Hvad hedder du, hvad laver du, hvem deler du husstand med, hvor mange badeværelser har din husstand, er du hvid, af blandet race, eller har du en ren indisk baggrund?
Det var ikke kun i de dage for godt 2000 år siden, at befolkningen skulle skrives i mandtal.
Det sker også i dag, hvor der er folketælling i Storbritannien.
Sådan har det været hvert 10. år siden 1801. I år er det så 20. gang, at briterne bliver målt, vejet og rangeret i statistiske bokse. Kun i 1941 blev rutinen brudt på grund af Anden Verdenskrig.
Det er ikke længere den lokale præst eller andre øvrighedspersoner, der banker på døren for indsamle oplysninger. I stedet har alle husstande modtaget et spørgeskema med 14 spørgsmål om husstanden og 43 personlige spørgsmål til alle beboerne om alt fra navn, køn og fødselsdag til religion.
LÆS OGSÅ: Er man religiøs, hvis man tilhører en religion?
Sidstnævnte er det mest debatterede spørgsmål. Det religiøse spørgsmål blev første gang stillet i 2001. Dengang erklærede 72 procent af den britiske befolkning sig for kristne. Men særligt ateister og humanister har kritiseret det resultat, fordi der ikke var et felt for personer uden religion.
De kunne sætte kryds i "anden religion" – og så skrive, om de betragtede sig som ateister, humanister eller agnostikere. 15 procent svarede dengang "ingen religion", mens andre otte procent ikke besvarede det frivillige spørgsmål.
Denne gang er der et felt for "ingen religion", men nu mener humanisterne, at selv det er misvisende, for mange vil sætte kryds ved, at de tilhører kristendommen, selvom de ikke er praktiserende troende.
Men det britiske statistiske kontor forsvarer formuleringen og får støtte fra det uafhængige kristne forskningscenter Christian Research.
"Det er alment kendt, at der er mange faktorer, når man skal måle konceptet religion. Det kan være tilhørsforhold, religiøs praksis og tro. Og det britiske statistiske kontor er nået frem til, at det mest retvisende er at spørge til tilhørsforhold," forklarer Ian Wyllie fra Christian Research.
Vicedirektør Pete Benton fra folketællingen understreger, at det ikke er omfanget af tro, der er afgørende.
"Vi kan bruge undersøgelsen til at måle diskrimination i forhold til eksempelvis job og ledighed. Og selv et løst tilhørsforhold til en religion i kraft af ens navn kan udløse diskrimination. Derfor er den formulering valgt," siger Pete Benton.
Kun de seks mest udbredte religioner har deres eget felt. Andre religioner er slået sammen i et felt, hvor det så er muligt at skrive, hvad religionen er. Det være sig hedninge eller bahai-troende. Men de kommer i pulje med de mange, der hopper med på morsomme kampagner. For ti år siden bekendte flere hundrede tusinde sig til jedi-ridderne fra Star Wars-filmene. I år er der blandt andet kampagner på Facebook for at skrive "The Dude" eller "Dudeism" – en fadølsdrikkende døgenigt fra filmen "The Big Lebowski" – eller for at ophøje heavy rock til religion.
I Danmark fandt den seneste folketælling sted i 1970, og i 1981 var Danmark første land i verden, som havde en registerbaseret folke- og boligtælling.
Danmark gennemfører som briterne også en folketælling i år til brug for det fælleseuropæiske statistiske bureau, Eurostat.
"Det er dog ikke noget, befolkningen her i landet vil lægge mærke til," siger kontorchef Anita Lange fra Danmarks Statistik.
Fordelen ved en folketælling, som er ganske dyr at gennemføre, er, at man kan stille alle de spørgsmål, man har lyst til. Danmark er omvendt bundet af de oplysninger, der er i registrene.
"Det betyder, at vi i Danmark ikke har information om eksempelvis religion og sprog, som indgår i mange landes folketællinger," forklarer Anita Lange.
Alle EU-landene indberetter data til Eurostat i år. Men kun de nordiske lande samt Slovenien er i stand til at gøre det udelukkende baseret på eksisterende oplysninger.
"Det betyder ikke, at en registertælling er fuldstændig og fejlfri. Alle registre indeholder fejl, men i et gennem-registreret land som Danmark er kvaliteten i registrene høj, da den udbredte brug af registrene er med til at rette op på fejlagtigheder," siger Anita Lange.
