Mismodet står nærmest malet i den 33-årige palæstinenser Mahran Abu Wardahs solbrændte ansigt. Med et suk slænger han sin hakke op på ladet af sin hestekærre og slår ud med armene.
”Gaza er som en sovende by. Det hele er gået i stå. I 10 år har der ikke været et eneste reelt arbejde at finde for en arbejdsmand som mig,” siger han.
Hver dag kører han af mangel på rigtigt arbejde sin lille hestekærre rundt i Gazas udbombede ruiner fra krigen mod Israel i 2014 og roder i murbrokkerne efter byggematerialer, der kan genanvendes. Med lidt held kan han tjene omkring 35 kroner om dagen på at sælge stenblokke og metalstænger fra ruinerne.
Pengene er dog langtfra nok til, at hans familie med en kone og tre børn kan klare hverdagen.
”Jeg tjener knap nok til at betale for vores mad. Når huslejen og andre faste udgifter skal betales, bliver jeg nødt til at låne penge,” fortæller han.
For hver måned vokser Mahran Abu Wardahs gæld. Alene købmanden skylder han i øjeblikket 1200 kroner. Og han har allerede måttet tilbringe 20 dage i fængsel på grund af gæld, han ikke kunne betale.
Mahran Abu Wardah er blot en ud af de mange tusinder af indbyggere i Gaza-striben, der får stadigt sværere ved at få selv en simpel tilværelse til at hænge sammen. Det er nu 10 år siden, at den islamistiske bevægelse Hamas vandt det palæstinensiske valg og et år senere overtog magten i den godt 40 kilometer lange palæstinensiske landstribe mellem Israel og Egypten. Og siden er problemerne gradvist taget til.
”Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har set fremskridt. Det er til at blive helt nedtrykt af at tænke på fremtiden. Det hele bliver blot værre,” siger Mahran Abu Wardah.
Hamas bliver af store dele af Vesten anset som en terrorbevægelse, og efter at den overtog regeringsmagten, har Gaza oplevet international isolation. Både Israel og Egypten har blokeret deres grænser til Gaza og dermed isoleret landområdet.
Og Israel har desuden udkæmpet tre blodige og ødelæggende krige mod den islamistiske bevægelse siden magtovertagelsen.
På grund af isolationen og blokaden er situationen i Gaza over årene blevet så kritisk, at FN vurderer, at Gaza kan være ubeboelig i 2020.
Økonomisk set er Gaza dog allerede kollapset, mener økonomen Omar Shaban, der er stifter af tænketanken Pal-Think for Strategiske Studier i Gaza.
”Det er svært at se, hvad mere der skal til, før man kan tale om en fuldbyrdet katastrofe,” siger han.
Omar Shaban forklarer, at blokaden af grænserne har gjort, at der ikke findes en økonomisk cirkel i Gaza, hvor man producerer, sælger og køber varer. Al eksport er så godt som stoppet, og de fleste mennesker er afhængige af hjælp. I dag hviler den sidste rest af en økonomi i Gaza på genopbygningsarbejdet efter forrige års krig mod Israel, og som primært bliver betalt af udenlandske donorer.
Ifølge Verdensbanken er arbejdsløsheden i Gaza en af de højeste i verden. Over halvdelen af Gazas unge står uden arbejde, og 39 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.
Når folk i årevis ikke har kunnet få arbejde, klarer man i stedet hverdagen ved at søge hjælp hos de store hjælpeorganisationer og hos venner og familie.
”Gaza overlever i øjeblikket på familiesammenholdet,” siger Omar Shaban og forklarer, at han for eksempel må forsørge både sine brødre og deres børn, da de ikke har arbejde. Desuden betaler han sin nabos elregning.
”Men de sociale relationer er ikke altid tilstrækkelige, og der er reelle problemer med, at folk ikke har råd til mad,” siger han.
De mange år med blokade og krige har også sat sit præg på hele atmosfæren i samfundet. Det er noget, den 58-årige Hassan al-Aamassi mærker i sin funktion som mukhtar, en ledende figur i lokalsamfundet, der blandt andet mægler i konflikter mellem familier.
”Det hele er blevet mere konfliktfyldt, når folk ikke har penge. Det var, som om det økonomiske overskud før i tiden var den vaseline, der fik det hele til at glide. I dag har ingen overskud, hverken økonomisk eller mentalt, og vi ser flere skilsmisser og i det hele taget flere problemer mellem folk over småting,” siger han.
Hassan al-Aamassi forklarer, at den håbløse situation også har gjort, at samfundet er blevet mere religiøst, hvor fundamentalistiske islamister som salafisterne og Islamisk Stat trods Hamas’ rolle i den økonomiske nedtur har fået nemmere ved at hverve folk.
”Efterhånden er det kun Allah, der får Gaza til at hænge sammen, og jeg kan ikke forestille mig, hvordan det her samfund kan eksistere om blot et par år,” siger han.
Det er dog ikke kun økonomien, der truer Gazas fremtid. Et andet tegn på den lurende katastrofe ser man i den tætpakkede trafik i de smalle bygader i Gaza City. Her maver den ene store tankbil efter den anden sig osende igennem bilkøerne for at bringe renset drikkevand ud til folk.
”Vi er i en situation, hvor der stort set ikke længere er drikkeligt vand i Gaza,” siger Catherine Weibel, kommunikationsschef for den palæstinensiske afdeling af FN’s børnefond, Unicef, der blandt andet arbejder med at sikre vandforsyning i Gaza og på Vestbredden.
Manglen på rent drikkevand er en af grundene til, at FN har vurderet, at Gaza kan være ubeboelig allerede om fire år. Vandet i hanerne stammer fra ét vandværk, der henter vand op fra et grundvandsmagasin. Men på grund af en ekstrem overbefolkning, hvor indbyggertallet på det lille landområde på størrelse med Langeland snart runder de to millioner, er grundvandsmagasinet overbelastet i en grad, så det ikke længere formår at danne nok rent vand.
Havvand og forurening fra landbrug og urenset spildevand strømmer i stedet ned i grundvandsmagasinet, og ifølge FN er 95 procent af vandet i Gazas vandhaner udrikkeligt. Derfor må de palæstinensere, der har råd til det, købe vand fra private vandrensningsværker, der bringer vand af svingende kvalitet rundt i tankbiler.
”Det er en alarmerende situation. Vandforsyningen vil formentlig kollapse helt i løbet af i år, så der ikke længere er drikkeligt vand i hanerne. Og om fire år kan skaderne på grundvandsmagasinet være uoprettelige,” siger Catherine Weibel.
På samme måde er el-nettet belastet langt ud over, hvad det kan klare, og de fleste indbyggere har blot en sporadisk strømforsyning under halvdelen af døgnet. Tusindvis af palæstinensere mangler boliger både på grund af krigsødelæggelserne og den store vækst i befolkningen, og der er langtfra skoler nok til alle børn.
I sidste endeer det alt sammen problemer, der falder tilbage på blokaden af grænserne og den internationale isolation, Gaza har oplevet over de seneste 10 år, siden Hamas kom til magten, understreger økonomen Omar Shaban.
”Gaza har brug for indblanding fra det internationale samfund nu. Indbyggerne kan ikke blive holdt som gidsler, indtil Hamas og Israel har stiftet fred, eller indtil Fatah og Hamas har forsonet sig (de to ledende palæstinensiske politiske grupperinger, red.). Det er umenneskeligt at fortsætte sådan. Det er også dumt, for Gaza vil blot blive mere og mere ekstremistisk. I sidste ende går det ud over stabiliteten i området,” siger han.