Hvorfor spænder 500 kilometers grænse i Irland ben for Brexit?

Der er mange udeståender mellem EU og Storbritannien om Brexit, men ingen af dem er så betændt som grænsen mellem Nordirland og Irland. Kristeligt Dagblad forsøger at forklare, hvorfor det hidtil har været umuligt at finde en løsning på, hvad man skal stille op med grænsen efter den historiske skilsmisse

Grænsen mellem Irland og Nordirland er ikke bare en grænse. Den er 499 kilometer symbolik og historie om først Irlands løsrivelse og selvstændighed fra Storbritannien i 1921, og siden den langvarige, voldelige konflikt i Nordirland.
Grænsen mellem Irland og Nordirland er ikke bare en grænse. Den er 499 kilometer symbolik og historie om først Irlands løsrivelse og selvstændighed fra Storbritannien i 1921, og siden den langvarige, voldelige konflikt i Nordirland. Foto: Peter Morrison/AP/Ritzau Scanpix.

Hvorfor ændrer Brexit forholdene ved grænsen mellem Irland og Nordirland?

Storbritannien omfatter også Nordirland, der ligger på øen Irland med en 499 kilometer lang grænse til republikken Irland. Da begge lande i dag er medlem af EU og med i det indre marked, har grænsen ingen praktisk betydning. Varer, dyr og mennesker kan frit bevæge sig frem og tilbage uden særlig kontrol.

Når Storbritannien – og dermed også Nordirland – træder ud af EU, er det kun Irland, der er medlem af det indre marked, og derfor skal varer, dyr og mennesker i princippet kontrolleres som på samme måde, som hvis det var grænsen til Rusland eller Tunesien.

Hvis der ikke er nogen kontrol af denne ”ydre” grænse, risikerer EU, at kriminelle og smuglere af enhver art fremover vil bruge Nordirland som et springbræt til at få ulovlige varer ind i Irland og derfra videre til resten af EU, herunder Danmark. Det kan være narko eller fødevarer, der ikke overholder EU’s standarder.

Hvad er problemet ved at indføre grænsekontrol?

Grænsen mellem Irland og Nordirland er ikke bare en grænse. Den er 499 kilometer symbolik og historie om først Irlands løsrivelse og selvstændighed fra Storbritannien i 1921, og siden den langvarige, voldelige konflikt i Nordirland mellem republikanere (overvejende katolikker), der ville tilslutte sig Irland, og unionister (overvejende protestanter), der ville blive ved med at høre sammen med Storbritannien. Først efter 1998, da der blev indgået en international fredsaftale, Langfredagsaftalen, blev det lettere at samarbejde på tværs af grænsen og lempe på den strikte kontrol.

Det står da også i Langfredagsaftalen, at der ikke må genindføres kontrol på grænsen mellem Nordirland og Irland.

Ud over de praktiske gener, en kontrol vil medføre, er mange mennesker nervøse for, at det kan få konflikten til at blusse op igen, fordi det vil virke provokerende at genindføre grænsekontrollen for dem, der ønsker at være en del af Irland. Andre mener dog, at fredsaftalen allerede har skabt så store forbedringer i det nordirske samfund mellem unionister og republikanere, at det ikke vil vælte læsset at genindføre grænsekontrollen.

Meningsmålinger blandt nordirerne viser, at 85 procent af alle – uanset, om de er unionister eller republikanere – foretrækker en løsning, hvor den åbne grænse bevares.

Er det muligt at bevare en åben grænse?

Det er det, den meget omdiskuterede bagstopperaftale (backstop) mellem EU og Storbritannien går ud på. Aftalen er et sikkerhedsnet under hele skilsmissen mellem Storbritannien og EU, som garanterer, at uanset, hvad der ellers bliver besluttet i forhandlingerne mellem EU og Storbritannien, bliver den åbne grænse mellem Nordirland og Irland bevaret.

I første omgang sker det ved, at Storbritannien bliver i EU’s toldunion og handelssamarbejde i en overgangsperiode frem til 2020, eventuelt 2022. I mellemtiden skal der forhandles en permanent handelsaftale.

Hvorfor er bagstopperaftalen så omdiskuteret, hvis den løser problemet med grænsen mellem Irland og Nordirland?

Bagstopperaftalens svage punkt er, at den er midlertidig, og at ingen ved, hvad der sker, når overgangsfasen udløber senest i 2022. Det er en kæmpe udfordring at blive enige om en ny handelsaftale, fordi Storbritannien ønsker at træde ud af både EU’s indre marked og toldunionen, mens EU siger, at begge dele er en forudsætning for at kunne undgå grænsekontrollen.

Mange af de briter, der stemte for at forlade EU, er bange for, at bagstopperaftalen på den måde vil binde dem til EU i en endeløs fremtid. Derfor stemmer mange konservative parlamentsmedlemmer mod en Brexit-aftale, der indeholder den nuværende bagstopperordning.

I Nordirland er især det nordirske unionistparti DUP, som er støtteparti for premierminister Theresa Mays mindretalsregering i Underhuset i London, bekymret for, at bagstopperordningen vil ende med at skabe forskellige handelsvilkår for Nordirland og det øvrige Storbritannien, fordi det kan vise sig at være den eneste måde at sikre den åbne grænse til Irland. I værste fald kan det betyde grænsekontrol mellem Nordirland og det øvrige Storbritannien, men ingen kontrol på grænsen til Irland. Et mareridt for unionisterne, der ikke ønsker at blive skubbet i armene på Irland gennem bagdøren, som det er blevet udtrykt. Derfor er DUP også modstander af den nuværende bagstopperordning.

Er det sikkert, at der kommer en bagstopperaftale, og at grænsen forbliver åben?

Nej. Lige nu er intet sikkert. Hvis det britiske parlament ikke kan godkende nogle af Theresa Mays løsninger, og Storbritannien ender med at forlade EU uden en aftale om noget som helst, er konsekvenserne usikre.