I Malawi er traditionel fødselshjælp forbudt

Mødredødeligheden står i stampe eller stiger ligefrem i en række udviklingslande. Det har fået regeringen i Malawi til at ty til utraditionelle metoder

28-årige Mylet Msukwa - som her ses med sin lille datter - er en af de såkaldte traditionelle fødselshjælpere. Hun hjalp tidligere til ved fødsler i landsbyen Msumbe i Malawi, men efter at regeringen indførte et forbud mod traditionelle fødselshjælpere, henviser Mylet de fødende til at gå de 33 kilometer til den nærmeste klinik.
28-årige Mylet Msukwa - som her ses med sin lille datter - er en af de såkaldte traditionelle fødselshjælpere. Hun hjalp tidligere til ved fødsler i landsbyen Msumbe i Malawi, men efter at regeringen indførte et forbud mod traditionelle fødselshjælpere, henviser Mylet de fødende til at gå de 33 kilometer til den nærmeste klinik. . Foto: Yilmaz Polat.

33 kilometer.

Så langt skal en højgravid kvinde - med veer - gå for at føde på en sundhedsklinik, hvis hun bor i bjerglands-byen Msumbe i Malawi. Landsbyen ligger godt gemt af vejen i bjergene i den nordlige del af det østafrikanske land, og den smalle jordvej derop er så fyldt med hårnålesving, at vejen frem kun er synlig et par hundrede meter ad gangen.

Kan den højgravide ikke selv gå, bliver hun lagt på en dør og båret af naboer og familiemedlemmer. Der findes ikke biler i Msumbe - og til sundhedsklinikken skal den fødende uanset hvad.

For fem år siden forbød regeringen nemlig kvinder at føde hjemme, blot assisteret af en af landets tusindvis såkaldte traditionelle fødselshjælpere: lokale kvinder uden nogen formel sundhedsuddannelse.

46-årige Tawina Mbughi er en af dem, der ikke længere må praktisere. I modsætning til, hvad man kunne tro, bakker hun op om regeringens forbud. Syv fødende kvinder er døde i Msumbe, erindrer hun, og hendes rolle som fødselshjælper udsprang mest af alt af manglen på alternativer.

”Kvinderne havde ikke noget hospital. Min mor hjalp også fødende kvinder, og gennem hende kendte jeg nogle bestemte urter (der menes at hjælpe ved fødslen, red.), og så tilbød jeg at hjælpe,” fortæller Tawina Mbughi, der har hjulpet 30 børn til verden.

28-årige Mylet Msukwa nåede kun at hjælpe fire børn til verden. I dag henviser hun de fødende kvinder, der stadig opsøger hende, til den nærmeste sundhedsklinik, fortæller hun.

Logikken bag regeringens forbud er, at de traditionelle fødselshjælpere ikke har kompetencer og hjælpemidler til at håndtere komplicerede fødsler, hvor moderen risikerer at dø af for eksempel blodtab eller svangerskabsforgiftning, hvis hun ikke lynhurtigt får den rette hjælp.

Det sker for 534 kvinder hvert år i Malawi, der ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er et ud af 18 lande i verden, der med over 500 dødsfald har en ”meget høj” dødelighed for fødende kvinder. Er faciliteterne og personalet til stede, kan dødsfaldene så godt som undgås, og derfor er mødredødelighed en hovedmarkør for kvaliteten af et lands sundhedssystem.

I teorien synes Mylet Msukwa også, at regeringens plan om, at fødende kvinder skal assisteres af professionelle, er god. Problemet er virkeligheden.

”Vi er glade for, at regeringen vil bygge flere hospitaler, men vi vil se dem, før vi tror på det. Nu bliver kvinderne straffet for, at regeringen ikke har opført nogen klinikker. Vi vil ikke dø, når vi føder,” siger hun.

Både Mylet Msukwa og Tawina Mbughi holder på, at de ”ikke tør” at hjælpe de fødende kvinder, der fortsat opsøger dem. For de skal betale en formue i bøde, hvis de bliver taget i at trodse regeringens forbud, fortæller de.

Kvinderne i netop denne bjerglandsby får snart også langt mindre grund til at opsøge dem, og dermed er indbyggerne heldigere end mange andre steder i landet.

Folkekirkens Nødhjælp er i samarbejde med varehuset Bilka i gang med at bygge den professionelle sundhedsklinik, som den malawiske regering ikke har fået bygget, siden forbuddet trådte i kraft.

”Indtil den klinik åbner, skal kvinder stadig gå 33 kilometer for at føde,” siger Mylet Msukwa.