Mange lande bruger en kombination af eksisterende registre og folketællinger, og tallet er stigende. Direktør Inna Stienbuka fra Eurostat fremhæver, at i forhold til 2001 er det 16 mod dengang seks lande, som har alle eller dele af informationerne om befolkningen registreret.
Men meget handler om beskyttelse af personlige data. Her har briterne en indædt modvilje mod, at det offentlige kender for meget til dem. Da den konservativt ledede regering kom til magten sidste år, var en af de første handlinger således at afskaffe planerne om et nationalt id-kort.
"Vi har ikke de oplysninger, og folk er ikke forpligtet til at lade sig registrere. Og ofte er det ikke lovligt for os at se i de registre, der er. Så der en stor kulturel forskel til de nordiske lande. Det er en stor debat, og vi har ikke haft den debat endnu," siger Pete Benton.
Men at der er sket en udvikling understreges af, at spørgeskemaerne i år er sendt ud med post. Det er første gang, at briterne har et fuldstændigt register over alle adresser i landet. Før blev spørgeskemaer husstandsomdelt. Nu kan de præcist se, hvem der svarer, og rykke folk, der ikke udfylder skemaet. Og om en måned vil folk fra folketællingen banke på døren hos én procent af alle landets husstande for at sikre, at de indsendte oplysninger er korrekte.
Pete Benton fremhæver, at folketællingerne har udviklet sig over tid. I 1851 skulle folk eksempelvis angive, hvor mange tjenere de havde. Andre gange er der spurgt til antallet af evnesvage i husstanden. I 1991 kom etnicitet til, i 2001 religion, og denne gang er sprog og mobilitet nyt.
"Der er mange, der ikke har engelsk som førstesprog, og vi ved, at 16 procent af befolkningen flytter hvert år. For mit eget vedkommende har jeg mine børn halvdelen af tiden, mens de i den anden halvdel bor hos deres mor. Det får vi nu et klarere billede af," siger Pete Benton.
Men det afgørende er, at folketællingen er et redskab til at planlægge offentlige ydelser som sundhed, uddannelse, transport og så videre. Det danner også grundlag for bloktilskud fra staten til lokale myndigheder. Men i de 10 år frem til næste folketælling må statistikerne gætte sig frem til, hvordan befolkningen udvikler sig.
"Vi ved meget præcist, hvor mange der fødes, og hvor mange der dør. Men vi har dårlige kilder til systematisk at måle immigration og emigration og andre bevægelser i befolkningen," erkender Pete Benton.
I sammenligning med Danmark er det ret upræcist.
"Det giver naturligvis problemer, hvis man er nødt til at supplere med fremskrivninger fra andre kilder," siger Anita Lange om det britiske system med folketælling hvert tiende år.
Udlænding i Storbritannien
I over fire år har jeg boet i London som korrespondent for Kristeligt Dagblad. Hvor udlændinge som det første i Danmark skal møde op på det lokale folkeregister – og praktisk talt ikke kan fungere i Danmark uden et personnummer – er billedet i Storbritannien helt anderledes.
Det at åbne en bankkonto kræver, at du har en adresse og kan bevise det. Det kan være med hjælp af pas, telefonregninger eller lejekontrakt – men ikke noget, der nødvendigvis relaterer sig til det offentlige. Banken kvitterer så ved at give dig dit eget personlige nummer – de seks cifre fra din fødselsdag plus fire cifre, som kun gælder i netop den bank.
Registrering hos den lokale læge kræver kun et sporadisk bevis for, at man bor i nærheden. Og et besøg på skadestuen med dårlig fod udløser en ny registrering med et nyt unikt nummer. Det samme med biblioteket. Et id-kort med foto og et officielt brev med din adresse er nok. Skattevæsenet kræver lidt mere – men ikke meget. Og selv med fast adresse og skattebetaling til "Hendes Majestæts skattevæsen", som det rettelig hedder, så betyder det ikke, at man har stemmeret. Før hvert valg kommer der et brev rundt til alle husstande om, at alle vælgere skal registrere sig. Så jeg måtte selv bede om at komme på valgregistret med navn og adresse – men ikke med nogle af de andre personlige numre, jeg er udstyret med af diverse britiske instanser.
Efter folketællingen vil jeg indgå i den britiske statistik for de kommende 10 år – men rent statistisk har jeg ikke eksisteret i Storbritannien i de forløbne lidt over fire år.
