Hvis Vesten vil sende flygtninge hjem nu, kræver det hjælp til Assads Syrien

I dag er det otte år siden, at krigen i Syrien begyndte. Den syriske regeringshær kontrollerer igen det meste af landet, og i udlandet ønsker mange at sende de syriske flygtninge hjem. Det forudsætter dog et samarbejde om genopbygningen med den politisk betændte præsident Assad

Ingen står i kø for at betale de kæmpe summer, som blandt andet Verdensbanken har regnet ud, at genopbygningen vil koste. Skønnene lyder på 1600-2600 milliarder kroner. Rusland og Iran, der har engageret sig kraftigt i krigen militært, har ikke råd. Golflandene er stadig forbeholdne over for præsident Bashar al-Assads styre, som er smidt ud af Den Arabiske Liga, og det samme gælder i endnu højere grad for USA og EU.
Ingen står i kø for at betale de kæmpe summer, som blandt andet Verdensbanken har regnet ud, at genopbygningen vil koste. Skønnene lyder på 1600-2600 milliarder kroner. Rusland og Iran, der har engageret sig kraftigt i krigen militært, har ikke råd. Golflandene er stadig forbeholdne over for præsident Bashar al-Assads styre, som er smidt ud af Den Arabiske Liga, og det samme gælder i endnu højere grad for USA og EU. . Foto: Omar Sanadiki/Ritzau Scanpix.

Det er to måneder siden, at Freda Mahmoud åbnede en lille kebabbutik sammen med sin søn i den antikke syriske oaseby Palmyra. Et af de hårdest ramte steder i den syriske borgerkrig. Kun et fåtal af de 80.000 mennesker, der boede i Palmyra før krigen, er hidtil vendt tilbage, men Freda Mahmoud ser gerne, at andre snart slutter sig til hende.

”Jeg håber, at alle kommer tilbage. For som vi siger: ’Selv i himlen sover du ikke, hvis der ikke er nogen i nærheden’,” sagde hun, da den amerikanske nyhedsstation CBS for få dage siden besøgte byen.

I dag er det otte år siden, at krigen i Syrien begyndte og siden har spredt over halvdelen af landets 21 millioner indbyggere for alle vinde. 6,6 millioner syrere bor et andet sted inden for landets grænser. 5,6 millioner syrere er flygtet ud af landet, først og fremmest til nabolandene Tyrkiet, Libanon og Jordan, men også til Europa, hvor omkring en million har søgt asyl indtil nu.

Selvom selve krigen er taget dramatisk af det seneste år, er det ikke blot i Palmyra, at syrerne tøver med at vende tilbage.

For vel er den umiddelbare fare fra bombardementer og skyderier forsvundet, men terroren, den politiske forfølgelse og hævn for forkerte synspunkter under krigen blomstrer i bedste velgående og koster dagligt menneskeliv. Dertil kommer, at mange syrere ikke har noget hjem at vende tilbage til, men kun en ruinhob uden adgang til vand, strøm eller kloakering.

Syrien har brug for en omfattende genopbygning, hvis det skal være realistisk at få de fordrevne og flygtningene til at vende hjem, siger Sune Haugbølle, professor ved Roskilde Universitet med speciale i Mellemøsten.

”Det vil sikkert være muligt for enkelte syrere at vende hjem, som situationen er nu, men hjemsendelser i stor skala med titusinder af flygtninge kan kun finde sted, hvis der er en genopbygning af landet,” siger han.

Problemet er, at ingen står i kø for at betale de kæmpe summer, som blandt andet Verdensbanken har regnet ud, at genopbygningen vil koste. Skønnene lyder på 1600-2600 milliarder kroner. Rusland og Iran, der har engageret sig kraftigt i krigen militært, har ikke råd. Golflandene er stadig forbeholdne over for præsident Bashar al-Assads styre, som er smidt ud af Den Arabiske Liga, og det samme gælder i endnu højere grad for USA og EU. Her holder man pengene tæt til kroppen, så længe præsident Assad nægter at indlede demokratiske reformer. Ingen indrømmelser, ingen penge.

”Indtil nu har EU og USA brugt finansieringen af genopbygningen som et kort i forhandlingerne om politiske indrømmelser fra Assad. Men han giver sig ikke, og derfor har alle planer om genopbygning stået i stampe i flere år,” siger Sune Haugbølle.

Dilemmaet er åbenlyst. Hvis EU og USA åbner pengekassen, kan det fremme genopbygningen af boliger, skoler, vandværker, sygehuse og så videre. Men samtidig er man med til at stabilisere præsident Assads regime og den politiske undertrykkelse, han stadig står for. Åbner man ikke pengekassen, fastholder man millioner af syrere på flugt og risikerer at øge spændingerne med lokalbefolkningen.

”Vi kan ikke få begge dele. Hvis vi vil fastholde den hårde linje over for Assad, vil det trække ud med genopbygningen og hjemsendelserne,” siger Sune Haugbølle.

En del af Vestens pres på præsident Assad består af en række økonomiske sanktioner, som er blevet indført løbende af USA og EU under krigen som straf for Syriens støtte til terrorister og krænkelser af menneskerettigheder. Sanktionerne omfatter blandt andet skibe, der sejler olie og gas til syriske havne.

Flere kritikere mener, at sanktionerne rammer forbi målet. På samme måde som det ikke lykkedes Vesten at presse den nu afdøde irakiske diktator Saddam Hussein, selvom man indførte endog meget stramme sanktioner, svækker sanktionerne ikke det syriske regime. Det er befolkningen, der bliver ramt.

”Personligt kan jeg ikke se nogen fordel ved at lægge sanktioner på Syrien, som forsinker genopbygningen og hjemvendelsen for millioner af fordrevne syrere.Uanset hvor forkasteligt Assad-regimet er, er der ingen vilje i det internationale samfund til at tvinge en ændring af regimet igennem. Derfor ville det være meget bedre, hvis omverdenen brugte genopbygningshjælp som en løftestang til at beskytte den syriske befolkning mod sin egen regering,” siger Eugene Rogan, professor i Mellemøstens moderne historie ved Oxford universitet og forfatter til en række bøger om emnet.

Han foreslår blandt andet, at det kunne være en international styrke, der overtog Syriens fængsler for at sikre, at de aldrig mere bliver brugt til at dræbe og torturere kritikere af styret.

Nour Samaha, gæsteforsker ved den udenrigspolitiske tænketank European Council on Foreign Relations, peger på, at det er de almindelige syrere, der nu må stå i kø i timevis for at købe en flaske gas til at varme op med og lave mad over.

”Som en syrisk embedmand har sagt til mig: ’Den økonomiske krig er meget værre end den militære. Den økonomiske krig sniger sig ind i hver eneste husholdning. Ingen er uberørt af den,” skriver hun i en analyse.

Ifølge Steven Heydemann, direktør for Mellemøststudier ved Smith universitet i USA. rammer sanktionerne også erhvervslivet skævt. De største finansfyrster med de tætteste forbindelser til regimet skal nok finde ud af at sno sig uden om.

”Rami Maklouf-netværket har adgang til meget bedre værktøjer til at undgå sanktioner,” siger han til den britiske avis Financial Times med henvisning til en af Assads fætre, der står på EU og USA’s sanktionsliste, men stadig styrer et finansimperium.