Hvordan kan en kinesisk ejendomsmastodont i knæ true verdensøkonomien?

Kinas næststørste ejendomsselskab Evergrande er tæt på konkurs. Det vil ikke blot ramme små og store kinesiske investorer, men kan i værste fald også udløse en global finanskrise. Hvordan kunne det gå så galt?

En medarbejder går inde på en byggeplads, hvor Evergrande er i færd med at opføre endnu en stor bygning i Beijing.
En medarbejder går inde på en byggeplads, hvor Evergrande er i færd med at opføre endnu en stor bygning i Beijing. . Foto: Carlos Garcia Rawlins/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hvorfor er ejendomsselskabet Evergrande overhovedet havnet med en gæld på over 1900 milliarder kroner?

Selskabet blev stiftet i 1996, netop som det store kinesiske byggeboom begyndte at tage fart. Millioner af kinesere var begyndt at søge ind mod byerne for at få arbejde på de mange fabrikker, der nu forsynede verdensmarkedet. Derfor skød boligblokke op som paddehatte. Ejendomsudviklerne tjente styrtende med penge og havde ingen problemer med at optage nye lån, da boligmarkedet syntes umætteligt. Men i de senere år har der været en del fejlslagne projekter, samtidig med at coronakrisen har fået boligpriserne til at stå i stampe. Og når man som Evergrande alligevel kørte videre med en aggressiv vækststrategi for lånte penge, så måtte det til sidst ende galt.

Men er der ikke nogen advarselslamper, der har blinket hos de kinesiske banker eller andre långivere?

Det er der muligvis, men eftersom boligmarkedet udgør en fjerdel af Kinas økonomi og de seneste årtier har været den sektor, der har drevet væksten frem, så har det ikke været noget problem for en succesfuld virksomhed som Evergrande at låne penge. Alarmklokkerne begyndte først for alvor at ringe, da selskabet pludselig ikke kunne betale sine underleverandører. Det skete samtidig med, at det kinesiske styre sidste år opstillede nogle strammere regler for bankernes udlån, og de krav kunne Evergrande på ingen måde leve op til. Det har formentlig fået bankerne til at lukke for kassen, så ejendomsmastodonten ikke længere kunne betale sine regninger.

Hvis Evergrande virkelig går konkurs, hvordan vil det så påvirke kineserne?

Først og fremmest vil det gå ud over de 200.000 ansatte i koncernen. Derudover vil det ramme de mange borgere, der har købt lejligheder for tocifrede millionbeløb, som måske nu aldrig bliver bygget. Endelig er det en katastrofe for de mange kinesere, der har investeret deres sparepenge i det store selskab, herunder medarbejdere, der blev lovet høje afkast, hvis de lånte penge til virksomheden. Det er dem, der i disse dage ses grædende udenfor Evergrandes hovedkvarter i Shenzhen. Det er næppe billeder, som kommunistpartiets ledelse i Beijing bryder sig om, så derfor venter mange, at regeringen kommer med et indgreb. Ikke nødvendigvis for at redde det gældsplagede selskab, men for at hjælpe de mange almindelige borgere, der er kommet i klemme. Det er nemlig præsident Xi Jinpings store slagnummer for tiden: at skabe et mere lige samfund. Derfor kan det blive et vigtigt signal at sende fra regeringens side, at de hjælper de små, mens et stort selskab som Evergrande ligger som de har redt og derfor indtil videre må sejle deres egen sø.

Hvordan kan Evergrandes mulige konkurs risikere at gå ud over hele verdensøkonomien?

Fordi Kina er verdens næststørste økonomi og ligeledes den største vækstmotor i den globale økonomi: Normalt trækker Kina en tredjedel af verdens vækst. Og derfor vil et muligt kollaps af Evergrande og en efterfølgende opbremsning af den kinesiske økonomi kunne brede sig som ringe i vandet og ramme virksomheder i hele verden. Også dansk eksport vil kunne blive ramt – både direkte og indirekte som underleverandører til for eksempel tyske virksomheder, der eksporterer til Kina. På den måde vil en dyb krise i kinesisk økonomi også i sidste ende kunne koste danske arbejdspladser.

Er det på nogen måde realistisk at Evergrande selv kan redde sig ud af krisen?

Det tror de fleste eksperter, herunder Danske Banks cheføkonom Allan von Mehren, ikke på. Han er ret sikker på, at styret er nødt til at gribe ind, fordi Kina ikke vil lade det udvikle sig til en ny finanskrise. En mulig redningsplan kunne være, at staten overtager ejerskabet, laver nogle kreative løsninger og derefter reder trådene ud over en længere periode. Foreløbig har Evergrande udskudt konkursen ved at indgå en aftale med investorer om rentebetaling på et obligationslån, der forfalder i dag. Det har i første omgang skabt en noget bedre stemning på verdens aktiemarkeder, men den økonomiske turbulens er langt fra slut.