”Det skete i de dage i november engang, at de første kataloger satte hyggen i gang.”
MC Einars gamle hit ”Jul, det’ cool” spidder den kommercielle jul og danskernes juleforbrug. År for år bruger vi flere og flere penge på gaver, mad, pynt, julefrokoster, og hvad december eller har af ekstraudgifter – sidste år lød merforbruget i december på 5500 kroner pr. dansker.
Op til jul i år har der da også været luftet en bekymring for, om den globale forsyningskrise ville spolere julen. Underforstået: At butikkerne ikke ville kunne levere den overflod af gaver og forbrug, som vi er vant til. Men måske skulle vi hellere se forsyningskrisen som en anledning til at skifte forbrug og materialisme ud med alt det, julen også handler om: Fællesskab, samvær og næstekærlighed. Her kan vi måske lade os inspirere lidt af Afrika.
Omkring 650 millioner ud af Afrikas 1,3 milliarder store befolkning bekender sig til kristendom i en eller anden form, så jul fylder bestemt meget på kontinentet, fortæller Karen Lauterbach, der er chef for Center for Afrikastudier på Københavns Universitet, hvor hun blandt andet forsker i kristendom og religion.
”I Afrika handler jul meget om fællesskab og det at være sammen med familien. Der er selvfølgelig også noget materielt i julen, hvor maden skal være lidt ud over det sædvanlige, gerne med noget kød, og børn får måske nogle små gaver, men det er typisk noget, de har brug for og ikke bare overflødige ting,” siger hun.
Spørger man den 28-årige Mercy Kinyodah fra Kenya om, hvad hun forbinder julen med, er det første, den digitale marketingkonsulent kommer i tanke om, også familie, gæstfrihed og at komme hinanden ved over noget god mad.
Hendes barndomserindringer om julen går på, at familien, der levede spredt, samledes hos hendes bedstemor, og så gik kvinderne ellers i køkkenet for at fremtrylle et solidt måltid med forskellige retter. Maden og samværet var i centrum, mens flitterstads og gaver ikke fyldte noget – og det gør det faktisk stadig ikke. Sin første julegave fik Mercy Kinyodah af en kæreste, da hun studerede.
”Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde fik gaver af mine forældre som barn,” siger hun og understreger, at det var der ikke noget underligt i.
Til gengæld fik hun, hvad alle andre børn også fik: Et nyt sæt tøj, så hun kunne være pæn i kirken.
For det religiøse aspekt fylder ved juletid, hvor kristne afrikanere selvfølgelig går i kirke. Men i modsætning til Danmark er der ikke den store forskel på fremmødet til en julegudstjeneste og en almindelig gudstjeneste i Afrika.
”Der er mange flere kristne, der går i kirke hele året rundt i Afrika end i Danmark”, siger Karen Lauterbach.
Hun fortæller, at kirkerne og præsterne – især de pinsekristne – også bruger julen som anledning til at minde de trofaste kirkegængere om de dybere budskaber, der ligger i højtiden: Tilgivelse, værdien i at hjælpe dem, der er fattige og i at være gode ved hinanden.
Det et let at konstatere, at fordi Afrika er et fattigt kontinent, er der ganske enkelt ikke penge til højt forbrug. Og der er noget om snakken, men der er stor forskel på julefejring og -forbrug fra land til by, forklarer Karen Lauterbach:
”I storbyerne, på hoteller og i indkøbscentre ser man plasticjuletræer, guirlander og juleglimmer, som vi kender det, og hele fantasien om den vestlige jul, som især rige og middelklasse-familier reproducerer. Ude på landet er der ikke adgang til samme varer og samme forbrug. Så der ér forbrug i Afrika, men koncentreret i storbyerne.”
Fra sit hjem i Kenyas hovedstad, Nairobi, fortæller Mercy Kinyodah også, hvordan de såkaldte influencere på de sociale medier er med til at puste til en vestlig juledrøm ved at tale om nødvendigheden af at have et smukt pyntet juletræ, og i nogle rige hjem er gaver og træ ved at blive en tradition. Men for langt de fleste drejer den gode julefejring sig stadig om familien – og maden.
”På den måde fylder det materielle også – at have penge handler om at kunne invitere til et festmåltid med mange retter, så når folk rejser på julebesøg hos familien, er det også altid forbundet med store indkøb af madvarer, man kan tage med. Måske er det vores ækvivalent til gaver?” spekulerer hun.
Den tolkning er Karen Lauterbach enig i og slår fast:
”Velstand er også en afrikansk værdi, men det er ikke nødvendigvis relateret direkte til forbrug, men til at man kan være sammen i sin familie og dele et godt måltid mad.”