Prøv avisen

Kineserne søger forklaring på stribevis af skoleangreb

En skoleelev bliver hentet af sin mor foran den folkeskole i Beijing, hvor 20 børn i går blev angrebet og såret af en mand med et værktøj. Det er det seneste af en lang række angreb på børn i Kina. Manden er i politiets varetægt. Foto: Thomas Peter/Reuters/Ritzau Scanpix.

Endnu et skoleangreb fandt sted i går i Kina, da 20 elever blev såret af en mand, som gik løs på dem med et værktøj. Det er det seneste efter en årrække med alvorlige angreb på børn

Det er umiddelbart usikkert, om det var en kniv eller en form for hammer, der lå i hånden på den mand, der i går formiddag gik løs på 20 elever i en folkeskole i Beijings Xicheng distrikt og sårede tre af dem alvorligt i hovedet. Givet er det dog, at angrebet - blot otte dage inde i det nye år - fjerner kinesernes håb om, at 2019 på det punkt vil blive anderledes. Inden for de seneste 20 år er der sket 24 angreb på børn i skoler eller børnehaver. Gårsdagens angreb var nummer 25.

”Jeg har hørt, at der er nogle børn, der er angrebet med en kniv, så jeg er meget nervøs,” sagde en mor, fru Zhou, i går til det britiske nyhedsbureau Reuters, mens hun ventede på at hente sit barn efter skole.

I alt er mindst 129 børn blevet dræbt og 168 børn såret siden 1998, heraf alene 50 dræbt og 70 såret de seneste to år. Våbnene har som regel været knive, som er de lettest tilgængelige i Kina, der har en meget streng lov om skydevåben. Desuden er der i et enkelt tilfælde anvendt en bombe, som blev sprængt foran en skole, og i et andet brugt ild. En buschauffør, som kørte med 11 børnehavebørn satte ild til bussen i en tunnel og dræbte sig selv sammen med alle børnene.

Grov vold er meget sjælden i Kina, og derfor vækker det så meget desto mere opsigt og uro blandt kineserne, når børn er de foretrukne ofre. Ifølge en række artikler i kinesiske og udenlandske medier er den officielle forklaring på skole- og børnehaveangrebene hver gang, at det er mennesker med personlige problemer eller psykiske lidelser, der står bag. Blandt borgerne selv spekulerer man derimod snarere på, om det ikke hænger sammen med de hastige og voldsomme forandringer, Kina har gennemlevet de seneste årtier.

”På nettet cirkulerer det med alternative teorier, der bebrejder den hurtige sociale og økonomiske forandring for at bringe folks liv ud af kurs. Kinesiske borgere er blevet revet op med rode af massemigration, jordudstykninger og en ændret økonomi. Forskellen mellem rige og fattige er vokset, og der er meget lidt hjælp at hente for dem, der har psykiske problemer,” skrev blandt andet det digitale ugemagasin Week in China, der udgives i Hongkong, i november efter det tredje skoleangreb i 2018.

Samme tankegang kom til udtryk allerede tilbage i 2010. da Kina oplevede fem voldsomme angreb på børn på et år. Dengang mente Ma Ai, professor i kriminalpsykologi ved Kinas Universitet for Lov og Politik, at samfundsomvæltningerne spillede ind.

”Kina har undergået drastiske sociale forandringer i de sidste 30 år. Vi vurderer, at en hastig ændring af samfundsforholdene har en stor indflydelse på folks personlighed,” sagde hun til den amerikanske avis The New York Times.

Stig Thøgersen, professor emeritus ved Aarhus Universitet med speciale i Kinas politiske og sociale historie, ønsker ikke at spekulere i årsagen til de mange angreb på børn, men han genkender kinesernes behov for at søge samfundsmæssige forklaringer.

”I USA diskuterer man våbenlov, når der er et skoleskyderi. I Kina diskuterer man den nationale moral, når der er et skoleangreb. Man søger hele tiden forklaringer. Når der sker noget ubehageligt, hæfter man sig meget ved det, og spørger, hvor man som folk er på vej hen. Hvad er der sket med den kinesiske nationalkarakter,” siger han.