I Joe Biden får amerikanerne en præsident, der vil samle og lytte

USA's kommende præsident, den 77-årige Joe Biden, kommer til at stå i spidsen for en nation, hvor coronapandemien har sat to af de ting, som han har størst erfaring med – død og sorg – i forgrunden

"Jeg er lige så meget kulturkatolik, som jeg er teologisk katolik,” har Joe Biden, USA’s kommende præsident, skrevet i sin selvbiografi. På valgdagen deltog han i messen og besøgte sammen med sin hustru, Jill, og børnebørnene den kirkegård i hjembyen Wilmington, hvor hans første hustru, datter og ældste søn er begravet.
"Jeg er lige så meget kulturkatolik, som jeg er teologisk katolik,” har Joe Biden, USA’s kommende præsident, skrevet i sin selvbiografi. På valgdagen deltog han i messen og besøgte sammen med sin hustru, Jill, og børnebørnene den kirkegård i hjembyen Wilmington, hvor hans første hustru, datter og ældste søn er begravet. . Foto: Drew Angerer/AFP/Ritzau Scanpix.

Få dage efter, at Mark Bardens syv-årige søn den 14. december 2012 sammen med 19 andre børn blev myrdet i masseskyderiet på en grundskole i Sandy Hook i Connecticut, ringede hans telefon. Han holdt den til øret og hørte den daværende vicepræsident Joe Bidens stemme.

Stemmen, fortæller Mark Barden til avisen The Politico, skar igennem tågen af sorg og chok. De talte i over en time. Joe Biden gav ham råd til, hvordan han skulle komme igennem tragedien. Og han gav den fortvivlede far et lille glimt af håb.

Mark Barden kendte tilstrækkeligt til Joe Bidens egen familiehistorie til at vide, at vicepræsidenten var bekendt med afgrundsdyb sorg. Og han vidste, siger han til The Politico, at Biden både forstod, hvad han følte, og hvordan han kunne komme gennem den mørkeste tid.

Den 77-årige kommende demokratiske præsident er kendt for sin folkelighed og sit kridhvide smil, men han har fra begyndelsen af sin politiske karriere også været kendt som en mand hjemsøgt af tab og smerte.

Og dette er nu blevet en væsentlig del af fortællingen om, hvordan han i sit livs efterår, efter 48 år i politik, er blevet valgt af flere end 74 millioner amerikanere til at påtage sig præsidentembedet og indvarsle en ny æra i USA efter fire år med Donald Trump i Det Hvide Hus.

”Bibelen fortæller os, at der er en tid til alt – en tid til at bygge op, en tid til at høste, en tid til at så. Og en tid til at hele. Nu er tiden kommet til at hele i Amerika,” sagde Joe Biden i sin sejrstale lørdag aften.

Da han i januar 1973 for første gang blev taget i ed som senator, skete det fra en hospitalsstue, hvor hans to små sønner, Beau og Hunter, var indlagt efter en bilulykke, som en måned forinden havde kostet Bidens kone og et-årige datter livet. Godt fire årtier senere måtte den daværende vicepræsident i Barack Obamas regering atter begrave et barn, da den da 46-årige Beau Biden i 2015 døde af hjernekræft. Sønnens død sønderknuste Joe Biden og fik ham til at opgive at stille op til præsidentvalget i 2016.

Nu har Joe Biden, der i 1988 og 2008 forgæves forsøgte at blive Demokraternes præsidentkandidat, opfyldt sin livslange drøm om at blive USA’s præsident. Og han kommer til at stå i spidsen for en nation, hvor coronapandemien har sat to af de ting, som han har størst erfaring med – død og sorg – i forgrunden.

Joe Biden, der er af irsk-amerikansk afstamning og praktiserende katolik, er ikke alene formet af sine tragedier, men også af sin stærke gudstro. Han er en flittig kirkegænger, der altid har en rosenkrans i lommen, og han har flere gange forklaret sin forhold til sin religion med et citat af filosoffen og teologen Søren Kierkegaard: ”Thi troen ser bedst i mørke”.

