En decideret skandale. Det er, hvad WHO’s generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, kalder den globale vaccineindsats under pandemien.
I Danmark er flere blevet tilbudt et tredje vaccinestik mod corona, og det samme sker i størstedelen af de øvrige europæiske lande, som er ramt af en ny smittebølge.
Vender man blikket mod verdens fattige lande, er situationen dog en helt anden. I Haiti er 0,42 procent af befolkningen fuldt vaccineret imod covid-19, mens tallet i DRCongo er helt nede på 0,05 procent. I Afrika er 6,6 procent af den samlede befolkning færdigvaccineret. Til sammenligning er over 66 procent af den samlede befolkning i EU-landene fuldt vaccineret, og i Danmark har 9 procent fået et såkaldt boosterstik. De lave vaccinetal i verdens fattigste lande har fået generaldirektøren i WHO til at komme med en appel til Danmark og andre, som er langt i vaccinationsplanen.
”Vi beder de lande, som har lovet at donere vacciner, om at indfri deres løfter hurtigst muligt,” lød beskeden fra Tedros Adhanom Ghebreyesus i sidste uge til udenrigsministrene i WHO’s medlemslande.
Coronasmitten i lavindkomstlandene er dog ikke alarmerende i øjeblikket, fortæller Christian Wejse, som er speciallæge i infektionssygdomme og forsker i global sundhed ved Aarhus Universitet.
”Der bliver ikke testet lige så meget i de fattige lande, så der registreres ikke lige så mange tilfælde. Derfor er det vanskeligt at sige meget om smittetallene. Men det ser ikke ud til, at det er gået så galt, som man havde forventet. Det er svært at sige hvorfor, men befolkningen er yngre, og en teori er, at flere er blevet immune,” siger han og understreger, at det vigtigste lige nu er at få vaccineret sårbare grupper og sundhedspersonale.
WHO’s mål er at nå at vaccinere 40 procent af verdens befolkning inden det nye år, men ifølge generaldirektøren vil 80 lande ikke nå målet, medmindre de velstillede medlemslande donerer flere vacciner.
92 lav- og mellemindkomstlande blev ellers lovet to milliarder vaccinedoser af Covax-initiativet, der skal skaffe vacciner til verdens fattigste lande, inden årets udløb.
Halvanden måned før det nye år begynder, viser det sig så, at blot en fjerdedel af de lovede doser er nået frem ifølge vaccinealliancen Gavi, som Covax er en del af.
Ligesom at coronasmitten er blusset op i de europæiske lande, vil den før eller siden gøre det i blandt andre afrikanske og sydasiatiske lande. Og det gør det ikke mindre påtrængende at få vaccineret befolkningerne, advarer Flemming Konradsen, som er professor i global sundhed på Københavns Universitet.
”Man kan frygte, at endnu en bølge rammer landene. For så vil de sandsynligvis igen stå i en situation, hvor nye virusvarianter opstår, og man ikke vil kunne opretholde restriktionerne,” siger han.
De lave vaccinetal betyder, at sundhedspersonale ikke er beskyttet mod corona, og hvis virussen blusser op eller muterer igen som med delta-varianten, kan det betyde, at sundhedssystemer brister. I foråret kunne man se billeder fra Indien af overfyldte sygehuse og massevis af ligbrændinger af dem, der døde som følge af corona.
”Uden vacciner vil landene igen og igen blive ramt,” siger professoren.
Derfor er det vigtigste at få sendt flere vacciner til de lande, som forventes at blive hårdt ramt af næste coronabølge i stedet for at holde dem på lager i de europæiske lande, påpeger han.
”Vi skal stoppe ønsket om at have en masse vacciner på lager, for dér gør de ingen gavn. De bør sendes af sted til lavindkomstlandene direkte fra produktionen, og så er det også nødvendigt, at der oprettes en produktion regionalt i de lande, som har brug for vaccinerne,” siger Flemming Konradsen og tilføjer, at flere lande også mangler værnemidler.
I takt med at flere mennesker i Europa får et boosterstik, og at flere lande vil vaccinere børn, vil der være færre doser til lavindkomstlande, og spørger man Flemming Konradsen, er det ikke realistisk at nå WHO’s mål om at have vaccineret 40 procent af verdens befolkning inden 2022.
I februar i år var udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) optimistisk. Han forventede dengang, at 1,8 milliarder vaccinedoser ville blive leveret til lav- og mellemindkomstlande inden årets udgang. Han mener stadig, at tid er afgørende i pandemibekæmpelsen.
”Ingen ønsker mere end jeg, at det kunne gå endnu hurtigere med at få vaccinerne frem til udviklingslandene,” siger han i et skriftligt svar og sætter sin lid til, at vaccineleverancerne bliver optrappet i den nærmeste fremtid.
Ifølge ministeren presser regeringen på i EU for, ”at arbejdet går hurtigere.” Flemming Møller Mortensen mener, at også vaccineproducenterne fremover skal være ”aktive medspillere”, når det handler om at hæve vaccinetallet:
”Fra dansk side arbejder vi benhårdt på, at Danmark og EU når de mål, vi har sat os for vaccinedonation. Regeringen har indtil videre givet tilsagn om at donere over seks millioner doser, primært gennem Covax. Heraf er lidt over to millioner doser leveret, og vi forventer, at det tal vil stige betydeligt over de kommende uger.”