Hvor meget skal abort reguleres? Det er et dilemma, som ikke kun amerikanerne står i

Abort er så grundlæggende en rettighed, at man skal fjerne så mange barrierer for adgangen til den som muligt, mener Verdenssundhedsorganisationen WHO og Det Demokratiske Parti i USA

Det er ikke kun USA, der kæmper med abortspørgsmålet. Flere lande har inden for få år lempet eller skærpet mulighederne for at få fortaget abort. Genrefoto.
Det er ikke kun USA, der kæmper med abortspørgsmålet. Flere lande har inden for få år lempet eller skærpet mulighederne for at få fortaget abort. Genrefoto. . Foto: Amr Taha™/Unsplash.

Hvad er sagens kerne?

Abort har altid været en af de største etiske problemstillinger, fordi det handler om hensynet til kvinders ret til selvbestemmelse over for et potentielt livs ret til at udfolde sig. I Vesteuropa er debatten i mange år foregået gnidningsfrit, fordi landene har fundet et kompromis mellem de to hensyn.

Over de seneste måneder og år er der imidlertid kommet tiltag, lovgivning og vejledninger fra lande og organisationer, hvor kun det ene hensyn synes at blive prioriteret.

I april kunne man i denne avis læse, at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, anbefaler at sløjfe al regulering af abort inklusiv tidsgrænser. Delstater i USA står derimod klar med lovgivning, der vil gøre abort ulovligt i stort set alle tilfælde, hvis landets højesteret til sommer underkender afgørelsen “Roe mod Wade” fra 1973, der i princippet sikrer kvinder ret til abort, indtil fosteret er levedygtigt uden for livmoderen.

Lignende restriktioner er blevet indført i Polen, men Mexico og lilleputstaten San Marino senest er gået den modsatte vej i kølvandet på andre katolske lande som Irland og Argentina og har lovliggjort abort, og andre delstater i USA ventes at gøre retten til abort endnu mere lempelig, end den er i forvejen.

Spørgsmålet er, hvordan man med lovgivning finder det bedste kompromis, når det handler om abort.

Hvad taler for at regulere abort mindst muligt?

Hos WHO argumenterer man for, at begrænsninger i adgangen til abort øger risikoen for, at piger og kvinder vælger at få foretaget illegale og ofte usikre og livsfarlige aborter. Det kan være begrænsninger såsom krav om forældretilladelse, når piger under 18 år ønsker indgrebet eller krav om rådgivning som forudsætning for abort, hvis det kan føles som fordømmelse. Nogle af de samme forslag til lempelser fremgik af et lovforslag fra Det Demokratiske Parti i USA, der sent onsdag blev stemt ned i Senatet med stemmerne 49 mod 51, og hvor Demokraterne havde haft brug for 60 senatorers opbakning for at få det igennem.

FN's sundhedsorganisation mener, at tidsgrænser for abort bør ophæves, fordi de reelt ikke har nogen betydning for, om kvinder vælger at få foretaget en abort. Der er ikke enighed om den påstand, men i WHO’s øjne er det eneste resultat af tidsgrænser for abort, at kvinder vælger en farlig og illegal abort som alternativ.

Derudover har flere det principielle standpunkt, at der ikke skal reguleres i, hvad kvinder kan gøre med deres egne kroppe, og at abort er en grundlæggende rettighed. 

Hvad taler for at holde fast i regulering af abort?

Selvom de fleste mener, at der skal være adgang til abort, anerkender de samtidig, at det er et etisk spørgsmål. Jo længere en kvinde er i sin graviditet, desto mindre er tilslutningen til abort. Spørgsmålet er, hvor grænsen skal være.

Det er en forsimpling at gøre abort på et hvilket som helst tidspunkt i en graviditet til et spørgsmål, som udelukkende vedrører kvinders ret til at bestemme over egen krop. Et samfund må træffe en beslutning om, hvornår et foster får status af at være et ufødt barn, der har krav på beskyttelse.

De danske reaktioner på WHO's forslag om grænseløs abortadgang og meningsmålinger i den amerikanske befolkning tyder på, at kun de færreste støtter idéen om ikke at have begrænsninger på abort.

Hvordan kunne en løsning se ud?

Danmarks abortgrænse på 12 uger er en af de laveste i Vesteuropa, men de fleste danskere virker alligevel tilfredse med adgangen til abort, og Folketingets partier vil da heller ikke rykke ved denne abortgrænse. I det lys kan det for danskere virke underligt, at amerikanere gruer ved tanken om nye abortlove, der sætter en grænse for indgrebet ved 15 uger.

En løsning for USA, der står over for en usikker fremtid, hvad angår retten til abort, kunne være abortlove som den danske eller andre vesteuropæiske landes. Spørgsmålet er imidlertid, om sådanne regler vil have en social slagside, når de ikke håndhæves i et af de mest ligestillede lande som Danmark med ret til adskillige betalte ferie-, fri- og sygedage, men i amerikanske lavindkomstområder med stort set ingen af disse.

I globalt dilemma sætter Kristeligt Dagblad fokus på en af ugens store etiske problemstillinger i verden.