I Kina handler man med kvinder

Et overskud af ugifte mænd har skabt et marked for kvindehandel

De fleste kvinder, som sælges til Kina, kommer fra nabolandene Myanmar, Vietnam, Mongoliet og Nordkorea. Arkivfoto af en ung kvinde fra Myanmar.
De fleste kvinder, som sælges til Kina, kommer fra nabolandene Myanmar, Vietnam, Mongoliet og Nordkorea. Arkivfoto af en ung kvinde fra Myanmar. Foto: Jochen Schlenker.

De kommer fra nabolande som Myanmar, Vietnam, Mongoliet og Nordkorea. Kvinder og purunge piger, der er blevet bortført eller lokket til Kina med løfter om arbejde og et bedre liv. I stedet ender mange med at blive solgt som brude til enlige kinesiske mænd eller som prostituerede.

Kvindehandel er et stigende problem i Kina og skyldes ikke mindst den skæve balance mellem antallet af kvinder og mænd. Den ældgamle kinesiske forkærlighed for sønner kombineret med étbarnspolitikken har ført til et stort overskud af mænd. I 2020 vil mindst 24 millioner mænd have udsigt til aldrig at blive gift.

Derfor er der opstået et ulovligt marked for handel med kvinder, som kriminelle bander udnytter på det groveste. Kvinder i fattige nabolande bliver lokket til Kina under påskud af, at de kan få arbejde. Derefter bliver de solgt til mænd, ofte i fattige landområder, hvor mændene ikke selv kan finde en kone eller ikke har råd til det.

Manglen på brude rammer også kvinder internt i Kina, og kinesiske medier har i de senere år beskrevet problemet. For eksempel historien om kvinden Zhang Chunli, der af sin kæreste blev lokket fra sin hjemby i Sichuan-provinsen og ført til Indre Mongoliet i Nordkina. Dér blev hun solgt til en ældre landmand, som hun fik en søn med, før hun blev reddet af en privatdetektiv.

LÆS OGSÅ: Bruden blev købt i nabolandet

Landsbyboere ler ad en mand uden en kone. Men hvis han køber én, kan de ikke se noget galt i det, fortalte redningsmanden Zhu Wenguang til den kinesiske avis South China Morning Post.

Zhu har reddet hundredvis af bortførte kvinder og opnåede for nogle år siden heltestatus i Kina. Han hjalp kvinderne, fordi lokale myndigheder og politiet ikke gjorde noget for dem og endda i nogle tilfælde direkte modarbejdede befrielsen af dem.

Netop myndighedernes og regeringens mangelfulde indsats fik sidste år det amerikanske udenrigsministerium til at nedgradere Kina i sin årlige rapport om menneskehandel. I 2013 fik Kina for første gang en bundplacering og havnede blandt lande som Nordkorea, Rusland og Syrien.

Et af rapportens mange kritikpunkter er, at den kinesiske regering ikke har imødegået konsekvenserne af etbarnspolitikken, der har skabt en ubalance mellem kønnene og ført til menneskehandel med brude og tvangsægteskaber.

Kvinder fra Nordkorea nævnes som en særlig udsat gruppe. Selvom mange nordkoreanske kvinder, der er flygtet til Kina, er ofre for menneskehandel, anser de kinesiske myndigheder alle nordkoreanere for at være økonomiske flygtninge. Bliver de fanget, sendes de tilbage til Nordkorea, hvor de risikerer dødsstraf eller havner i arbejdslejre.

Den kinesiske regering har dog lanceret en ny national handlingsplan, der lover øget indsats, beskyttelse af ofrene og samarbejde med internationale organisationer. Kina har også forbedret samarbejdet med andre landes regeringer og er blevet bedre til at udlevere menneskehandlere til hjemlandene.

Desuden er der etableret centre, der skal beskytte og hjælpe udenlandske ofre for menneskehandel i de sydlige provinser Guangxi og Yunnan, som grænser op til blandt andet Myanmar.

Kinesisk politi har slået ned på 10.000 organiserede bander og tilbageholdt over 80.000 mistænkte. Men der er stadig meget at gøre, påpeger kritikerne. Mens der er hårde straffe for menneskehandlerne, bliver de mænd og familier, der køber kvinder eller børn, yderst sjældent straffet.

Og fordi der er mangel på kvinder i Kina, kan mænd i landområderne endda se en økonomisk fordel i at købe en bortført kvinde frem for at gifte sig på almindelig vis. Det kan være billigere end den nødvendige medgift og selve bryllupsmiddagen til et rigtigt bryllup.