Prøv avisen
Nyhedsanalyse

I Asien vejer man hvert ord om Anden Verdenskrig på en guldvægt

Da Japans premierminister, Shinzo Abe, i går i sin erklæring ved 70-årsdagen for krigens afslutning tog ordet ”owabi” i sin mund, et meget stærkt ord på japansk for undskyld, var det et resultat af flere dages pres og forhandlinger bag scenen.

70 år efter Anden Verdenskrigs afslutning holder Japans naboer stadig opmærksomt øje med, hvilke ord landets premiereminister bruger i sin mindetale om krigen

Anden Verdenskrig er ikke noget færdigt kapitel i det østlige Asien. Men nu om dage udkæmpes striden om krigshistorien til alt held kun som en kamp om politisk ladede ord på den politiske slagmark.

Da Japans premierminister, Shinzo Abe, i går i sin erklæring ved 70-årsdagen for krigens afslutning tog ordet ”owabi” i sin mund, et meget stærkt ord på japansk for undskyld, var det et resultat af flere dages pres og forhandlinger bag scenen.

Alle hans forgængere har gennem 20-30 år sagt dybt undskyld for Japans krigsførelse, og de fleste har brugt ordet ”owabi”. Hvis Abe - som han helt sikkert på et tidspunkt har haft til hensigt - havde valgt at lade være med at bruge ordet og blot vedkende sig sine forgængeres undskyldninger, ville det være blevet opfattet som et forsøg på at nedspille Japans undskyldning for krigen.

Det valgte han ikke at gøre, selvom hans nationalistiske sjæl formentlig har slået knuder på sig selv. Han var under pres fra de nabolande, som i sin tid var ofre for Japans aggression og krigsførelse, fra erhvervslivet, som ønsker gode forhold til nabolandene, og fra rådgivere blandt politikere og diplomater, som advarede ham mod at forværre forholdet til omverdenen.

Det japanske diplomati arbejder på at arrangere et topmøde i næste måned med Kina, og Abe ville altså ikke være den, der forringede mulighederne for, at dette kunne lykkes.

Et andet magisk, politisk ord i den store østasiatiske strid om ord om verdenskrigen er ”hansei”, der i tidligere undskyldninger fra japanske premierministre og udenrigsministre oftest er blevet oversat med ”dyb anger”. Det betyder, at man tænker dybt over tingene, og at man godt er klar over, at man har gjort noget forkert. Også det ord tog Abe i sin mund i gårsdagens erklæring, ligesom han har gjort ved store taler om verdenskrigen i Jakarta og Washington tidligere i år.

Til gengæld var hans forgængeres åbne erkendelse af, at Japans krigsførelse var udtryk for ”aggression”, og at Japan i nogle af de lande, der blev offer for aggressionen, førte en ”kolonipolitik”, forsvundet ud af erklæringen, hvis man sammenligner med tidligere undskyldninger for krigen fra japansk side.

Men har Shinzo Abe med sin undskyldning umiddelbart undgået at skærpe striden med Japans nabolande unødigt, har han skuffet nogle af de japanere, som ellers har støttet ham i, at det snart må være slut med den serie ydmygende undskyldninger, Japan har givet i de seneste mange år.

Ikke mindst er der mange unge japanere, som føler, at de hverken har lod eller del i den krig, og at det er helt urimeligt, at Japan skal blive ved med at give den samme undskyldning igen og igen, bare fordi man i Kina og Sydkorea ikke vil høre, at Japan for længst har sagt dybt undskyld. For dem er det hele blevet lidt for meget et kynisk politisk spil om ord.