”Joe Bidens irsk-katolske baggrund spiller en væsentlig rolle i hans beslutning om at gøre politik til sit kald. Han er meget tydelig omkring den kendsgerning, at hans forhold til Gud driver ham til at arbejde for det fælles bedste. De fleste amerikanere ved, at Biden har gennemlevet store tragedier i sit liv. Ingen ville bebrejde ham for at være blevet bitter og for at trække sig fra offentlighedens søgelys. Men det har han ikke gjort. I stedet har han dedikeret sig til at tjene sit land, mens vi gennemgår nogle af de værste kriser, vi har set i generationer. Som katolik tror jeg, at den slags indre styrke kommer fra hans tro,” siger Natalia Imperatori-Lee, professor i religiøse studier på den katolske læreanstalt Manhattan College i New York.

Biden bryder dog med den katolske kirke på væsentlige værdipolitiske områder som provokeret abort og homoseksuelle ægteskaber, og flere katolske biskopper og ærkebiskopper har gennem årene kritiseret ham i skarpe vendinger.

Bidens tro er, som skribenten Jack Jenkins udtrykker det i nyhedsmediet Religion News Service, ”mere tilbøjelig til at være formet af stille råd givet af kvinder i nonnedragter eller af personlig samvittighed end af bestemmelser fra mænd i bispehuer”.

"Jeg er lige så meget kulturkatolik, som jeg er teologisk katolik. Min forståelse af selvet, af familie, af fællesskab og af den bredere verden kommer direkte fra min religion,” har Joe Biden, USA’s kommende præsident, skrevet i sin selvbiografi.

Igennem sine 36 år som senator og otte år som vicepræsident har Joe Biden især været kendt for sit snakketøj, sin varme og sine evner til at bygge politiske broer og få love vedtaget. Sidstnævnte kan komme han til gode, når han efter Donald Trumps normbrydende præsidentskab og en bitter valgkamp skal forsøge at opfylde sit løfte om at ”genoprette USA’s sjæl” og blive ”hele USA’s præsident”.

I sin sejrstale henvendte Biden sig da også til Trumps vælgere og lod dem forstå, at han forstod deres skuffelse over at tabe valget.

”Men lad os nu give hinanden en chance. Det er på tide at lægge den barske retorik væk. Til at skrue ned for temperaturen. Til at se hinanden igen. Til at lytte til hinanden igen. Hvis vi skal gøre fremskridt, må vi ophøre med at behandle vores modstandere som fjender,” sagde han.

Den respekt, der generelt står om Joe Biden, undergraves dog til tider af hans nogle gange overilede åbenmundethed og tendens til at træde i spinaten med uheldige eller stødende bemærkninger. Hans akavede fortalelser er så talrige, at de har fået deres helt eget slangudtryk, ”Bidenismer”.

Hans forkærlighed for at kramme og berøre både kvinder og mænd, ældre såvel som yngre, har desuden fået nogle til at stemple ham som ”lummer”. I fjor beskyldte flere kvinder den tidligere vicepræsident for at have krænket deres intimsfærer, og i en video erkendte Joe Biden, at de sociale normer har ændret sig, og at han ”hører, hvad disse kvinder siger”. I marts i år stod en tidligere kvindelig medarbejder fra Bidens tid som senator frem med en anklage om, at han i 1993 havde begået et seksuelt overgreb mod hende, men beskyldningen blev aldrig underbygget.

Joe Biden er født i den tidligere kulmineby Scranton i rustbæltestaten Pennsylvania og voksede op i en familie, som for det meste tilhørte middelklassen, men som i en periode også gennemlevede økonomisk hårde tider. Som barn og ung var han plaget af stammen, som han lærte at få under kontrol, om end han stadig lejlighedsvis stammer, når han taler.

Den kommende demokratiske præsident har siden 1977 været gift med skolelæreren Jill Biden, som han giver æren for at forny hans interesse i livet og i politik efter familietragedien i 1972. Joe Biden bliver den ældste præsident nogensinde og den blot anden katolske øverstkommanderende i USA's historie. Han bliver indsat den 20. januar 2021.

På valgdagen i tirsdags besøgte han den kirkegård i Wilmington, hvor hans første hustru og to af hans børn er begravet, og senere sit barndomshjem i Scranton, hvor han skrev en besked på stuevæggen:

"Fra dette hus til Det Hvide Hus med Guds nåde. Joe Biden 11-3-2020.”