Da Italien den 3. december registrerede det hidtil højeste antal coronadøde på én dag – 993 –,begyndte mange for alvor at stille spørgsmålet: Hvorfor er dødstallet så højt i Italien? Samme spørgsmål fik endnu mere styrke få dage senere, da landet i lørdags rundede i 60.000 døde som følge af covid-19, som siden er steget med yderligere 600.
Italien er et af de lande i verden med den højeste coronadødelighed, kun overgået af Mexico og Iran. Den første forklaring, der ofte peges på, er, at Italien har Europas højeste levealder. De italienere, der dør af covid-19, har en gennemsnitsalder på 80 år, og hele 97 procent af dem havde andre helbredsmæssige problemer.
”Tusinder af italienere dør ikke kun af covid-19, men med covid-19, fordi de har andre patologier. I Italien bliver alle dødsfald imidlertid registreret som covid-døde, hvis den indledende covid-test var positiv. Dette ræsonnement bruges ikke i andre lande. De høje dødstal er altså ikke det italienske hospitalsvæsens skyld, for det er fuldt ud på højde med andre landes,” siger Graziano Onder, der er geriatrilæge ved Roms Gemelli-hospital, til netavisen Today.
Denne vurdering deles dog ikke af Massimo Puoti, overlæge i smitsomme sygdomme ved Milanos Niguarda-hospital.
”I de senere år har vi set kraftige nedskæringer indenfor Italiens hospitalsvæsen. Investeringerne i sygdomsforebyggelse er blevet kraftigt reduceret. Vi har skullet få afdelingerne til at fungere, men med stadigt færre midler. Og nu er mange hospitaler presset til det yderste. Hertil kommer, at mange dygtige nyuddannede læger tager til udlandet, hvor det ofte er nemmere at finde job. Og de kan jo ikke bare sådan erstattes fra den ene dag til den anden,” siger han i en artikel på portalen Money.it.
Under pandemien har der været særlig fokus på Lombardiet. Det er her, at Bergamo ligger, som i foråret var Europas epicenter, og hvorfra billeder militærkøretøjer med coronaofrenes kister gik verden rundt. Regionen har 10 millioner indbyggere og huser dermed 16 procent af Italiens samlede indbyggertal, mens regionens coronadøde udgør hele 39 procent af den samlede befolkning.
Den industritunge region står samtidig for 21 procent af Italiens samlede bruttonationalprodukt, og der har tidligere været fremsat hypoteser om, at høj luftforurening kunne føre flere covid-19-døde med sig. Det er dog ikke blevet endeligt bekræftet.
En anden teori, der hyppigt er i fokus i italiensk presse, går på, at store dele af Lombardiets sygehusvæsen er blevet privatiseret og efter nedskæringer ikke har været i stand til at stå imod det store antal af coronapatienter.
Luciano Gattioni, italiensk overlæge ved universitetshospitalet i tyske Göttingen, bevæger sig i samme retning-
”De mange døde, vi ser i Italien i denne periode, er resultatet af de mange dagligt smittede, vi registrerede for tre-fire uger siden, og som da var oppe på omkring 40.000. Sammenligner man Italien med Tyskland, vil man se, at Tysklands udgifter til sygehusvæsenet er 15.000 kroner højere pr. indbygger i forhold til Italien. Tyskland har 13 sygeplejersker pr. tusinde indbyggere, mens Italien har syv,”, siger han til nyhedsbureauet ADN Kronos og fortsætter:
”Behandlingen af eksempelvis intensivpatienter i de to lande er stort set den samme, men det er klart, at Tyskland har afsat langt flere ressourcer til deres sygehusvæsen i forhold til Italien.”