I Kupiškis er Litauens tabubelagte tavshed blevet brudt

En gruppe mennesker fra den lille by Kupiškis, som indtil for nylig havde litauisk rekord i antal af selvmord, kan være dem, der sidder med nøglen til at reducere Litauens høje selvmordsrate

Kupiškis ligger i det nordøstlige Litauen og har omkring 8000 indbyggere. For to år siden toppede byen selvmordsstatistikken i det baltiske EU-land.
Kupiškis ligger i det nordøstlige Litauen og har omkring 8000 indbyggere. For to år siden toppede byen selvmordsstatistikken i det baltiske EU-land.

Tre timers kørsel nord for Litauens hovedstad, Vilnius, ligger byen Kupiškis og ligner en hvilken som helst anden mindre by i et landligt område. Busstationen er gammel, grå og den eneste forbindelse til resten af landet. En hovedgade går gennem byen forbi rådhuset, et kulturhus, et turistcenter, et par lokale butikker, og så er man ude af byen igen.

En stor kirke kan ses fra det meste af byen med sine to høje tårne. Himmelfartskirken burde være det, byen er kendt for. Men Kupiškis er berømt af en helt anden og ikke nær så flatterende grund. I 2015 havde byen den højeste selvmordsrate i hele Litauen, der har rekorden som det land i Europa, hvor flest indbyggere tager deres egne liv. Blandt de lokale i Kupiškis fortælles det, at en præst engang har betegnet byen som ”dødens dal”.

For noget har længe været galt, selvom de knap 8000 indbyggere ikke går så vidt som at tale om byen som et sted, der hviler en forbandelse over.

”Der findes masser af eksempler på folk, der ikke taler sammen eller vil være sammen med nogen, de ikke kender. Det er et problem i hele Litauen, ikke kun i Ku-piškis. Men måske Kupiškis bare er det forkerte sted? Det kan være, der skete noget forfærdeligt her i gamle dage? Det er i hvert fald et historisk faktum, at vi havde hekse her. Måske det påvirker os på en måde,” siger Paulius Pranckūnas.

Han har boet i byen størstedelen af sit liv. Her har han arbejdet som turistfører, siddet i byrådet og ejer i dag en café ved byens sø. Han kender sit lokalsamfund, og i hans øjne er der ikke tale om noget tæt sammenhold:

”Alle har vidst, vi havde et problem. Vi talte ikke om det, men vi vidste det.”

Borgmester i Kupiškis-distriktet Dainius Bardauskas kalder det beklageligt, at byen ligger i top i selvmords-statistikkerne, men mener ikke, at der er noget specifikt galt i Kupiškis. Det er generelle problemer, som hele Litauen kæmper med.

”Der er ikke kun én udfordring, men mange problemer i vores kultur. Det er et stort problem, men vi er tavse om det,” fortæller Dainius Bardauskas og nævner også alkoholmisbrug og jobmangel som nogle af de udfordringer, man kæmper med i den forhenværende sovjetrepublik.

Selvmordsraten er højere på landet end i byerne i Litauen. I 2015 tog 21 mennesker deres egne liv i Kupiškis.

I et tyndt befolket område som dette giver det en selvmordsrate på 113,8 pr. 100.000 indbyggere, omkring fire gange højere end det nationale gennemsnit og næsten otte gange højere end i hovedstaden.

Men en række lokale satte sig for at bekæmpe den triste rekord. En af dem er psykolog Valija Šap, som er blevet en slags heltinde i selvmordsforebyggende kredse. Marius Stricka, lederen af Kontoret for Selvmordsforebyggelse i Vilnius, har kaldt hende en helgen, og på hendes kontor hænger der et hædersdiplom fra præsidenten.

For Valija Šap er blevet ansigtet på den såkaldte Kupiškis-algoritme. Her har man nedfældet en trinvis proces for at få inddæmmet de mange selvmord, og implementeringen af de forskellige tiltag er faktisk lykkedes.

”Alle troede på idéen om, at vi skulle samle alle de kræfter og indsatser, vi har. Og alle var involveret i processen. Det er et fælles arbejde og et fælles resultat,” siger Valija Šap, der står for at koordinere samarbejdet mellem psykologer, ngo’er, politiet, kommunen, sundhedsmyndighederne og lokalsamfundet.

Udadtil ser Kupiškis-algoritmen ikke ud af meget. Diagrammet kan stå på et stykke papir og består af 26 bokse for, hvordan man helt konkret skal handle i forskellige situationer – når den selvmordstruede for eksempel beder om hjælp eller nægter at modtage hjælp. A4-siden med diagrammet har spredt håb i byen – og resten af landet. Andre kommuner og også storbyer som Vilnius og Kaunas lader sig nu inspirere af Kupiškis-algoritmen.

”Folk blev begejstret efter de første succeshistorier i livsreddende situationer, fordi vi kunne se, at modellen virker,” siger Valija Šap.

Og indbyggerne i Kupiškis er begyndt at være mere åbne. Gennemsnitsalderen for selvmordsramte i byen plejede at ligge på 65 år for mænd og 68 år for kvinder. I dag har de ældre, der ser selvmord som en sidste udvej, mulighed for at ringe til en telefon-hotline med otte frivillige. Kvinden bag, Violeta Šabrin-skienė, er overrasket over, at den ældre målgruppe faktisk tør fortælle om deres problemer over telefonen.

”De ældre har accepteret tilbuddet. De forstår, at de kan fortælle om deres følelser. Mange er enormt bange for at blive en byrde for deres børn,” fortæller hun.

Det større fokus på samarbejde har skabt en ny holdning til selvmord og psykiske lidelser i lokalområdet. Nu er det noget, der bliver talt om:

”Der er sket en ændring i holdningen til selvmord. Før blev det betragtet, som om man bare ville have opmærksomhed, men nu ser vi det som en stor smerte, som nogen har at kæmpe med, og vi er blevet langt mere opmærksomme, og hvert enkelt tilfælde tages alvorligt,” siger Valija Šap.

Og dette tilsyneladende med konkrete resultater. Fra januar til marts i år er der kun registreret to selvmord i Kupiškis.

Psykolog Valilja Sap er kvinden bag den såkaldte Kupiškis-algoritme, som indeholder 26 bokse med gode råd til at forebygge selvmord.
Psykolog Valilja Sap er kvinden bag den såkaldte Kupiškis-algoritme, som indeholder 26 bokse med gode råd til at forebygge selvmord.