Billederne fra den vej i Gaza, som 26-årige Wajiha al-Abyad bor på sammen med sin mand og syv måneder gamle søn, bliver delt på sociale medier. Gennem hele natten har bomberne fra israelske kampfly efterladt dybe huller på en stribe midt på vejen. Som om en gigantisk symaskinenål har hakket løs midt på den lige vej.
Mens Israels hær omtaler angrebet som den tredje fase mod Hamas-bevægelsens underjordiske tunnelnetværk, er Wajiha al-Abyads telefon helt død. Hendes profil på besked-app’en Whatsapp viser, at hun ikke har været aktiv på nettet siden klokken 02.08 samme nat. Præcis på det tidspunkt, hvor de israelske angreb begyndte. Og derfor har hun heller ikke svaret på de opfølgende spørgsmål, som Kristeligt Dagblad har skrevet til hende efter telefoninterviewet dagen forinden. Tanken om, at Wajiha og hendes familie kan være blandt nattens civile ofre for den israelske offensiv mod Hamas i Gaza, ligger ikke fjernt. Timerne går, og først ved 22-tiden dukker hun pludselig op på nettet igen.
”Vi er o.k.,” siger hun.
”Der var et forfærdeligt bombardement i nat lige ved vores lejlighed, og telenetværket brød sammen.”
Wajiha al-Abyad, der til daglig arbejder som producer i et kommunikationsfirma, ved endnu ikke, at den gade, hun bor på, har været dagens store samtaleemne i de israelske, palæstinensiske og internationale medier. Ifølge den israelske hær er op mod 100 kilometer af Hamas’ tunnelnetværk under gaderne i Gaza by blevet ødelagt.
Wajiha al-Abyad bor i Rimal-kvarteret i Gaza by. I modsætning til tidligere krige mellem Israel og Hamas er det mere velhavende Rimal også blevet et mål for Israel denne gang. Ligesom de høje etagebygninger og Hamas’ tunnelnetværk under byen. Ved at ramme disse mål forsøger Israel at svække Hamas’ infrastruktur mest muligt, så bevægelsen tænker sig om en ekstra gang i fremtiden, før de affyrer raketter mod Israel, sådan som man har gjort siden mandag den 10. maj, hvor situationen eskalerede voldsomt.
Selvom Hamas også tænker i samme taktiske baner, hvor det gælder om at udvise styrke og skræmme Israel, adskiller den seneste konflikt i Gaza sig fra de tidligere tre. Især hvis man spørger Wajiha al-Abyad og mange andre helt almindelige palæstinensere, der efter eget udsagn ikke har noget tilhørsforhold til Hamas. Hverken politisk eller militært.
For Hamas har ramt en nerve i det palæstinensiske samfund denne gang. Eller som Wajiha al-Abyad selv siger: Hamas har ”bragt spørgsmålet om palæstinensernes rettigheder øverst på den internationale dagsorden igen”.
Siden protesterne i det såkaldte arabiske forår brød ud i 2011, har konflikten mellem Israel og palæstinenserne været trængt i baggrunden. Men ikke længere. Og selvom Wajiha al-Abyad ikke er på linje med Hamas rent ideologisk, giver hun bevægelsen æren for at genoplive den palæstinensiske sag.
Hun afviser blankt spørgsmålet om, hvorvidt civilbefolkningen i Gaza er ved at være træt af, at Hamas starter den ene krig med Israel efter den anden.
”Det er slet ikke det, sagen handler om. Det handler om, at Hamas forsvarer Palæstina,” siger hun og uddyber sit argument.
”I årevis har ingen snakket om palæstinensernes rettigheder. For eksempel i Sheikh Jarrah-kvarteret i Jerusalem, hvor palæstinensiske familier er blevet tvunget ud af deres huse,” siger hun.
Wajiha al-Abyad hentyder til den boligstrid i Østjerusalem, der opfattes som årsagen til den seneste eskalering af volden. Boligstriden i Sheikh Jarrah har stået på i årevis og handler om, at jødiske bosættere ønsker at opnå en højesteretskendelse til at tvangsfjerne palæstinensiske familier. Der har ofte været demonstrationer i Sheikh Jarrah, men de har aldrig skabt nogen særlig opmærksomhed. Indtil for nylig, hvor Hamas meldte sig på banen.
Mandag den 10. maj stillede Hamas i Gaza et ultimatum til Israel: Træk soldaterne ud af Sheikh Jarrah og al-Aqsamoskéen, eller betal prisen. Klokken 18.00 samme dag affyrede Hamas raketter mod Jerusalem.
”Alle palæstinensere støtter Hamas,” er Wajihas konklusion på den episode.
”Hamas forsvarer Sheikh Jarrah. Hamas forsvarer Østjerusalem. Israel hører ikke efter, og nu er tiden kommet for, at palæstinenserne italesætter problemerne,” siger hun.
For Wajiha og tusinder af andre palæstinensere i Gaza og på Vestbredden er Israels argument om, at man forsvarer sig selv mod Hamas, en fordrejning af virkeligheden.
”Vi palæstinensere forsvarer os,” siger hun og fortsætter.
”Vi forsvarer os mod den israelske besættelse, mod bosætternes overgreb. Og vi forsvarer al-Aqsa-moskéen for første gang siden krigen i 1967,” siger hun.
Wajiha al-Abyad har ændret holdning i forhold til tidligere, hvor hun – ifølge eget udsagn – var en fredselskende pacifist.
”Lige nu handler det om de mest basale menneskerettigheder. Og jeg er ligeglad med, hvem der forsvarer dem,” siger hun.
Selvom Wajiha al-Abyad knap er gammel nok til selv at huske tiden, før Israel rømmede de israelske bosættelser i Gaza i 2005, er hun med årene nået til den konklusion, at Israel altid har bekæmpet de forskellige palæstinensiske modstandsbevægelser.
”Israel har altid være mod idéen om, at palæstinenserne forsvarer sig selv. Hvad enten det er Fatah, Hamas eller andre grupper. Og det er virkelig ikke let at slutte fred med nogen, der peger sit gevær mod dig hele tiden,” siger hun.
I et interview til mediet Al-Monitor siger Hamas-bevægelsens repræsentant i Teheran, Khaled al-Qaddoumi, at Iran har hjulpet Hamas til at tage en strategisk beslutning om at ”værne om alle palæstinensere” – både dem, der bor inden for Israels grænser, og dem, der bor på Vestbredden og i Gaza.