Prøv avisen

I Frankrig er solidariteten med satiremagasin smuldret

I 2015 stod franskmændene sammen efter terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo den 7. januar. I dag ville det sandsynligvis ikke være muligt at samle de fire millioner mennesker, som dengang dækkede gaderne over hele landet for at vise, at Frankrig stod sammen som nation. Foto: Denis Charlet/AFP/Ritzau Scanpix

Frankrig står i dag mindre sammen som nation end i 2015, hvor fire millioner mennesker gik på gaden efter terrorangreb mod satiremagasinet Charlie Hebdo, vurderer flere

Der er ingen Muhammed-tegninger på forsiden af Charlie Hebdo i dag. På femårsdagen for terrorangrebet den 7. januar 2015, hvor 12 personer blev dræbt, bringer det satiriske blad et særnummer om ytringsfriheden, og det er den religiøse og politiske korrekthed, som nu er den største trussel, mener redaktionen.

Forsidetegningen viser en mobiltelefon med de sociale mediers logoer, der hviler tungt på tegnerens tunge og arme. ”Ny censur, nyt diktatur”, lyder teksten.

Tegneren Riss, alias Laurent Sourisseau, der selv overlevede de to islamistiske terroristers angreb, langer i lederen ud efter ”den politiske korrekthed, der vil forhindre os i at bruge bestemte ord”, og den nye censur fra personer, ”der sidder med mobiltelefon og tror, de er verdens herrer. Helvedes flammer er blevet afløst af stikkere, der sender twittermeddelelser.”

”Konferencer er blevet aflyst på universiteterne, teaterforestillinger er blevet boykottet, alt sammen for at forhindre divergerende synspunkter,” sagde tegneren op til udgivelsen.

Fem år efter, at den spidsede blyant blev ytringsfrihedens våben og ”Jeg er Charlie”, det globale mantra mod terror, spørger Frankrig sig selv, hvad der er tilbage af Charlie Hebdos og ytringsfrihedens ånd. Og den almindelige holdning er, at det i dag næppe ville være muligt at samle de fire millioner mennesker, som den 11. januar dækkede gaderne over hele landet for at vise, at Frankrig stod sammen som nation.

Likvideringen af en del af Charlie Hebdos redaktion – som kom i islamisternes søgelys, da de i solidaritet med Morgenavisen Jyllands-Posten bragte de 12 Muhammed-tegninger – blev startskuddet til en terrorbølge både i og uden for Frankrig. Så sent som i søndags forsøgte en radikaliseret islamist at stikke folk ned på gaden i byen Metz i det nordøstlige Frankrig, to dage efter at en mand blev dræbt og to såret ved et andet knivangreb i en forstad til Paris.

Siden den 7. januar 2015 er Frankrig blevet ramt af 46 større eller mindre terrorangreb, der samlet har kostet 276 mennesker livet, viser en opgørelse foretaget af Dominique Reynié, professor i statskundskab, fra tænketanken Fondapol.

”Frankrig er ikke brudt sammen, fugerne holder. Men det Frankrig, der stod sammen skulder ved skulder efter Charlie Hebdo-angrebet, eksisterer ikke mere,” siger Dominique Reynié.

”Den konsensus, der var på overfladen, stak ikke så dybt. Nogle skoleelever nægtede at holde et minuts stilhed for ofrene, fordi de have hånet profeten. Det samlede billede viser et fragmenteret samfund. De efterfølgende angreb viste, at dette ikke var en slags uheld. Der er tale om nogle dybtliggende, basale splittelser,” siger Dominique Reynié.

Raphaël Liogier, specialist i salafismen i Frankrig, mener, at Frankrig i dag er præget af en større polarisering mellem muslimer og ikke-muslimer.

”Vi har fået et billede af muslimer som en befolkningsgruppe, der forsøger at skade os, og det har udløst en fornyet kamp om det franske verdslighedsprincip med fokus på muslimske kvinders beklædning og ikke, som oprindeligt, på religionsfriheden. At være ’Charlie’ er blevet lig med at være anti-muslimsk. Hvilket også skaber det modsatte, nemlig at en del af befolkningen ikke vil være ’Charlie’,” mener Raphaël Liogier.

Flere af Charlie Hebdos redaktionsmedlemmer lever stadig under politibeskyttelse.