peger også på, at den hviderussiske kirke skal mestre en svær balancegang for ikke at udløse en konflikt med den russiske moderkirke.

”Det kan spille en rolle, at man ikke vil gøre Moskvapatriarkatet sure. Patriarkatet er kommet med udtalelser, som tyder på, at de støtter Lukasjenko og opfordrer til, at ortodokse troende – det vil også sige de troende i Hviderusland – ikke blander sig i konflikten,” siger han.

Men det kan sagtens tænkes, at kirken inden længe stiller sig på oppositionens side, mener Søren Riishøj, lektor emeritus ved Syddansk Universitet og ekspert i østeuropæiske forhold. De hviderussiske kirker har da heller ikke konsekvent støttet præsidenten, og blandt andet i byen Brest er katolske og ortodokse præster gået i brechen for protesterne.

”Kirkens tøvende holdning er logisk nok. Den hviderussiske kirke har historisk meget tætte bånd til Moskva, og derfor er man forsigtig og ønsker ikke at træde Rusland over tæerne. Den hviderussiske kirke ser formentlig udviklingen an og håber på en fredelig udgang på krisen. Det kan sagtens vise sig, at den vil støtte en demokratisk overgang,” siger han.

Men den hviderussiske kirke vil ikke bidrage til at ende i en Øst-Vest-konflikt som i Ukraine, hvor den ortodokse kirkes uafhængighed sidste år blev et spørgsmål om at være for eller imod Rusland, mener Søren Riishøj. Den uafhængige ortodokse kirke i Ukraine støtter protesterne i Hviderusland og har opfordret hviderusserne til at bryde med Moskva-patriarkatet og skabe en uafhængig kirke. Det fik forleden den hviderussiske præsident til at advare om, at oppositionen vil etablere en udbryderkirke.

”Det fortæller noget om følsomheden af dette spørgsmål. Lukasjenko må mene, at han kan vinde støtte på det, fordi mange hviderussere vil vende sig mod denne idé. Religion er tydeligvis vigtigt, og forholdet til Patriarkatet i Moskva er det tilsyneladende også,” siger Splidsboel.