Gianni Infantino skulle egentlig blot have været en overgangsfigur. Da den schweiziske jurist i 2016 blev præsident for det internationale fodboldforbund, Fifa, skete det på baggrund af afsløringer af, hvordan omfattende korruption i fodboldens verdensorganisation havde ført til tildelingen af værtskabet for verdensmesterskaberne i 2018 og 2022 til henholdsvis Rusland og Qatar.
Michel Platini, daværende præsident for det europæiske fodboldforbund, Uefa, var kørt i stilling til at tage over efter Fifas mangeårige præsident, schweizeren Joseph Blatter. Efter mere end 17 år på præsidentposten og et nyligt genvalg var Blatter blevet tvunget til at trække sig som følge af korruptionsafsløringerne. Infantino, dengang næstkommanderende i Uefa, tilbød at holde sædet varmt for sin chef, indtil Platini var blevet renset for enhver mistanke om medvirken til eller viden om korruption. Men knap syv år senere er Infantino stadig på posten og har ingen modkandidater til de næste fire års mandatperiode.
Den 52-årige schweizer, som bor i Qatar, repræsenterer et brud med den gamle garde, der bragte Fifa i vanære, men han er samtidig loyal over for de beslutninger, der blev taget inden hans tid som præsident:
”I kan korsfæste mig. Det er det, jeg er her for. Men kritiser ikke Qatar, kritiser ikke spillerne, kritiser ikke nogen. Kritiser Fifa, kritiser mig, for jeg bærer ansvaret for det hele. Hvor mange muligheder har vi for at forene verden?”
Så vidtløftigt udtrykte Infantino sig dagen inden VM-åbningskampen i søndags for at forsvare et arrangement, som har kostet mindst 6500 migrantarbejdere livet.
”Infantinos katastrofe” kalder det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel præsidentens monolog, mens han i en kommentar i den britiske avis The Guardian ironisk betegnes som ”Fodbold-Jesus” og ”Storkapitalens Spartacus”. At man ikke behøver at være velbevandret i verdenshistorien for at lede Fifa blev tydeligt, da Infantino gjorde den europæiske kolonialisme et par årtusinder ældre, end den er:
”Vi får mange, mange belæringer fra nogle europæere, fra den vestlige verden. I betragtning af, hvad vi europæere har lavet i verden i de sidste 3000 år, bør vi sige undskyld i de næste 3000 år, før vi begynder at give moralske belæringer,” sagde Infantino som svar på kritikken af manglen på rettigheder for migrantarbejdere, kvinder samt seksuelle og religiøse mindretal i Qatar.
Fodboldens fascinationskraft
Gianni Infantino blev født i 1970 i den schweiziske kanton Valais, der grænser op til både Italien og Frankrig. Hans hjemby, Brig, ligger blot 10 kilometer fra Visp, hvor Joseph Blatter også stammer fra. Infantino er søn af indvandrere fra Italien, faren fra Reggio Calabria længst mod syd og moren fra Valcamonica længst mod nord.
”Jeg kan forstå, at det er svært at acceptere, at en søn af italienske indvandrere sidder i min stol,“ sagde Infantino, da han i 2018 blev beskyldt for at favorisere europæiske storklubber som Paris Saint-Germain og Manchester City, der ejes af statslige investeringsfonde fra Qatar og De Forenede Arabiske Emirater.
Under Infantino er det omdiskuterede VAR-system (Video Assistant Referee), som ved hjælp af moderne teknologi giver dommeren mulighed for at omgøre sine kendelser, efter årtiers diskussion blevet indført ved VM og andre turneringer på højeste niveau. Det har ifølge både topspillere og fans fjernet noget af sportens intensitet, dens her-og-nu-kvalitet: At der ligesom på en teaterscene kan begås menneskelige fejl, som udgør en vigtig del af spillets fascinationskraft. I åbningskampen fik Ecuador efter få minutters spil annulleret en scoring mod værtsnationen Qatar, efter at dommeren havde set situationen fra flere vinkler. Men som tv-seer blev man ikke meget klogere på, hvorfor målet blev underkendt. På trods af den snigende fornemmelse af, at begivenhederne på banen kan påvirkes af elektronisk manipulation og pres udefra, hævder Infantino, at VAR ”ikke skader, men hjælper fodboldspillet”.
Et menneskeligt pendul
Med omkring fire milliarder TV-seere, halvdelen af klodens befolkning, som kapital har Infantino adgang til de mest magtfulde mennesker i verden. I løbet af de seneste 50 år har Fifa takket være TV-mediets globale dækning af VM i fodbold udviklet sig til en geopolitisk magtfaktor. Organisationen beskyldes for at legitimere undertrykkende regimer gennem tildelingen af værtskabet. Til den kritik svarer Fifa, at fodbolden skaber økonomisk, politisk og social udvikling på globalt plan. Under Gianni Infantino har den kommercielle udvikling af kvindefodbolden endvidere for alvor taget fart.
Men ligesom med forgængernes er Infantinos magt baseret på det led, hvor Fifa er mest sårbar for korruption: Fordelingen af de mange penge fra TV-rettigheder og sponsorindtægter til de nationale fodboldforbund. Hvis der er korruption i Fifa, er det, fordi korruption er udbredt i verden, sagde Blatter. Infantino lovede derimod at forvandle Fifa til en moderne og gennemsigtig organisation, der står offentligt til regnskab for sine beslutninger.
Ifølge den schweiziske avis 24 heures består reformerne dog mest af kosmetiske ændringer i det etiske kodeks, beregnet til patosfyldte skåltaler om sportens dyder, mens pengene fortsat cirkulerer på uigennemskuelig vis i fodboldens øverste cirkler. I et portræt i det italienske sportsmedie L’Ultimo uomo beskrives Infantino således som ”et pendul, der svinger mellem outsiderens renhed og offerkomplekset hos en mand uden beskyttelse i de høje sfærer”.