I hele Europa kæmper man med pensionen

Socialdemokratiets forslag om en lavere pensionsalder for mennesker med særligt belastende jobs er ikke enestående. Mange europæiske lande drøfter, hvordan de kan mildne konsekvensen af højere pensionsaldre. Men Danmark kan også lære af lande, hvor man sikrer et bedre arbejdsmiljø, påpeger ekspert

I flere europæiske lande har man traditionelt givet ansatte i særligt belastende jobs mulighed for at holde tidligere op med at arbejde, og trods de mange reformer hænger en del af ordningerne ved endnu. Det gælder blandt andet i Ungarn, hvor billedet er taget.
I flere europæiske lande har man traditionelt givet ansatte i særligt belastende jobs mulighed for at holde tidligere op med at arbejde, og trods de mange reformer hænger en del af ordningerne ved endnu. Det gælder blandt andet i Ungarn, hvor billedet er taget. Foto: Bernadett Szabo/Ritzau Scanpix.

Indtil nu er tendensen kun gået én vej i Europa siden årtusindskiftet: Pensionsalderen er blevet sat op. Gennem en årrække har den ene pensionsreform afløst den anden i de europæiske lande med det formål at hæve pensionsalderen, og i de fleste lande ligger den nu omkring 65 år.

Dét overordnede billede ændrer sig næppe. Men i kølvandet på den stigende pensionsalder er ved at opstå en diskussion om, hvorvidt det er rimeligt, at alle mennesker skal arbejde lige længe. Ikke blot i Danmark, hvor Socialdemokratiet for nylig foreslog at indføre en tidligere pensionsalder for mennesker med hårdt fysisk arbejde, men også i andre europæiske lande.

”Vi ser den samme diskussion i de andre europæiske lande og helt ned i detaljen. Flere steder kæder man pensionsalderen sammen med den forventede levetid og sætter et bestemt antal år af til at være pensionist i. I Danmark er det 14,5 år, andre steder 18 år. Men det rejser jo spørgsmålet om, hvordan man sikrer, at folk rent faktisk lever det antal år, efter at de er gået på pension,” siger Jørgen Goul Andersen, professor ved Aalborg Universitet med speciale i velfærdspolitik.

EU-Kommissionen har i nogle år været opmærksom på, at mennesker med farlige og nedslidende jobs er en særlig udfordring.

Valdis Zargorskis, der er leder af pensionsgruppen i EU’s generaldirektorat for beskæftigelse, fremhævede allerede i efteråret 2017, at det er urealistisk at forvente, at de, der arbejder i farlige og opslidende jobs, kan arbejde længere, selvom den generelle pensionsalder stiger i EU.

”Der er brug for ordninger, der kan hjælpe arbejdere med en bedre overgang fra ansættelse til pension, ved at skabe en række forskellige muligheder for tilbagetrækning,” sagde han ved en konference på instituttet for europæiske fagforeninger, Etui.

I flere europæiske lande har man traditionelt givet ansatte i særligt belastende jobs mulighed for at holde tidligere op med at arbejde, og trods de mange reformer hænger en del af ordningerne ved endnu.

Det gælder for eksempel Tyskland, hvor minearbejdere kan gå tre år tidligere på pension – som 62-årige – end andre, og for Østrig, hvor ansatte med hårdt fysisk arbejde kan trække sig tilbage som 60-årige i modsætning til en generel pensionsalder på 65 år.

Også Cypern, Estland, Ungarn, Letland, Polen, Portugal og Spanien har undtagelsesregler fra den generelle pensionsalder.

Per H. Jensen, professor ved Aalborg Universitet og ekspert i arbejdsmarkedsforhold, peger på, at debatten om tidligere tilbagetrækning også hænger sammen med, hvor godt arbejdsmiljøet er. Han henviser til for eksempel Sverige, hvor folk i gennemsnit bliver meget længere tid på arbejdsmarkedet, også inden for krævende brancher som skovbrug og minedrift.

”Sverige har et meget bedre arbejdsmiljø end Danmark, og derfor er det ikke nær så hårdt for de ældre medarbejdere at blive. Nedslidningen er ikke så stor. Antallet af arbejdsulykker er også væsentligt højere i Danmark end i Sverige,” siger han.

Ifølge Per H. Jensen skyldes de gode arbejdsforhold blandt andet, at svenske arbejdsgivere har vanskeligere ved at afskedige ældre medarbejdere.

”De hænger på de gamle,” som han udtrykker det, og derfor har virksomhederne en større interesse i at passe godt på dem og sørge for, at de bliver efteruddannet.

Noget af det samme ser man i Holland, hvor virksomhederne får bøder, hvis de har ansatte, der er nødt til at gå på førtidspension.

Italien har netop vedtaget ny lovgivning, der gør det muligt for bestemte grupper at gå tidligere på pension. Her er det dog ikke arbejdets karakter, men alene om de har indbetalt et bestemt antal år til deres pension, der afgør, om de har muligheden. En ordning, som også findes i mange andre lande, og som regel er baseret på det såkaldte aktuariske princip, hvor pensionsbeløbet afhænger af, hvor mange år man får udbetalt. Vælger man at gå tidligt på pension, bliver ”leverpostejen smurt tyndere ud”.

På europæisk plan vil idéen om tidligere pension dog fortsat være forbeholdt nogle udvalgte grupper, vurderer Peter Abrahamson, lektor i sociologi ved Københavns Universitet med speciale i velfærdssystemer og socialpolitik.

”Skriften på væggen er meget entydig. Stort set alle er enige om, at det er nødvendigt at have højere pensionsalder. Så kan Socialdemokratiet og andre have en pointe i forhold til slagteriarbejdere og brolæggere og lignende hårde fag, men differentieret tilbagetrækning er ikke noget, der vil brede sig. Det er for vanskeligt at blive enige om, hvilke brancher det skal gælde, og man skal i hvert fald ikke forvente sig den store retfærdighed. Hvem, der får lov til at gå tidligt af, vil afhænge af, hvor stærk indflydelse de pågældende har i det pågældende land,” siger han.

Peter Abrahamson håber og forudser, at problemet dør ud af sig selv:

”De nedslidte slagteriarbejdere vil forsvinde. Vi har allerede et arbejdsmarked, hvor folk bliver væsentligt mindre nedslidte end for 50 år siden. Den bedste løsning – men det er selvfølgelig også den dyreste – er at gøre arbejdspladserne mere sikre, så alle kan få et bedre arbejdsliv.”