Strømmen af russere, der rejser fra Rusland, er intensiveret siden den 21. september. Den dag, hvor den russiske præsident Vladimir Putin, fortalte, at han ville mobilisere 300.000 mænd til at gå i krig i Ukraine.
Særligt i Georgien, Ruslands lille naboland mod sydvest på omtrent 3,7 millioner mennesker, er lokalbefolkningen blevet påvirket af beslutningen.
”Georgien, et fattigt land, har modtaget omkring 200.000 russere. Russerne er rigere, og derfor er prisen på især boliger i hovedstaden Tbilisi blevet ekstremt høje for lokale i løbet af de sidste syv måneder. Det frustrerer mange,” siger georgiske Teona Zurabashvili, som er politisk analytiker ved forskningscenteret Georgian Institute of Politics.
I 2008 angreb Rusland Georgien, og siden har områderne Sydossetien og Abhasien, der udgør 20 procent af landet, været besat. Derfor har georgierne på mange måde et i forvejen anspændt forhold til Rusland, fortæller Teona Zurabashvili.
”Efter Sovjetunionens fald i 1991 blev Georgien selvstændigt, og derfor ligger en stor del af vores identitetsfølelse også i følelsen af selvstændighed, som vi nu føler os truede på,” siger hun.
Cirka 90 procent af den georgiske befolkning er imod krigen i Ukraine. Omtrent 0,5 procent af befolkningen er etniske russere. Zurabashvili frygter, hvad en fortsat tilstrømning kan betyde for landet.
”De såkaldte russiske flygtninge kan udgøre en stor sikkerhedstrussel for os, for ingen kan med sikkerhed sige, at de reelt er i opposition til Putin. Det gør mange, også mig selv, meget utrygge,” siger hun.
En psykologisk betydning
Selvom mange russere blot er flyttet fra Rusland, så betragtes en del af dem ifølge FN som reelle flygtninge. Det provokerer Teona Zurabashvili. For hende er de ukrainske flygtninge de rigtige flygtninge, som er i fare.
”Vi ønsker jo ikke, at unge russere dør i en krig, hvis de selv er imod den. Men de bør blive i Rusland og kæmpe imod Putin,” siger hun.
Elizaveta Gaufman, der er professor i russisk politik ved Groningen Universitet i Holland, mener, at det har en psykologisk betydning, at mange af russiske flygtninge er mænd.
”Mænd repræsenterer en anden trussel i folks bevidsthed. Her opstår også en kontrast til ukrainske kvinder og børn på flugt,” siger hun
På nogle caféer og spisesteder i Georgien udføres kontrol med, hvem der må blive lukket ind.
”Ved døren skal russerne fortælle, at de er imod krigen i Ukraine, før de lukkes ind. Nogle steder benytter sig så også af at sætte stempler på folk hænder,” siger Teona Zurabashvili.
Kontrollen med russerne kalder Elizaveta Gaufman en ”sindelagstest”.
”I nogle akademiske kredse bliver der diskuteret, om dette er et udtryk for racisme. I Georgien, hvor de lokale er frygtsomme, er der nok en del følelser ude på tøjet,” siger hun.
I Georgien ønsker mange politikere at nedbringe antallet af unge russiske mænd, som angiveligt rejser for at slippe for at gå i krig.
”Men det kan virke konfliktoptrappende, og det tør politikerne ikke risikere” siger Teona Zurabashvili.
Kasakhstan er mindre truet
Kasakhstan, et tidligere sovjetland, som ligger i Centralasien og grænser op mod Rusland, har modtaget omtrent 98.000 russere, men uden at give de samme gnidninger som i Georgien. Det siger Flemming Splidsboel Hansen, ruslandsekspert og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis.
”Landet er for det første langt større end Georgien, så det presser ikke økonomien på samme måde. Det er også mere politisk modstandsdygtigt. Præsident Kassym-Jomart Tokajev kan tillade sig at gå rimeligt langt, tage mod russiske unge mænd, selvom Rusland ikke ønsker det,” siger han.
Også lokalbefolkningen er mere afslappede over for russerne.
”Generelt har kasakhstanerne taget godt imod russerne. Der findes billeder, hvor de russsiske flygtninge bliver ønsket velkomne ved togstationerne,” siger han.
Nogle kasakhstanere har dog udtrykt forargelse over de russiske flygtninge.
”Det er kendt, at der i det russiske samfund findes racisme. For eksempel er der en del ejendomsvirksomheder, som ’kun sælger og lejer ud til slavere’ og altså ikke til mennesker, der oprindeligt er fra Centralasien. Nu bliver der lavet jokes på sociale medier, hvor kasakherne gør det omvendte og ikke lejer boliger ud til slavere,” siger han.