Prøv avisen
Interview

Margrethe Vestager: ”Hvis det så bare det var gæs, jeg skulle vogte”

”Nu er vi lige blevet godkendt. Det har været en meget politisk proces, hvor de forskellige kommissærkandidater har gået rundt med deres køn, deres politiske og nationale badges på skulderen. Alt det skal af nu, og så skal der en europæisk pin i knaphullet,” siger den danske EU-kommissær for konkurrence og digitalisering, Margrethe Vestager. Foto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix

Konkurrence- og digitaliseringskommissær Margrethe Vestager overvejede nøje, om hun kunne have to kasketter på. Som den, der skulle gøde jorden for teknologivirksomheder, og som den, der skulle kontrollere dem. Her er hendes argumenter for, at det godt kan lade sig gøre

I morgen tiltræder EU’s nye kommission. Margrethe Vestager har som kommissær for konkurrence og digitalisering fået udvidet sit arbejdsområde væsentligt i forhold til de seneste fem år. Hun er især blevet kendt for sine kæmpebøder til ikke mindst amerikanske teknologivirksomheder som Facebook og Google, men nu får hun som ledende næstformand altså også ansvaret for at gøde jorden for europæiske teknologi-virksomheders vækst og jobskabelse. Hvordan det lige kan hænge sammen, har Kristeligt Dagblad spurgt Margrethe Vestager om under et af hendes jævnlige besøg i Danmark.

Bliver du ikke lige som ræven, der skal vogte gæs?

”Havde det så bare været gæs,” siger Margrethe Vestager grinende.

Og tilføjer, at hun selvfølgelig tænkte nøje over det, før hun søgte dobbeltrollen. Principielt er det helt afgørende, at ”lovhåndhævelse er lovhåndhævelse og policy er policy”, pointerer hun.

Men der er en række grunde til, at det godt kan lade sig gøre at have begge kasketter på. For det første arbejder man som konkurrencekommissær med det, der allerede er sket, mens udviklingen af digitaliseringspolitik vedrører fremtiden. For det andet har hendes kontor allerede de seneste fem år været ”underleverandør” til europæisk lovgivning, uden at det har smittet af på arbejdet med konkurrencesagerne. For det tredje kan disse sager alle prøves ved EU-Domstolen, og for det fjerde har man et internt kontor, der nøje vurderer, om sagerne er stærke nok til at kunne holde ved netop domstolen, påpeger Margrethe Vestager.

Noget af anstødsstenen i de store bødesager har været, at de amerikanske it-firmaer har fået en dominerende stilling, og nu skal du som kommissær for it-området arbejde for, at vi i Europa får nogle virksomheder, der kan udkonkurrere dem. Men det er vel lige så forkert, at de europæiske it-firmaer bliver for store?

”Nej, for det forkerte var ikke, at it-firmaerne blev store. Der er ikke en europæisk jantelov, som siger, at du ikke må blive succesfuld. Det må du godt. Du må hjertens gerne blive stor på det europæiske marked, hvis kunderne kan lide dit produkt. Men man må ikke misbruge sine kræfter til at gøre det svært for andre at konkurrere.”

Hun mener, at eksempelvis Google fik succes, fordi firmaet har haft et fantastisk produkt i form af sin søgemaskine, men at man for at fastholde sin succes fandt det nødvendigt at begå ulovligheder, i hvert fald som Kommissionen ser på det.

”Med fuld rette kan man kræve også af europæiske virksomheder, at de får succes, fordi forbrugerne kan lide deres produkter. De skal heller ikke lave noget, der er ulovligt efter konkurrencereglerne,” siger hun.

Hvordan har du det som politiker med at have haft en så embedsmandsagtig rolle, som konkurrencekommisærposten er? Bliver du mere politisk, nu da du også skal arbejde med digitalisering?

”Jeg har ikke tænkt mig at blive meget partipolitisk. Europæisk politik har sin kilde i traktaten. Den er ikke naturlig, den er menneskers værk. Der er truffet en hel masse værdibaserede og dermed politiske valg, og det er der, politikken kommer fra. Den kommer ikke fra, at jeg er radikal og hører til i den socalliberale Renew-familie i parlamentet. Opgaven er at få Europa-parlamentarikerne til at arbejde sammen om løsninger. Og at få medlemslandene til at se sig selv i det, vi sætter dagsordenen for, og i de løsninger, vi kommer med, uanset hvilken farve en regering har. Europa har mange regeringer af forskellige farver, men kun én kommission. Hvis vi gør Kommissionen til en regering, mister vi noget af det, som binder vores europæiske demokrati sammen,” siger Margrethe Vestager.