Hvad er Kashmir?
Kashmir er et landområde på cirka 222.000 kvadratkilometer og fem gange så stort som Danmark. Det ligger mellem Indien, Pakistan, Kina og Afghanistan i den vestlige del af bjergkæden Himalaya. Både Indien og Pakistan gør krav på området. Der er desuden en oprørsbevægelse, der ønsker et selvstændigt Kashmir.
Der bor cirka 14 millioner mennesker i Kashmir. Cirka 10 millioner i den sydøstlige del af regionen, som Indien kontrollerer. Cirka 4,5 millioner i den nordvestlige del af regionen, som Pakistan kontrollerer. De to områder er delt af en våbenstilstands-linje fra 1949, der er 700 kilometer lang.
Omkring 70 procent af indbyggerne er muslimer. De øvrige er hinduer, sihker eller buddhister. Den indiske del af Kashmir er den eneste indiske region, der har et flertal af muslimske indbyggere.
Hvornår begyndte striden om Kashmir?
Fyrstedømmet Kashmir var en del af den vidtstrakte koloni Britisk Indien, som Storbritannien kontrollede i det sydlige Asien i mere end 150 år frem til 1947. Da Indien og Pakistan blev uafhængige, kunne Kashmirs fyrste selv vælge, hvilket af de to lande han foretrak at slutte sig til. Fyrsten, der selv var hindu, ville helst være uafhængig, men da det viste sig umuligt, endte han med at vælge Indien, selvom næsten 80 procent af befolkningen på det tidspunkt var muslimer. Pakistan accepterede ikke fyrstens beslutning, men støttede en invasion af Kashmir i efteråret 1947.
Den blev anledningen til den første krig mellem Indien og Pakistan over området. Krigen varede frem til 1949, hvor FN fik udvirket en våbenhvile og våbenstilstandslinjen, der delte Kashmir i to dele. I 1962 erobrede Kina en del af det indiske territorium. Kina støtter Pakistan. Indien kontrollerer nu omkring 45 procent af arealet i Kashmir, Pakistan kontrollerer omkring 35 procent, og Kina kontrollerer omkring 20 procent.
Hvor alvorlig er striden om Kashmir?
Kashmir betragtes som et af de steder på kloden, hvor soldaterne står tættest med flere end 700.000 soldater til stede. Det er en af verdens ældste konflikter, som foreløbig har varet i 71 år. Indien og Pakistan, der begge råder over atomvåben, har indtil nu været i krig med hinanden over Kashmir tre gange, i 1947, 1965 og 1999. Desuden har der været en lang række ”enkeltstående” voldsomme og dødelige sammenstød, og området er konstant plaget af terror. Ifølge officielle indiske tal var der frem til 2007 slået 47.000 mennesker ihjel i konflikten, men lokale Kashmir-borgere mener, at tallet kan være dobbelt så højt. Ifølge den britiske nyhedsstation BBC blev der sidste år dræbt flere end 500 mennesker i regionen.
Kashmir er den vigtigste sikkerhedspolitiske prioritet for både Indien og Pakistan, og konflikten påvirker begge atommagters udenrigspolitik afgørende. For eksempel anser mange sikkerhedspolitiske eksperter krigen i Afghanistan for umulig at afslutte, så længe Kashmir-problematikken ikke er løst. Pakistan har en interesse i at holde liv i en Taleban-bevægelse, der foretrækker at samarbejde med Pakistan frem for Indien.
Hvorfor betyder Kashmir så meget for både Indien og Pakistan?
Kashmir er langt mere end et kæmpestort landområde. Det er et symbol på national identitet og selvforståelse i både Indien og Pakistan. Paradoksalt nok for begge landes vedkommende af samme årsag – områdets store muslimske flertal.
Indien ser Kashmir som beviset på, at Indien er en moderne sekulær stat, hvor alle, der betragter sig som indere, hører hjemme uanset religion. Pakistan opfatter Kashmir som en naturlig del af den pakistanske stat, fordi hele idéen med dannelsen af Pakistan i 1947 var at skabe et hjemland for muslimerne i det sydlige Asien. Uden Kashmir er og bliver Pakistan ufuldstændigt.
Fordi Kashmir er så tæt forbundet med den nationale selvopfattelse i begge lande – det er som Krim-halvøen for Ukraine og Rusland i endnu større målestok – har konflikten vist sig at være nærmest uløselig indtil nu. Ingen af parterne kan gå på kompromis uden at give køb på deres egne staters eksistensberettigelse.
Hvad mener indbyggere i Kashmir?
Da våbenhvilen blev indgået i 1949, indgik det i FN’s plan, at der skulle holdes en folkeafstemning i området for at skaffe klarhed over, hvilken tilknytning befolkningen selv ønsker. Den er aldrig blevet afholdt. Pakistan er tilhænger af en folkeafstemning. Landet formoder, at et flertal af indbyggerne vil stemme for at tilhøre Pakistan. Indien er modstander af en folkeafstemning.
De sidste 20 år har der været flere oprørsgrupper i den indisk kontrollerede del af Kashmir, som kæmper for et selvstændigt land.
Hvad har ført til den seneste uro?
Uroen begyndte, da en selvmordsbilbombe dræbte 40 indiske politifolk i den indiske del af Kashmir den 14. februar.
I tirsdag gjorde Indien gengæld ved at bombe en træningsbase for den militante muslimske gruppe Jaish-e-Mohammed, der tog skylden for selvmordsbomben. Træningslejren ligger i det pakistanske Kashmir. I går svarede Pakistan igen ved at skyde to indiske kampfly ned og tage en indisk pilot til fange. Senere på dagen beskød Indien et pakistansk kampfly. Det nåede at lande i Pakistan. Indien har siden meldt ud, at man ikke ønsker en yderligere eskalering, og den pakistanske premierminister, Imran Khan, opfordrede i går eftermiddags også til dialog:
”Historien fortæller os, at krige er fyldt med forkerte vurderinger. På grund af de våben, vi råder over, kan vi ikke tillade os fejlvurderinger. Vi bør sætte os og tale sammen,” sagde han i en tv-tale med henvisning til begge landes atomvåben.