Hvis du bor i Augsburg, er i økonomiske vanskeligheder og desuden katolik, så kan du ansøge om en bolig i Fuggerei, verdens ældste sociale boligprojekt med en husleje på 88 cent, svarende til 6,50 kroner. Om året.
Det var datidens mest formuende købmand i verden, Jakob Fugger, der fik idéen om at skabe et socialt hjem for mennesker i nød i 1521 i den sydtyske by Augsburg, en times kørsel nordvest for München. Inklusive elektricitet, varme og gebyr til administrationen betaler alle beboere op til 200 euro (knap 1500 kroner) om måneden ud over den årlige husleje på lige under én euro.
”Det handler ikke om at redde hele verden på én gang. Det handler om at kende sit lokale samfund, kende til problemerne. Hvordan kan man adressere dem,” lyder det retoriske spørgsmål fra grev Alexander Fugger-Babenhausen, én af tre efterkommere af Jakob Fugger, der i dag er ansvarlige for Fuggerei-fonden.
Det var en radikal idé, deres forfader fik i det 16. århundrede. Men det var Jakob Fuggers ønske, at Fuggerei blev en model for lignende boligprojekter. Derfor står der også In exemplum skrevet på en sten over indgangen. Her i jubilæumsåret har Fugger-familien spredt visionen om, at det bayerske boligprojekt kan være en inspiration verden over, og lige nu bliver der talt om tilsvarende boligprojekter i Sierra Leone og Litauen.
”Der er brug for at nå flere mennesker for at løse lokale sociale problemer. Det, vi kan gøre, er at reflektere over, hvad der virker her i Fuggerei. Hvad der gør Fuggerei så unikt,” siger Alexander Fugger-Babenhausen.
Og det er ikke bare huslejen. Det er også fællesskabet. Fontænen i centrum af Fuggerei er beboernes samlingspunkt. De spiser morgenmad, drikker eftermiddagskaffe og tager i biografen sammen. Sociale arrangementer, som de ikke ville have haft råd til med en normal husleje. Det fortæller Doris Herzog, der har arbejdet syv år som socialrådgiver i Fuggerei.
”Vi giver dem muligheden for at møde hinanden, for det er et stort behov. Og det gør Fuggerei så særligt. Du har sikkert hørt historier om, at folk, der dør i deres lejlighed, ligger der i uger, fordi ingen opdager det. Det ville aldrig ske her,” siger hun og tilføjer:
”Det skaber sikkerhed for beboerne at bo her. Ikke bare økonomisk, også socialt.”
Hårde personlige historier
I dag bor der 150 personer – både unge, familier med børn og pensionister – i de små gule rækkehuse med grønne blade, der vokser op langs murene. Boligerne er mellem 30 og 140 kvadratmeter store, nogle har små haver foran. Og der er rift om dem. Doris Herzog får omkring tre henvendelser om dagen. 80 står på venteliste.
Hun er også den første, beboerne møder, når de flytter ind. I dagligdagen kommer de ofte forbi til en snak på hendes kontor.
”Mange er syge eller har problemer med deres familier. De er måske blevet skilt eller har problemer med børnene. Deres historier er forskellige, men de er alle meget hårde. Det er ikke mor, far, barn, hus og bil,” fortæller Doris Herzog.
Alexander Fugger-Babenhausen mener, at Fuggerei har potentialet til at løse nogle af vores samfunds største udfordringer: at skaffe billige boliger til folk med en lav indkomst og sikre en følelse af at høre til.
”Det er vigtigt, at individet, der kommer ind, ikke bliver degraderet til bare at være én, der får. Men derimod én, der giver igen for at være her,” siger han.
En del af livet i Fuggerei handler derfor om at give tilbage til fællesskabet. Det gør beboerne ved at arbejde i fælleshaven, sælge billetter i indgangen eller være nattevagt. Fuggerei er et gated community med mure rundt om den lille landsby midt i Augsburg. Klokken 22 lukker dørene, og kommer man senere hjem, betaler man en halv euro til nattevagten.
”Du er nødt til at tænke på, hvordan du kan hjælpe din nabo for at skabe et godt rum for alle. Du er en del af det samme fællesskab, og du vil jo gerne føle dig velkommen,” siger Alexander Fugger-Babenhausen.
Sikkerhed resten af livet
I generationer har Fuggerfamilien sørget for at gøre Fuggerei til en fornuftig forretning. Boligprojektet bliver drevet af en fond med indtægter fra entrébilletter på lidt under syv euro fra de omkring 220.000 besøgende fra hele verden, der hvert år besøger Fuggerei-museet. Størstedelen af indtægterne kommer fra skovarealer, som fonden investerede i efter Trediveårskrigen.
”Der er en sikkerhed i, at man kan bo her resten af livet. Huslejen stiger aldrig. Beboerne kan slappe af, de kan trække vejret, de er hjemme. Det skaber stabilitet. Og det giver dem en frihed til at have det lidt sjovt en gang imellem,” siger Doris Herzog.
Som når 71-årige Ilona Barber tager på ferie til Italien. Eller når 27-årige Noel Guobadia mødes med sine venner om aftenen.
Selvom Fuggerei har været meget igennem, som for eksempel da næsten 75 procent af boligerne blev lagt i ruiner af bomber under Anden Verdenskrig, har det ikke ændret meget sig i løbet af 500 år.
Heller ikke kravet om, at beboerne skal bede tre bønner dagligt for Jakob Fugger og hans familie. En trosbekendelse, et ave maria og et fadervor. Når nye beboere flytter ind, får de et billede af Jakob Fugger sammen med deres nøgler. Ofte hænger de det ved døren. Og selvom det måske ikke er alle, der husker de tre bønner, minder billedet dem om, at det er takket være Jakob Fugger, de bor i Fuggerei.