Hvorfor skulle Israa dø? Sociale medier udfordrer patriarkalske familietraditioner

Sociale medier verden over fyldes af solidaritetserklæringer med Israa Grayeb, en 21-årig palæstinensisk kvinde, der åbenbart blev dræbt af sin familie for at have lagt et lykkeligt billede på Instagram

"Stop volden mod kvinder” og ”Vi er alle Israa” står der blandt andet på de skilte, som ældre og yngre palæstinensiske kvinder de seneste dage gået på gaden med som her i Gaza for at protestere over det formodede æresdrab på Israa Grayeb, som de kræver opklaret til bunds. –
"Stop volden mod kvinder” og ”Vi er alle Israa” står der blandt andet på de skilte, som ældre og yngre palæstinensiske kvinder de seneste dage gået på gaden med som her i Gaza for at protestere over det formodede æresdrab på Israa Grayeb, som de kræver opklaret til bunds. – . Foto: Mahmoud Ajjour/APA/ZUMA Wire/Ritzau Scanpix.

”There is no honour in killing” – der er intet ærefuldt ved at dræbe. Det stod der blandt andet på engelsk på de plakater, som hundredvis af palæstinensiske kvinder i mandags og tirsdags holdt op foran parlamentsbygningen i Ramallah og i Gaza. På andre plakater stod der på engelsk og arabisk: ”Stop volden mod kvinder”.

Demonstranterne krævede omgående undersøgelse af omstændighederne omkring Israa Ghrayebs død den 22. august. Den 21-årige kvinde fra Betlehem døde tilsyneladende af kvæstelser, efter at hun var blevet gennembanket af sine brødre.

Minister for kvindeanliggender i det palæstinensiske selvstyre, Amal Hamad, sagde til demonstranterne i Ramallah, at hun på præsidents Mahmoud Abbas ordre personligt vil følge sagen:

”Hvis der har været tale om en kriminel handling vil forbryderen blive stillet for retten.”

Efter demonstrationen er tre medlemmer af Israa Ghrayebs nære familie tilsyneladende blevet tilbageholdt af det palæstinensiske politi.

Historien om Israa Ghrayeb begynder som en solstrålehistorie. Hun var en selvstændig, moderne palæstinensisk kvinde under uddannelse som kosmetolog. Med fast arbejde i en skønhedssalon og fritidsjob som dj. Aktiv på samtlige sociale medier. 12.000 følgere og forelsket.

Hendes forældre havde allerede sagt god for den unge mand. En solrig eftermiddag i august mødte hun – sammen med sin søster – sin tilkommende på en café. Tog en video og lagde den ud på det sociale fotodelingsmedie Instagram.

Flere af Israas slægtninge blev oprørte over videoen. Det er kutyme i konservative patriarkalske samfund, at det er en ung kvindes far, der meddeler slægt og familie, at han har givet samtykke til en datters ægteskab.

Onklerne klagede over videoen til Israas far, der omgående beordrede sin ældste søn, der bor i Canada, hjem til Vestbredden for at straffe søsteren.

Gennembanket og med brud på rygsøjlen blev hun indlagt på hospitalet. Bruddet stammer muligvis fra et fald fra altanen, måske hun forsøgte at flygte fra flere bank.

Fra hospitalet lagde hun endnu et opslag ud på Instagram. Et billede af sig selv med forbinding over øjet:

”Jeg er stærk. Jeg har viljen til at leve, hvis ikke jeg havde det, ville jeg have været død i går. Må Gud straffe dem, der har undertrykt mig og påført mig smerte,” skrev hun blandt andet.

Dette opslag fremprovokerede flere bank, mens hun endnu var på hospitalet. På en video derfra høres Israa i baggrunden skrige af smerte. Også den video har cirkuleret på de sociale medier. Et par dage senere var Israa Ghrayeb død.

Familien har nægtet umiddelbart at have noget med dødsfaldet at gøre. Den forklarer henholdsvis, at hun døde af hjertestop, og at hun havde psykiske problemer og var besat af en ånd.

Den unge kvindes død har affødt protester langt ud over de palæstinensiske områder. Hendes tilsyneladende uskyld har affødt to hashtags, der spreder sig som en løbeild over hele verden #WeAreAllIsraa (vi er alle Israa) og #JusticeforIsraa (retfærdighed for Israa).

Randa Siniora er gået forrest i de palæstinensiske kvinders kamp i årevis. I dag er hun leder af rådgivningsorganisationen Womens Center for Legal Aid and Counceling i Ramallah.

”Det er de sociale medier, der har været medvirkende til, at Israas historie har fået så meget opmærksomhed. Hendes familie forsøgte at standse hendes opslag og forsøgte at dække over, at hun blev banket, men videoerne var i omløb. Det er klart, at hun døde efter at være blevet udsat for vold. Nu må vi kræve, at sagen undersøges til bunds,” siger Randa Siniora.

Som menneskeretsjurist har hun i årevis krævet lovgivning, der beskytter kvinder, men familielovene er aldrig blevet vedtaget. Hun lægger en del af ansvaret for Israa Ghrayeb død på det palæstinensiske selvstyre.

”Der er tale om forsømmelighed i socialministeriet. Vi har lavet regulativer for, hvordan og hvornår mistanke om vold skal indberettes, med reglerne bliver ikke overholdt. Israa Ghrayeb var på flere hospitaler, hvorfor sagde ingen noget? Vi har brug for lovgivning for at beskytte kvinder imod vold,” siger hun.

Ifølge den palæstinensiske anklagemyndigheder blev 14 kvinder dræbt på Vestbredden i 2016 og 2017, i 11 af tilfældene var gerningsmanden et mandligt familiemedlem.

Alene i år har 18 unge palæstinensiske kvinder mistet livet under mystiske omstændigheder. De fleste tilsyneladende ved selvmord under tvang, fastslår Rana Siniora. Israa Ghrayeb blev nummer 19.