Prøv avisen

I Lukasjenkos torturkælder

0Ales Mikhalevitj var kandidat ved det hviderussiske præsidentvalg i 2010. Det kostede tortur og fængsel. Nu har han fået asyl i Tjekkiet. Foto: Jens Malling.

EM i fodbold har skabt debat om menneskerettighederne i værtslandet Ukraine. Situationen er dog langt værre hos den nordlige nabo, Hviderusland

Klokken fire om morgenen banker det på døren et sted i den hviderussiske hovedstad, Minsk. Det er den første dag efter præsidentvalget, og den 20. december 2010 slår det hemmelige politi, KGB, ned på oppositionen. Den nu vågne Ales Mikhalevitj valgets yngste kandidat mærker på egen krop, at opvisningen i demokrati er slut. Begivenheden har tjent sit formål: at give den siddende præsident, Aleksandr Lukasjenkos, regime et skær af legitimitet.

KGB-agenterne tager Mikha­levitj med.

LÆS OGSÅ: Ukraine fanget i hængedyndet

Jeg regnede ikke med, at styret ville hævne sig så hurtigt, siger den nu 37-årige politiker, der, umiddelbart inden han offentliggjorde sit kandidatur, havde følt sig bange, men klar.

Med tanke på det, der fulgte, medgiver Mikhalevitj nu, at han undervurderede den risiko, han løb. Diktaturets håndlangere ville i første omgang have ham til på statsligt tv at fremsætte en bestemt erklæring angående de demonstrationer mod Lukasjenko, der brød ud i Minsk, da valgresultatet blev kendt.

Jeg skulle beskylde de andre præsidentkandidater for at være ansvarlige for masseuroligheder, fortæller Mikhalevitj.

Det nægtede han.

Torturen begyndte efter et par dage i fængsel. Det normale personale forsvandt ved de lejligheder. I stedet dukkede maskerede mænd op. I modsætning til de andre vagter bar de intet navneskilt på brystet. Efter at være blevet lagt i håndjern tog de Mikhalevitj med ned ad en vindeltrappe til et rum i kælderen.

De vred mine arme rundt og pressede dem i mere og mere unaturlige stillinger, til leddene begyndte at slå smæld. Jeg fik besked på at gøre alt, hvad de forlangte af mig. Sådan holdt de mine arme og pressede endnu mere, indtil jeg sagde, at jeg ville gøre alt, der var nødvendigt, fortæller han.

Under sådanne forhør blev Ales Mikhalevitj beskyldt for at være både polsk, tysk og amerikansk spion. Ud over radbrækningen af sine lemmer beretter han om at skulle stå nøgen i ekstreme kuldegrader, berøvelse af søvn ved at få skarpt lys i ansigtet samt ophold i en lille uventileret celle, hvis vægge netop var blevet malet med acetonebaseret maling, så han var tvunget til at indånde de giftige dampe.

Ved den kommende retssag risikerede den unge politiker op til 15 års fængsel. Men der var en måde at slippe fri på.

Jeg skulle underskrive et dokument om samarbejde, hvor der stod, at fra nu af ville jeg selv arbejde som KGB-agent. På den måde troede de, at de kunne kompromittere mig for evigt, siger Mikhalevitj.

Han skrev under. Efter to måneder var mareridtet slut. Lige så pludseligt, som det begyndte. Men i stedet for at hellige sig sine nye forpligtelser som KGB-agent, indkaldte Mikhalevitj til pressekonference.

Der fortalte jeg åbent om grunden til, at de lod mig slippe ud af fængslet. Samtidig fortalte jeg i detaljer om den behandling, som jeg og mange andre havde fået der, siger han.

Dagen efter pressekonferencen flygtede han uden sit konfiskerede pas over grænsen til Rusland. Via Ukraine kom han til Tjekkiet, hvor han har fået asyl. Ales Mikhalevitj bor nu i Prag. Derfra arbejder han på at opbygge demokrati i sit hjemland.

Da Kristeligt Dagblad mødte Mikhalevitj i den tyske hovedstad, Berlin, var han i byen for at deltage i en konference om situationen i Hviderusland. Det skete med en stærk overbevisning om rigtigheden af vestlige værdier. 10 års krig i Afghanistan, skatteyderes betaling af milliarder af euro til bank-pakker, EU-landet Grækenlands kollaps samt spirende protestbevægelser som Occupy og Anonymous får ham ikke til at tvivle på, at liberalt demokrati og markedsøkonomi er den bedste samfundsmodel for Hviderusland.

Uanset hvordan de bliver omsat i virkeligheden, er de idealer og værdier, som de vestlige samfund bygger på menneskerettigheder, respekt for individet og ytringsfrihed også de rigtige for Hviderusland, siger Ales Mikhalevitj.

Ifølge ham bør Vesten spille en aktiv rolle for at ændre situationen i landet til det bedre. Og han har en konkret appel til EU.

Unge mennesker i Hviderusland har stor lyst til at rejse, til at opleve de anderledes forhold i EU-landene. Jeg tror, at det vil være sundt, at de med egne øjne kan se, at der findes alternativer til Lukasjenkos styre. Det vil åbne for en helt ny måde at tænke på. Men EU har meget stramme rejserestriktioner. For at komme ind i Schengen-zonen skal hviderussere betale 446 kroner for et visum. Med en en gennemsnitlig månedsløn på 877 kroner er det urealistisk for de fleste, siger Mikhalevitj og forsætter:

EUs utilgængelighed og lukkethed over for Hviderusland bliver brugt som propaganda for regimet.

Han peger på specielle lån til mindre virksomheder samt støtte til uafhængige medier som måder, hvorpå EU kan bidrage til at styrke civilsamfundet i landet.

Ifølge Ales Mikhalevitj bør en international boykot af verdensmesterskabet i ishockey, som i 2014 finder sted i Hviderusland, være afhængig af, om der også til den tid sidder politiske fanger i landets fængsler. I øjeblikket findes der 13 politiske fanger, heriblandt den politiske aktivist Ales Bialiatski, der er blandt kandidaterne til Nobels fredspris i 2012.

Ales Mikhalevitjs hustru og hans to døtre på 2 og 11 år bor stadig i Minsk. Familien mødes et par gange om måneden uden for Hvide-rusland for det meste i Litauens hovedstad, Vilnius, tæt på den hviderussiske grænse.

Hvideruslands Præsidentvalg

Ales Mikhalevitj

Ales Mikhalevitj er født i 1975 i Minsk i Hviderusland. Ved valget i 2010 stemte 65.748 vælgere på ham, svarende til omkring én procent af alle afgivne stemmer. Mikhalevitj regnede ikke med at vinde valget, men så det som en mulighed for at begynde sin politiske karriere og som en anledning til for alvor at prøve ændre situationen i landet. Han beskriver sig selv som liberal nationalist. Ales Mikhalevitj har modtaget den canadiske udmærkelse John Humphrey Freedom Award for at udvise mod, beslutsomhed og vedholdenhed i sit arbejde for at gøre Hviderusland til et frit og åbent demokrati.